Nobelpriser

Investering i Nobelpristilskud – CRISPR til præcis genetisk ingeniørkunst

mm
Udgivet den
Opdateret den
Føj Securities.io til dine foretrukne kilder på Google
Oplysning: Securities.io kan modtage betaling, når du bruger links til produkter, vi anmelder. Det påvirker ikke vores redaktionelle vurderinger. Vi er ikke registreret investeringsrådgiver; dette er ikke investeringsrådgivning. Læs vores affiliateoplysning.

Nobelprisen er den mest prestigefyldte pris i den videnskabelige verden. Den blev oprettet i henhold til Alfred Nobels testamente for at give en pris “til dem, der i det foregående år har ydet den største fordel for menneskeheden” inden for fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur og fred. Et sjette pris blev senere oprettet for økonomiske videnskaber af Sveriges centralbank.

At tildele prisen til tilhører flere svenske akademiske institutioner.

Arvsmæssige Bekymringer

Beslutningen om at oprette Nobelprisen kom til Alfred Nobel, efter han læste sin egen dødsannonce, som følge af en fejl fra en fransk avis, der misforstod nyheden om hans brors død. Artiklen med titlen “Dødsenshandlen Er Død” kritiserede Nobel for hans opfindelse af røgfri sprængstoffer, hvoraf dynamit var den mest berømte.
Hans opfindelser var meget indflydelsesrige i formningen af moderne krigsførelse, og Nobel købte et enormt jern- og stålværk for at gøre det til en stor våbenproducent. Da han først var kemiker, ingeniør og opfinder, indså Nobel, at han ikke ønskede, at hans arv skulle være en mand, der huskes for at have tjent en formue på krig og andres død.

Nobelprisen

I dag er Nobels formue opbevaret i en fond, der investeres for at generere indtægter til at finansiere Nobelstiftelsen samt den guldbelagte grønne guldmedalje, diplom og den monetære pris på 11 millioner SEK (omkring 1 million dollars), som tildeles vinderne.

Kilde: Britannica

Ofte deles Nobelprispengene mellem flere vindere, især inden for videnskabelige felter, hvor det er almindeligt, at 2 eller 3 førende personer bidrager sammen eller parallelt til en banebrydende opdagelse.

Over the years, the Nobel Prize became THE videnskabspris, der forsøger at finde en balance mellem teoretiske og meget praktiske opdagelser. Den har belønnet resultater, der har lagt grundlaget for den moderne verden som radioaktivitet, antibiotika, Røntgenstråler, eller PCR, samt grundlæggende videnskab som solens energikilde, elektronladning, atomstruktur, eller superfluiditet.

CRISPR – Revolutionen inden for genetisk ingeniørkunst

Vanskeligheder ved geningeniørkunst

Siden opdagelsen af gener og hvordan man analyserer dem gennem PCR (Nobelprisen 1993) har videnskabsfolk og læger drømt om at redigere genomerne hos mennesker, dyr og planter efter eget ønske. I praksis har dette vist sig at være meget svært, og de fleste af de tidlige metoder, der blev udviklet, har vist sig utilstrækkelige.

Dette skyldes, at det ikke er nok blot at identificere et gen eller skabe den rette genetiske sekvens i et reagensglas. Genet skal derefter indsættes i levende celler og integreres i organismens genom.

Hvis målet for eksempel er at “bare” skabe en ny plantevariant, kan en høj fejlrater og tilfældig indsættelse i genomet være acceptabelt. Selv hvis 99,9 % af de behandlede celler dør eller ikke viser det indsatte gen korrekt, betyder det også, at 0,1 % producerer de ønskede resultater og senere kan multipliceres og sælges til landmænd.

Dog er sådanne metoder fuldstændig utilstrækkelige til behandling af mennesker og har mødt kritik for deres grovhed, når de anvendes på planter og dyr.

