Sanktioner og Krypto: Hvordan håndhævelsen virkelig fungerer

Det er mere end seksten år siden Bitcoin (BTC ) først kom til. Siden da har kryptovaluta‑sektoren udviklet sig betydeligt.

I dag er der hundredtusinder af mønter tilgængelige, og den samlede markedsværdi er steget til over $4 billioner, selvom Bitcoin alene udgør over $2 billioner af den. Sektoren håndterer også mere end $100‑$200 milliarder i dagligt volumen.

Innovation og spekulation har været de primære drivkræfter for kryptomarkedets vækst, med mere end 550 millioner mennesker verden over, der i dag ejer digitale aktiver. Men det er ikke alt. 

Designet til at være åbent og decentraliseret, hvilket betyder, at kryptovalutaer opererer på et offentligt, gennemsigtigt blockchain‑netværk uden en enkelt myndighed, der kan kontrollere eller begrænse adgangen, giver digitale aktiver mulighed for peer‑to‑peer‑transaktioner.

Denne grænseløse og censur‑modstandsdygtige infrastruktur i sektoren giver alle rundt om i verden adgang til finansielle tjenester og muligheden for at opnå finansiel suverænitet. På globalt plan gør kryptovalutaer det muligt for lande at holde deres operationer og økonomier kørende, mens de undgår at bruge dollaren, som er den foretrukne valuta for transaktioner i global handel.

Ligesom kontanter har dette design af krypto dog også gjort den populær blandt kriminelle og til genstand for regulatorisk granskning. 

En af de måder, der har fanget regulatorers og forskeres opmærksomhed, er kryptos brug til at omgå sanktioner, hvilket har ført til aktivets stigende inddragelse i håndhævelsesaktioner og nye runder af sanktionspakker.

EU's 19. Rusland‑sanktioner: Hvad ændrer sig for krypto?

Den 18. september 2025 foreslog Europa-Kommissionen et nyt sanktionspakke mod Rusland. For første gang vil foranstaltningerne direkte ramme kryptoplatforme og transaktioner med digitale aktiver.

Som en del af EU's foreslåede 19. sanktionspakke vil kryptotransaktioner, der involverer russiske beboere, blive forbudt, og handler med udenlandske banker, der er forbundet med Ruslands alternative betalingssystemer, vil blive begrænset. Forslaget sigter også mod at blokere transaktioner med enheder, der opererer i landets særlige økonomiske zoner.

Sanktionerne er endnu ikke endelige, da de skal godkendes af alle medlemsstater i blokken.

De seneste foranstaltninger, sagde EU‑kommissionens præsident Von der Leyen, er et svar på Ruslands “største‑omfattende drone‑ og missilangreb mod Ukraine” samt overtrædelse af EU‑luftrummet i Polen og andre lande.

Disse nye foranstaltninger kommer midt i rapporter om Ruslands dybere involvering i krypto. 

I marts rapporterede Reuters, at Rusland bruger Bitcoin, Ether, og USD‑backede stablecoins som Tether i sin oliehandel med Indien og Kina for at omgå vestlige sanktioner. Selvom det er en lille del, udgør det en voksende del af Ruslands samlede oliehandel, som sidste år var på $192 milliarder.

Rusland har faktisk offentligt opfordret til brug af digitale aktiver og har endda vedtaget en lov, der tillader krypto‑betalinger i international handel.

Den lokale kryptobørs, Garantex, som blev sat under amerikanske sanktioner i 2022 og af EU tidligere i år, blev for nylig nedlagt af det amerikanske Justitsministerium (DOJ). Myndigheden fryste også $26 millioner i krypto.

“Digitale aktiver spiller en afgørende rolle i global innovation og økonomisk udvikling, og USA vil ikke tolerere misbrug af denne industri til at støtte cyberkriminalitet og sanktionsundgåelse.”

– Undersekretær for Finansministeriet for Terrorisme og Finansiel Efterretning John K. Hurley

Blockchain‑analysefirmaet Elliptic sagde, at deres data og efterretninger blev brugt af US Secret Service i deres efterforskning af børsen. Tether blokerede også digitale tegnebøger på sine platforme.

I juli anklagede DOJ også en russisk statsborger bosiddende i New York for hvidvaskning af midler gennem hans kryptovirksomheder, Evita Pay og Evita Investments, mens han faciliterede transaktioner for sanktionerede russiske enheder.

På den anden side indsendte ukrainske lovgivere et lovforslag, der ville give Nationalbanken i Ukraine lov til at holde Bitcoin og andre virtuelle aktiver i reserver; forslaget er endnu ikke vedtaget, og NBU har udtrykt forsigtighed med at tilføje krypto til reserver på nuværende tidspunkt.

