Nobelpriser

Investering i Nobelpristilskud – CRISPR til præcis genetisk ingeniørkunst

mm
Føj Securities.io til dine foretrukne kilder på Google
Oplysning: Securities.io kan modtage betaling, når du bruger links til produkter, vi anmelder. Det påvirker ikke vores redaktionelle vurderinger. Vi er ikke registreret investeringsrådgiver; dette er ikke investeringsrådgivning. Læs vores affiliateoplysning.

Nobelprisen er den mest prestigefyldte pris i den videnskabelige verden. Den blev oprettet i henhold til Alfred Nobels testamente for at give en pris “til dem, der i det foregående år har ydet den største fordel for menneskeheden” inden for fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur og fred. Et sjette pris blev senere oprettet for økonomiske videnskaber af Sveriges centralbank.

At tildele prisen til tilhører flere svenske akademiske institutioner.

Arvsmæssige Bekymringer

Beslutningen om at oprette Nobelprisen kom til Alfred Nobel, efter han læste sin egen dødsannonce, som følge af en fejl fra en fransk avis, der misforstod nyheden om hans brors død. Artiklen med titlen “Dødsenshandlen Er Død” kritiserede Nobel for hans opfindelse af røgfri sprængstoffer, hvoraf dynamit var den mest berømte.
Hans opfindelser var meget indflydelsesrige i formningen af moderne krigsførelse, og Nobel købte et enormt jern- og stålværk for at gøre det til en stor våbenproducent. Da han først var kemiker, ingeniør og opfinder, indså Nobel, at han ikke ønskede, at hans arv skulle være en mand, der huskes for at have tjent en formue på krig og andres død.

Nobelprisen

I dag er Nobels formue opbevaret i en fond, der investeres for at generere indtægter til at finansiere Nobelstiftelsen samt den guldbelagte grønne guldmedalje, diplom og den monetære pris på 11 millioner SEK (omkring 1 million dollars), som tildeles vinderne.

Kilde: Britannica

Ofte deles Nobelprispengene mellem flere vindere, især inden for videnskabelige felter, hvor det er almindeligt, at 2 eller 3 førende personer bidrager sammen eller parallelt til en banebrydende opdagelse.

Over the years, the Nobel Prize became THE videnskabspris, der forsøger at finde en balance mellem teoretiske og meget praktiske opdagelser. Den har belønnet resultater, der har lagt grundlaget for den moderne verden som radioaktivitet, antibiotika, Røntgenstråler, eller PCR, samt grundlæggende videnskab som solens energikilde, elektronladning, atomstruktur, eller superfluiditet.

CRISPR – Revolutionen inden for genetisk ingeniørkunst

Vanskeligheder ved geningeniørkunst

Siden opdagelsen af gener og hvordan man analyserer dem gennem PCR (Nobelprisen 1993) har videnskabsfolk og læger drømt om at redigere genomerne hos mennesker, dyr og planter efter eget ønske. I praksis har dette vist sig at være meget svært, og de fleste af de tidlige metoder, der blev udviklet, har vist sig utilstrækkelige.

Dette skyldes, at det ikke er nok blot at identificere et gen eller skabe den rette genetiske sekvens i et reagensglas. Genet skal derefter indsættes i levende celler og integreres i organismens genom.

Hvis målet for eksempel er at “bare” skabe en ny plantevariant, kan en høj fejlrater og tilfældig indsættelse i genomet være acceptabelt. Selv hvis 99,9 % af de behandlede celler dør eller ikke viser det indsatte gen korrekt, betyder det også, at 0,1 % producerer de ønskede resultater og senere kan multipliceres og sælges til landmænd.

Dog er sådanne metoder fuldstændig utilstrækkelige til behandling af mennesker og har mødt kritik for deres grovhed, når de anvendes på planter og dyr.

A Et Nyt Paradigme

Dette ændrede alt, da Jennifer Doudna & Emmanuelle Charpentier opdagede et protein, de kaldte CRISPR-Cas9 i 2012. Begge ville modtage Nobelprisen i kemi i 2020 for deres arbejde. Da kun otte år gik mellem opdagelsen og den tilhørende Nobelpris, er det tydeligt, at denne opdagelse straks blev anerkendt som en game changer inden for biologi.

CRISPR-systemet gør det muligt for os at “redigere” gener på en målrettet måde ved at udpege et specifikt sted i genomet, der skal erstattes med den ønskede sekvens. CRISPR kan bruges på flere måder til at afbryde et allerede eksisterende gen, slette en specifik sekvens eller redigere/indsætte den rette genetiske sekvens.

I hvert tilfælde vil genredigering kun foregå i én specifik sektion af hele genomet på en fuldstændig forudsigelig måde. Dette er vigtigt, da urettet genindsættelse er blevet forbundet med store problemer, især kræftrisici.

Kilde: CRISPR Therapeutics [securities_stock_price_tag symbol="CRSP" exchange="NASDAQ"]


Jonathan er en tidligere biokemisk forsker, der arbejdede med genetisk analyse og kliniske forsøg. Han er nu aktieanalytiker og finansskribent med fokus på innovation, markedscyklusser og geopolitik i sin publikation 'The Eurasian Century'.