A Et Nyt Paradigme

Dette ændrede alt, da Jennifer Doudna & Emmanuelle Charpentier opdagede et protein, de kaldte CRISPR-Cas9 i 2012. Begge ville modtage Nobelprisen i kemi i 2020 for deres arbejde. Da kun otte år gik mellem opdagelsen og den tilhørende Nobelpris, er det tydeligt, at denne opdagelse straks blev anerkendt som en game changer inden for biologi.

CRISPR-systemet gør det muligt for os at “redigere” gener på en målrettet måde ved at udpege et specifikt sted i genomet, der skal erstattes med den ønskede sekvens. CRISPR kan bruges på flere måder til at afbryde et allerede eksisterende gen, slette en specifik sekvens eller redigere/indsætte den rette genetiske sekvens.

I hvert tilfælde vil genredigering kun foregå i én specifik sektion af hele genomet på en fuldstændig forudsigelig måde. Dette er vigtigt, da urettet genindsættelse er blevet forbundet med store problemer, især kræftrisici.


Måske endnu vigtigere er, at genmodifikationsprocessen for det meste er harmløs for de målrettede celler, hvilket reducerer behandlingens toksicitet med en størrelsesorden sammenlignet med tidligere anvendte metoder.

Mange Flere CRISPR’er

På grund af det enorme potentiale blev CRISPR straks centrum for en massiv F&U-indsats på tværs af hele biotekindustrien. Nye CRISPR-systemer blev opdaget, såsom Cas12, Cas12a, men også Cas13, Cas5, Cas8, Csx10 osv.

Indtil videre er de fleste forskningsindsatser inden for human medicin koncentreret om Cas9 og Cas12.

Hvis du er teknisk interesseret og ønsker at lære mere om forskellen mellem disse to hoved-CRISPR-systemer, anbefaler vi at læse denne videnskabelige publikation og denne artikel, samt vores artikel om CRISPR-Cas12a.

AI CRISPR

Et almindeligt problem i moderne biologi er overfloden af data. Hele genomer med milliarder af aminosyrebaser, 3D-strukturer af proteiner, hvor konfigurationen af få atomer kan ændre funktionaliteten, og komplette mikrobiomkort med tusinder af bakterieslag – der er ingen mangel på datapunkter at analysere og krydstjekke.

Heldigvis hjælper fremkomsten af AI nu forskere med at håndtere denne dataflod, og CRISPR er ingen undtagelse. Endnu bedre, open‑source‑ressourcer bliver tilgængelige, såsom OpenCRISPR-1. Sådanne AI-systemer kan hjælpe med at skabe millioner af forskellige CRISPR‑lignende proteiner, som ikke findes naturligt, samt “single‑guide RNA‑sekvenser til Cas9‑lignende effektorproteiner”.
Når man tester den virkelige effektivitet af disse nye CRISPR‑lignende proteiner og RNA‑sekvenser, viser de genererede genredigeringsværktøjer en sammenlignelig eller forbedret aktivitet og specificitet i forhold til SpCas9.

CRISPR som et Mirakelkur

Genetiske Sygdomme

Den første og mest åbenlyse anvendelse af CRISPR er at kurere genetiske sygdomme. Genetiske sygdomme er ofte dødelige eller invaliderende; én ud af ti amerikanere har en af de 7.000 sjældne sygdomme, og halvdelen af de berørte patienter er børn.

Sjældne sygdomme, som har genetiske årsager for 72 % af dem, har været nogle af de sværeste at kurere, primært fordi en fuldstændig manglende biologisk funktion ikke kan stimuleres eller aktiveres med lægemidler. De er typisk forbundet med et enkelt gen, der viser en defekt genetisk sekvens, eller nogle gange et manglende gen, et gen i overskudskopi osv. Derudover forekommer manglen på det intracellulære niveau, hvilket gør det svært for enhver behandling at nå det rette sted.

