Bioteknologi
Brug af CRISPR til at vende antibiotikaresistens
Føj Securities.io til dine foretrukne kilder på Google
Stigningen i antibiotikaresistens
Bakterielle infektioner er meget mindre dødelige end de var før introduktionen af antibiotika.
“Før vi havde antibiotika, kunne infektioner som skarlagensfeber endda føre til hjerteproblemer. Kirurgi førte ofte til dødelige infektioner i blodet, som bakteræmi eller septikæmi.
Fordi antibiotika stille redder så mange liv hver dag, har vi begyndt at tage dem for givet. Men dette er langt fra en sikker antagelse. Bakterier udvikler sig meget hurtigt, og at overleve antibiotika er et stærkt evolutionært pres. Så det er almindeligt, at et nyt antibiotikum mister sin effektivitet efter 10‑15 år.
Det eneste, der holdt antibiotika foran bakteriel resistens, var forskernes indsats for at finde nye molekyler årti efter årti. Dette er en stiltiende krig mellem forskere og patogener.
For nylig er patogener begyndt at vinde. Antibiotikaresistens er et voksende problem, især vedrørende sygdomme, der opstår på hospitaler. Antibiotikaresistens dræber mere end 1,27 millioner mennesker årligt på verdensplan. Meget få nye antibiotikaklasser er blevet opdaget siden 2000.
Kilde: Aphage
Det er værd at bemærke, at de allestedsnærværende mikro‑ og nanoplastik er blevet opdaget at reducere antibiotikas effektivitet. Nogle nyere tilgange kan hjælpe, som antibakterielle polymerer, mRNA‑vacciner, eller levende antibiotika kaldet fag.
Alle disse nye idéer vil hjælpe, men ingen af dem fjerner problemet, at bakterier hurtigt tilpasser sig nye antibiotika og antibakterielle metoder.
Et andet koncept er netop blevet opdaget af forskere ved University of California, som “forurener” bakteriepopulationer, så de mister deres antibiotikaresistens, ved at udnytte CRISPR‑genredigeringssystemet.
De offentliggjorde deres resultater i en undersøgelse1 med titlen “Et konjugalt gen‑drive‑lignende system undertrykker effektivt antibiotikaresistens i en bakteriepopulation”.
Gør CRISPR til et antibiotikum
En langsigtet indsats
Forskere udviklede i 2019 et CRISPR‑baseret værktøj kaldet Prokaryotic‑Active Genetics (Pro‑AG).
Det forstyrrer generne, der koder for antibiotikaresistensfaktorer, som bæres på et plasmid (et stykke cirkulært DNA, der er almindeligt i bakterier), ved præcis indsættelse i de målrettede gener, hvilket deaktiverer dem. Denne tilgang viste sig lovende, da den overgår standard “cut‑and‑destroy” CRISPR‑anti‑antibiotikaresistens‑tilgange med over 100‑fold.
Teamet udviklede et anden‑generations Pro‑Active Genetics (Pro‑AG) system kaldet pPro‑MobV.
Kilde: Antimicrobials & Resistance
Den opdaterede teknologi er designet ikke kun til at fjerne antibiotikaresistens, men også til at sprede sig gennem bakteriesamfund og deaktivere de gener, der gør dem resistente over for antibiotika.
Det gør den ved at udnytte bakteriernes “konjugale overførsel”, en proces, der ligner bakteriel parring, og som normalt spiller en central rolle i spredning af gener, der forårsager resistens over for antibiotika. Her spreder den i stedet sårbarheden over for antibiotika.
Selv‑spredende antibiotikafølsomhed
Ideen ligner andre populationskontrolmetoder, der anvendes på insekter, for eksempel populationer af malaria‑bærende myg “forurenet” med laboratoriefremstillede varianter, der ikke kan bære sygdommen, og som spreder egenskaben, når de formerer sig.
“Med pPro‑MobV har vi bragt gen‑drive‑tænkning fra insekter til bakterier som et populations‑ingeniørværktøj. Med denne nye CRISPR‑baserede teknologi kan vi tage et par celler og lade dem neutralisere AR i en stor målpopulation.”
Professorer Ethan Bier – UC San Diego School of Biological Sciences
Denne metode skabte en ~1000‑fold reduktion i bakteriel spredning i en laboratorietest.
Swipe for at rulle →
| Funktion | Traditionelle antibiotika | CRISPR‑gen‑drive‑tilgang |
|---|---|---|
| Mechanisme | Dræber eller hæmmer bakterievækst | Sletter resistensgener inden i bakterier |
| Udvikling af resistens | Almindelig inden for 10–15 år | Målretter resistens direkte; kan vende spredning af resistens |
| Spredning | Spredes ikke mellem bakterier | Kan selv‑propagere via plasmid‑konjugation eller fag |
| Effekt på biofilm | Begrænset penetration | Demonstreret aktivitet inden i biofilm (laboratorieindstilling) |
| Klinisk status | Bredt godkendt og anvendt | Tidlig‑fase forskning (præklinisk) |
Vigtigere er, at den også virker på biofilm, et tæt netværk af bakterier, der klæber til overflader og gør dem ufølsomme over for antibiotika og desinfektionsmidler. Biofilm er involveret i de mest alvorlige infektioner ved at danne en beskyttende barriere, der begrænser, hvor let lægemidler kan trænge igennem.