Hjælper krypto virkelig med at omgå sanktioner? Hvad data viser

Selvom kryptos rolle i den igangværende militære konflikt mellem Rusland og Ukraine er blevet bredt rapporteret, er det så virkelig tilfældet? Spørgsmålet er, om beviser faktisk understøtter dette.

Gennem årene har flere studier undersøgt kryptos indvirkning i konteksten af militær konflikt. De antyder, at Bitcoin er robust over for de negative økonomiske virkninger, som krig udløser. Samtidig har de bemærket, at kryptoinvestorer søger likviditet som reaktion på krigsrelaterede udviklinger. 

Der er dog også studier¹, der ikke finder² Bitcoin som en sikker havn under militær konflikt. De anbefaler investorer at foretrække traditionelle sikre havne‑aktiver, såsom guld og USD, da de giver stærkere og mere stabil afdækning mod geopolitisk risiko.

Bitcoin registrerede faktisk et fald i handelsvolumen, da den seneste konflikt udfoldede sig. 

Men andre studier³ har fundet, at krypto er effektivt.

Ifølge den seneste artikel understreger de forskellige fund den komplekse udfordring ved at beskrive digitale aktivers roller i tider med militær konflikt. “Deres egenskaber synes at være afhængige af markedsforholdene og den specifikke fase af konflikten,” står der.

Den nye undersøgelse udforskede kryptos potentielle brug⁴ til at omgå sanktioner samt støtte krigsindsatsen.

Til dette anvender den en økonometrisk metode til at vurdere de dynamiske finansielle adfærdsmønstre for digitale aktiver med fokus på ændringer i likviditet, sikker‑havn‑status og deres brug i at omgå økonomiske sanktioner. 

Forskningsresultaterne antyder et skift i kryptos rolle fra netto‑afsendere til netto‑modtagere af spild i volatilitet såvel som afkast, især under den finansielle sanktionsfase. Samtidig fandt studiet, at kryptovalutaer faktisk kan bruges som et middel til at omgå vestlige sanktioner mod Rusland samt at yde bistand til Ukraine.

Kryptos rolle i at afbøde økonomisk isolation

Digitale aktiver er fremkommet som indflydelsesrige faktorer i dynamikken i moderne militære konflikter, hvilket blev tydeligt i Rusland‑Ukraine‑konflikten, der afslører en kompleks og modstridende rolle, som krypto spiller i tider med geopolitisk uro.

Denne militære konflikt markerer faktisk den første store konflikt, hvor kryptovalutaer har spillet en fremtrædende rolle. 

Kryptohandel i Rusland er steget markant midt i konflikten og de efterfølgende sanktioner, hvilket den seneste rapport bemærker, indikerer en voksende tendens blandt lokale sparere til at placere deres midler i digitale aktiver.

Økonomiske sanktioner begrænser ikke kun mennesker og virksomheders adgang til globale finansmarkeder, men øger også økonomisk isolation og mindsker værdien af den lokale valuta.

Den russiske rubel har oplevet volatilitet gennem det sidste årti, med COVID‑19‑krisen, der ramte oliepriserne, og Rusland‑Ukraine‑krigen, der har påvirket den negativt i de senere år, mens regeringens tiltag og ny handel med Kina og Indien har hjulpet den med at komme sig igen. 

Faldende USD og krigstidens pengepolitik har også hjulpet den russiske rubel med at blive den bedst præsterende valuta i 2025 i forhold til den grønne dollar.

US Dollar Index håndterer i øjeblikket Donald Trumps administrationens handelskrig med verden, hvilket påvirker dens status som reservevaluta og sikker‑havn‑attraktion. Øget militærudgift i Rusland har samtidig skubbet inflationen (over 8 %), hvilket har fået centralbanken til at hæve renten til svimlende 21 %, som senere er blevet sænket til 17 % i de seneste måneder. Disse faktorer bidrager til rubelens styrke. 

På tidspunktet for skrivning handles USD/RUB til 83,54, en genopretning fra 110,5‑niveauet, der blev ramt sent sidste år, men stadig langt fra 50,5‑niveauet fra midten af 2022.

Ifølge den seneste undersøgelse kan de negative virkninger af økonomiske sanktioner på lokal valuta, økonomi og adgang til finansielle tjenester afbødes ved brug af krypto. Den konkluderer:

“Kryptovalutaer tilbyder et strategisk alternativ til at omgå disse restriktioner på grund af deres decentralisering, anonymitet, grænseløse transaktioner, modstand mod censur, transaktionshastighed, tilgængelighed og diversifikationsfunktioner.” 