For hver af disse sygdomme kan vi forestille os en måde med et skræddersyet CRISPR‑baseret system, der specifikt målretter den defekte del af genomet og reparerer den.

Første Succes

Den allerførste dokumenterede anvendelse af CRISPR blev opnået i 2023, da en behandling for seglcelleanæmi (SCD) blev godkendt af FDA. Virksomheden bag denne præstation var CRISPR Therapeutics, grundlagt af CRISPR‑medopdageren Emmanuelle Charpentier.

(Du kan læse mere om alle de virksomheder, der arbejder med SCD i vores dedikerede artikel).

Behandlingen, der virkede for SCD, er siden blevet også godkendt til at kurere en anden blodgenetisk sygdom, beta‑thalassæmi.

Flere Kure

En anden medicinsk anvendelse af CRISPRs potentiale, der snart kommer, er at kurere visse former for blindhed, denne gang med støtte fra Editas Medicine (EDIT ), et firma grundlagt af den anden CRISPR‑medopdager, Jennifer Doudna.

“En af vores forsøgsdeltagere har delt flere eksempler, herunder at kunne finde deres telefon efter at have mistet den og vide, at deres kaffemaskine fungerer ved at se de små lys.

Selvom disse typer af opgaver kan synes trivielle for dem, der normalt har syn, kan sådanne forbedringer have en enorm indvirkning på livskvaliteten for dem med svagt syn.” – Mark Pennesi, M.D., Ph.D. – Oregon Health & Science University’s lead scientist

Det unikke ved denne blindhedsbehandling er, at den er en “in‑vivo” terapi, der modificerer generne i celler i kroppen.

Dette er et skridt over den SCD‑godkendte terapi, som bruger CRISPR til at modificere celler “ex‑vivo”, i et laboratorium, efter de er blevet udvundet fra kroppen, for senere at blive injiceret tilbage i patienten.

En kur for medfødt blindhed kan kun være begyndelsen på sådanne terapier, med andre lovende resultater fra kliniske forsøg i tidlige faser:

Brug af CRISPR til Ikke‑Genetiske Sygdomme

CRISPR kan bruges til terapier ud over genetiske sygdomme takket være dets evne til at fjerne eller tilføje gener efter ønske.

For eksempel har Excision Bio’s EBT-101-terapi for den humane immundefektvirus (HIV) haft sine første positive forsøgsresultater (sikkerhedsprofil) og ser på at starte terapeutisk evaluering med intentionen om at “fjerne det integrerede retrovirus fra genomet i humane celler”.

Eller Verve Therapeutics og deres to in‑vivo gen-terapier i udvikling, VERVE‑101 og VERVE‑102, som begge retter sig mod kardiovaskulære sygdomme. Virksomhedens teknologi bygger på base‑redigering, en potentielt sikrere og/eller mere kraftfuld mulighed end klassisk CRISPR‑genredigering.

Diabetes

En anden sygdom, som CRISPR kan bidrage til at kurere, er type‑1 diabetes.

En førende kandidat til denne idé er CRISPR Therapeutics, gennem samarbejde med ViaCyte (opkøbt af Vertex i juli 2022)

Ideen er at redigere stamceller genetisk, indlejre dem i en medicinsk enhed, der vil beskytte dem mod immunsystemet, og implantere enheden i patienten for at genskabe bugspytkirtlens mistede funktioner.

Fase 1 af kliniske forsøg med dette lægemiddel startede i februar 2022. Forholdet mellem CRISPR Therapeutics og Vertex er komplekst, med de to virksomheder allerede som partnere for den første godkendte genredigeringsterapi for seglcelleanæmi.

I januar 2024 valgte Vertex “at trække sig ud af den diabetes‑genredigerede stamcelleterapi, den opnåede gennem opkøbet af ViaCyte, så CRISPR selv kan føre klinikfasen videre”.

Det er uklart, hvad der motiverede denne beslutning, og den har kølet investorentusiasmen for virksomheden. Alligevel er strategien med at genskabe insulinproduktionen OG beskytte den mod immunsystemet sandsynligvis den rette retning samlet set.