“Biofilm‑konteksten for bekæmpelse af antibiotikaresistens er særligt vigtig, da dette er en af de mest udfordrende former for bakteriel vækst at overvinde i klinikken eller i lukkede miljøer som akvakultur‑damme og spildevandsbehandlingsanlæg.”
Professorer Ethan Bier – UC San Diego School of Biological Sciences
At kunne påvirke biofilm i spildevandsanlæg og gårde kunne også radikalt reducere spredningen af antibiotikaresistens til mennesker.
“Hvis du kunne reducere spredningen fra dyr til mennesker, kunne du have en betydelig indvirkning på antibiotikaresistensproblemet, da cirka halvdelen anslås at komme fra miljøet.”
Professorer Ethan Bier – UC San Diego School of Biological Sciences
Kombination af CRISPR med bakteriofager
Metoden er indtil videre blevet anvendt i bakterielle plasmider. Men den kunne også spredes til bakteriepopulationer gennem specialiserede vira, der kun angriber bakterier, kaldet bakteriofager.
Dette kunne gøre den særligt kraftfuld til behandling af patienter eller store faciliteter, da de modificerede vira kan selv‑replikere og sprede sig selv.
“Denne teknologi er en af de få måder, jeg kender til, der aktivt kan vende spredningen af antibiotikaresistente gener, snarere end blot at bremse eller håndtere deres spredning.”
Konklusion
Antibiotikaresistens er et voksende problem, selvom fornyet videnskabelig indsats måske i en periode kan finde nye lægemidler og andre antiseptiske metoder for at holde konsekvenserne i skak.
Taknemmelig for moderne genetisk ingeniørkunst, kunne fremkomsten af antibiotikaresistens en dag ikke være en dødelig hændelse, der rammer enhver ny behandling et årti eller så efter dens frigivelse.
Denne forskning illustrerer den ekstraordinære alsidighed af CRISPR‑teknologi, som gik fra en interessant genetisk mekanisme til et værktøj til at kurere genetiske sygdomme, modificere afgrøder og nu endda lindre antibiotikaresistens.
Investering i CRISPR‑teknologi
Editas blev grundlagt af CRISPR‑Cas9‑medopdageren Jennifer Doudna. Editas startede med at arbejde med Cas9, men fokuserer nu på en proprietær version af Cas12a som de har udviklet: AsCas12a.
Du kan læse mere om Cas12a’s unikke egenskaber i vores dedikerede artikel “Hvad er CRISPR‑Cas12a2? & Hvorfor er det vigtigt?”.
Kilde: Editas
Du kan også læse en oversigt over alle Jennifer Doudna’s virksomheder i den tilsvarende artikel “Top Jennifer Doudna‑virksomheder at holde øje med.”
Editas fokuserer på seglcelleanæmi (SCD) og beta‑thalassæmi, 2 sygdomme, hvor de tabte kapløbet om første behandlingsgodkendelse til konkurrenterne CRISPR Therapeutics og BlueBirdBio (CRSP ).
Samlet set er SCD‑programmet (for nylig omdøbt til Reni‑Cell) blevet forsinket flere gange, hvilket har vakt bekymring blandt investorer, og er siden blevet omfokuseret på in‑vivo‑terapi for at skelne det fra allerede godkendte SCD‑terapier.
Ikke desto mindre ejer Editas betydelige patenter på CRISPR‑Cas12, som er blevet brugt af forskere ved University of New South Wales, Australien, til at udvikle en COVID‑19‑strimmeltest, hvilket illustrerer teknologiens potentiale ud over genredigering.
Editas underskrev i 2023 en aftale på $50 M med Vertex, så virksomheden kan bruge Editas’ Cas9‑IP.
Editas fokuserer på andre CRISPR‑varianter end den “klassiske” CRISPR‑Cas9, og deres forsknings‑IP kan komme til nytte ved at etablere partnerskaber og generere indtægter uden et FDA‑godkendt produkt, ud over en likviditetsreserve, der strækker sig ind i 2026.
Efterhånden som Cas12a ser ud til at blive stadig mere bevist som en førsteklasses metode til multi‑gen‑redigering, kan Editas’ ekspertise og pipeline‑fokus på denne CRISPR‑variant vise sig at være et vindende væddemål på lang sigt.
(Du kan også læse mere om andre CRISPR‑virksomheder i vores tilsvarende artikel “Top 5 CRISPR‑virksomheder at investere i”.)
Seneste Editas (EDIT) aktienyheder og udviklinger
Studie refereret
1. Kaduwal, S., Stuart, E.C., Auradkar, A. et al. Et konjugalt gen‑drive‑lignende system undertrykker effektivt antibiotikaresistens i en bakteriepopulation. NPJ. Antimicrobials & Resistance. 4, 8 (2026). https://doi.org/10.1038/s44259-026-00181-z