Du kan læse mere i den systematiske gennemgang med titlen “Gene Therapy – Can it Cure Type 1 Diabetes?” om andre forskningsindsatser, der er gjort for at bruge genredigering til at kurere type‑1 diabetes

CRISPR for Kræft

Base‑redigering er et emne, vi har diskuteret før, i “Gene Editing: CRISPR Therapeutics vs. Beam Therapeutics (BEAM ) ”, og er en variation af CRISPR‑baserede teknologier.

Beam Therapeutics har til hensigt at bruge base‑redigering til at redigere CAR‑T‑celler for at behandle blodkræft som T‑celle akut lymfoblastisk leukæmi (T‑ALL) og T‑celle lymfoblastisk lymfom (T‑LL)

Ideen bag Beam‑terapier og andre CRISPR‑baserede kræftterapier er at modificere immunceller (T‑celler), så de kan identificere og målrette kræftceller.

Kilde: Cancer.gov


Sammen med mRNA‑baserede kræftterapier kan CRISPR bevise, at genredigering kan gå ud over specifikke anvendelser og blive et multifacetteret værktøj til at kurere de fleste sygdomme.

CRISPR Ud Over Terapeutik

CRISPR‑præcision kan udnyttes til mere end at kurere menneskelige sygdomme. En direkte anvendelse af CRISPR‑baseret genredigering er at skabe nye varianter af planter og dyr til landbrug og industriel produktion.

Som vi diskuterede i “CRISPR Beyond Human Health: The New Investing Frontier for Gene Editing”, kan dette skabe nye afgrødesorter.

Det kunne også skabe helt nye anvendelser for landbrug som:

(For en dybere indsigt i mulighederne og udfordringerne ved landbrugs‑CRISPR‑genredigering, kan du konsultere denne side fra Innovative Genomics Institute.)

CRISPR’s præcise match med specifikke genetiske sekvenser kan gøre, at den erstatter de nu almindeligt anvendte PCR‑test, med nye teknikker, der tillader sådan testning uden for et laboratorium og med reagenser ved stuetemperatur.

CRISPR kunne endda bruges til at “genoplive” uddøde arter, med firmaet Colossal Laboratories & Biosciences der arbejder på at genskabe en mammut fra frossen DNA ved hjælp af CRISPR.

Investering i CRISPR

CRISPR er nu ved at blive en del af værktøjskassen for mange biotekvirksomheder samt store farmaceutiske giganter. Alligevel blev de mest avancerede programmer og virksomheder, måske ikke overraskende, initieret af de to medopdagere af CRISPR‑Cas9.

Derfor kan investorer, der er interesserede i CRISPR, ønske at fokusere på de virksomheder, der er bygget af de hjerner, der først fandt ud af, hvordan CRISPR fungerede.

Du kan investere i CRISPR‑relaterede virksomheder gennem mange mæglere, og du kan på dette websted finde vores anbefalinger til de bedste mæglere i USA, Canada, Australien, UK, såvel som mange andre lande.

Hvis du ikke er interesseret i at vælge specifikke virksomheder, der bruger CRISPR, kan du også se på biotek‑ETF’er som Ark Genomic Revolution ETF (ARKG) eller Global X Genomics & Biotechnology ETF (GNOM), som vil give en mere diversificeret eksponering.

Emmanuelle Charpentiers Firma – CRISPR Therapeutics

CRSP Prisdiagram

Efter hun opdagede CRISPR‑Cas9, grundlagde fru Charpentier CRISPR Therapeutics. Fra starten havde virksomheden et skarpt fokus på seglcelleanæmi (SCD) og beta‑thalassæmi, da begge sygdomme kunne behandles med samme tilgang. De er også invaliderende sygdomme med mange patienter, som er ekstremt dyre for det samlede sundhedssystem.

Derfor gjorde dette SCD & beta‑thalassæmi til en perfekt kandidat til den første FDA‑godkendelse. De nuværende omkostninger ved behandling af disse patienter (gennemsnitlige livstidsomkostninger er omkring 1,7 million $) hjalp også med at retfærdiggøre en dyr pris på 2,2 million $ pr. patient.

Som den første virksomhed med en godkendt CRISPR‑terapi er CRISPR Therapeutics i en god position til først at generere positiv cash‑flow fra teknologien og udvide sine anvendelser yderligere. Dette fremragende historik vil sandsynligvis gøre virksomheden til en foretrukken partner for enhver anden farmaceutisk virksomhed, der ønsker at indhente inden for CRISPR‑terapier.

CEO Samarth Kulkarni udtalte i 2024:

“Vi vil fortsætte med at drive vores programmer fremad og udvide vores pipeline med målet om at levere paradigmeskiftende genredigeringsterapier til patienter. Vi er godt positioneret til at gennemføre vores kliniske forsøg på tværs af forskellige terapeutiske områder, herunder onkologi, autoimmune sygdomme, kardiovaskulære sygdomme og diabetes.”

CRISPR Therapeutics udvider virkelig aggressivt sine horisonter med 5 programmer inden for onkologi/immunologi, 7 in‑vivo terapier (primært kardiovaskulære), 3 sjældne sygdomme og 1 diabetes‑terapi (mere detaljer ovenfor).
Blandt denne rige R&D‑pipeline er diabetesprogrammet langt den med det største adresserbare marked. Så investorer i virksomheden vil gerne holde nøje øje med de tilknyttede kliniske forsøg (CVTX211) og forstå teknologien godt.

 Jennifer Doudna Companies

Den anden CRISPR‑Cas9‑medopdager, fru Doudna, var blandt medstifterne af mange virksomheder, med en tilgang, der er ganske anderledes end Ms. Charpentiers:

Jennifer Doudna gik også videre med at oprette Innovative Genomics Institute (IGI) i 2014, som samlede forskere fra flere universiteter i Californien.

Hun er også aktiv ved the Gladstone Institute of Data Science and Biotechnology og i sit Doudna lab in Berkeley, hvor hun leder Center for Genomic Editing and Recording (CGER).

Endelig har Doudna også rådgivende roller i Sixth Street, et investeringsfirma, og i InvisiShield, som udvikler intranasale forebyggende respiratoriske vira.

Hvis du vil vide mere, kan du læse en længere biografi om fru Doudna på Britannica eller hendes biografi skrevet af Steve Jobs’ biograf.

EDIT Prisdiagram

Editas begyndte at arbejde med CRISPR‑Cas9, men fokuserer nu på en proprietær version af Cas12, som de har udviklet: Cas12a.

Du kan læse mere om Cas12a’s unikke egenskaber i vores dedikerede artikel “What Is CRISPR-Cas12a2? & Why Does It Matter?”.

Kort sagt har Cas12a unikke funktioner som:

  • Problemer, der er svære at løse med Cas9, kan være håndterbare med Cas12a
  • Dette giver højere sandsynlighed for genredigering end med Cas9.
  • Flere end ét gen kan modificeres samtidigt med Cas12a.

Editas fokuserer på seglcelleanæmi (SCD) og beta‑thalassæmi, 2 sygdomme, hvor de mistede kapløbet om den første behandlingsgodkendelse til konkurrenterne CRISPR Therapeutics og BlueBirdBio.

Samlet set er SCD‑programmet (for nylig omdøbt til reni-cell) blevet forsinket flere gange, hvilket har skabt bekymring blandt investorer, selvom opdateringer forventes i midten af 2024 og ved årsskiftet.

Ikke desto mindre ejer Editas betydelige patenter på CRISPR‑Cas12, som er blevet brugt af forskere ved University of New South Wales, Australien, til at udvikle en COVID‑19 strimmeltest.

Editas har også underskrevet en aftale på 50 million $ med Vertex for at bruge Editas’ Cas9‑IP, hvilket viser Vertex’ fortsatte interesse i teknologien, selv efter det nylige tilsyneladende brud med CRISPR Therapeutics vedrørende diabetes‑terapi.

Editas fokuserer på andre CRISPR‑versioner end den “klassiske” CRISPR‑Cas9, og deres forsknings‑IP kan være nyttig til at etablere partnerskaber og generere indtægter uden et FDA‑godkendt produkt, ud over en kontantstrøm, der fortsætter ind i 2026.

Caribou Biosciences

CRBU Prisdiagram

Virksomheden blev grundlagt for at kommercialisere og licensere CRISPR‑patenterne, der holdes af Berkeley. Listen over sådanne licenser er ret imponerende og inkluderer store virksomheder som Novartis og Corteva:

Den indgår også partnerskab med AbbVie (ABBV )  om kræftcelleterapier (CAR‑T) og sine egne kræftterapier (CAR‑NK).

Ligesom Editas arbejder den på en Cas12‑teknologi, chRDNA, der bruger både RNA og DNA til at guide genredigeringsmålingssystemet. Den vil blive brugt til “multiplex‑genindsættelser med høj specificitet og lavere niveauer af off‑target‑redigering end første‑generations CRISPR‑Cas.

“I den tidlige forskning i brugen af CRISPR‑baseret teknologi til genredigering blev det fundet, at alle‑RNA‑guider, som bakterier bruger i naturen, medfører en betydelig risiko for off‑target‑effekter, hvilket kan være farligt i en mammalisk terapeutisk kontekst. Caribou søger derimod at overvinde denne risiko ved brug af hybride RNA‑DNA‑guider, som præklinisk forskning har kunnet opnå on‑target‑redigering uden at producere påviselige off‑target‑redigeringer.”

Dr. Steve Kanner – chief scientific officer of Caribou Biosciences

Kilde: Caribou


Kun 2 programmer i Caribous R&D‑pipeline er allerede i klinisk forsøg, begge i fase 1. Overordnet placerer dette Caribou i kategorien af biotekvirksomheder i tidlig fase, selvom ydeevnen af chRDNA‑genredigering er imponerende.

Jennifer Doudna Private Noterede Virksomheder

Mammoth Biosciences

Mammoth er ikke børsnoteret og rejsede 195 million $ i 2021, hvilket løftede dens værdi til over 1 milliard $.

Den gik ud af stealth‑tilstand i 2018 med målet om at bruge CRISPR‑teknologi til at skabe brugervenlige kits og en smartphone‑app, der kan opdage sygdomme på hospitaler eller endda hjemme, med resultater på 20 minutter.

Virksomheden ønsker også at opdage nye CRISPR‑systemer, såsom Cas13, Cas14, CasZ, CasY og CasPhi.

Disse har til formål at skabe en hel platform, der kan udføre base‑redigering, epigenetisk redigering og RT‑redigering, med de rette muligheder valgt for hvert specifikt mål og hver sygdom.

Kilde: Mammoth


I nogen grad ser det ud til, at Mammoths forretningsmodel vil være mere baseret på at udvikle patenter på CRISPR‑systemer og licensere dem ud til terapeutiske eller industrielle anvendelser i fremtiden.

Scribe Therapeutics

Scribe Therapeutics (SCTX ) er ikke børsnoteret og blev grundlagt i 2018. Den fokuserer på at udvikle nye SCRIPR‑systemer, og virksomheden har rejst 100 million $ i 202 (SNW.DE ) (SNY )

mm

Jonathan er en tidligere biokemisk forsker, der arbejdede med genetisk analyse og kliniske forsøg. Han er nu aktieanalytiker og finansskribent med fokus på innovation, markedscyklusser og geopolitik i sin publikation 'The Eurasian Century'.