Krypto i krigstid fungerer som en alternativ sikker havn

Den stigende interesse og brug af digitale valutaer i internationale afregninger, ifølge forskerne Tiago Cruz Gonçalves fra Lisbon School of Economics & Management ved Universidade de Lisboa og José Almeida fra ISCTE Business School, placerer kryptovalutaer ikke kun som alternative investeringer, men som grundlæggende instrumenter i at navigere i kompleksiteten af globale økonomiske sanktioner og militære konflikter.

Men det er ikke kun sort‑hvidt, da kryptos egenskaber ser ud til at afhænge af både markedsforholdene og den fase, konflikten befinder sig i på et givet tidspunkt.

For at forstå kryptos rolle anvendte forskerne en Time‑Varying Parameter Vector Autoregression (TVP‑VAR) model for at fange de tidsvarierende egenskaber af kryptos afkast og volatilitet.

Ifølge studiet modtog digitale aktiver som Bitcoin afkast‑spild fra guld under den finansielle sanktionsperiode, hvilket antyder en “revurdering af, hvad der udgør en ‘sikker havn’ i en digitalt forbundet global økonomi.”

En tværs‑krypto‑analyse viser, at i modsætning til andre mønter, som udviser mere konstante roller, demonstrerer BTC, ETH og XRP en højere variation fra netto‑afsender til netto‑modtager af spild både i afkast og volatilitet.

Disse aktiver modtog RUB/USD‑spild, hvilket kan betyde, at værdien af disse store aktiver bliver “stadig mere påvirket” af rubelens ustabilitet, “hvilket antyder en mulig kapitalflugt til krypto.”

Samtidig tyder data på en netto‑indstrømning af kapital fra kryptovalutaer til den ukrainske valuta (UAH), hvilket kan indikere støtte til den ukrainske militære indsats.

Kryptovalutaer er ikke kun spekulative aktiver, bemærker studiet, og investorer bør betragte disse digitale aktiver som “potentielle instrumenter for diversificering og afdækning i perioder med geopolitisk ustabilitet”, men med bevidsthed om deres volatilitet og pludselige ændringer i sikker‑havn‑rollen. 

Denne udvikling kræver også regulatorisk opmærksomhed, idet forfatterne påpeger nødvendigheden af at udvikle fleksible mekanismer til at overvåge og afbøde ulovlig brug af kryptovalutaer, uden at kvæle innovationen. 

Derudover anbefaler artiklen, at centralbanker indarbejder kryptoadfærd i vurderinger af finansiel stabilitet. For regeringerne skal de samarbejde og implementere offentlige politikker for at minimere risikoen for, at krypto bruges til at omgå sanktioner eller finansiere militær konflikt, mens de balancerer teknologisk innovation, finansiel robusthed og økonomisk sikkerhed, siger artiklen.

Hvordan regulatorer håndhæver kryptosanktioner: OFAC, EU, FATF

Som data viser, vender kriminelle aktører sig mod krypto, og med det er regulatorer begyndt at målrette deres brug. Vi ser dette ske i EU, men blokken er ikke den eneste, der gør det. 

Endda i regionen opfordrede Den Europæiske Centralbanks (ECB) præsident Christine Lagarde allerede i 2022 til en regulatorisk ramme for krypto for at forhindre Rusland i at omgå økonomiske sanktioner.

“Når der er et forbud eller en mekanisme på plads for at boykotte eller forbyde, er der altid kriminelle metoder, der vil forsøge at omgå forbuddet eller forbuddet,” sagde Lagarde på det tidspunkt. “Det er så kritisk vigtigt, at MiCA bliver gennemført så hurtigt som muligt, så vi har en regulatorisk ramme, inden for hvilken kryptogodtgørelser faktisk kan fanges.”

Markets in Crypto‑Assets (MiCA) blev først introduceret i september 2020 og trådte i kraft i december 2024.

Eksisterende rejse‑regler dækker også crypto‑til‑crypto‑overførsler, hvilket pålægger ‘rejse’ af data med transaktionen samt lagring på begge sider, og forhindrer anonyme kryptotransaktioner.

I USA har DOJ og Department of the Treasury’s Office of Foreign Assets Control (OFAC), som i vid udstrækning administrerer og håndhæver landets økonomiske sanktionsprogrammer, også taget skridt til at målrette brugen af krypto til at begå hvidvaskningsforbrydelser og omgå sanktioner.

USA har sanktioneret flere lande, herunder Cuba, Iran, Nordkorea, Syrien og Rusland, med fokus på aktiviteter som terrorisme, korruption og ondsindet cyberaktivitet. Flere af disse har også undersøgt fordelene ved digitale valutaer.

Når det gælder Iran, har landet gjort Bitcoin‑mining til en national prioritet og licenseret flere kryptomining‑farme. Det har endda overvejet at bruge en indenlandsk digital valuta til at “let let overføre penge (til og fra) hvor som helst i verden” og hjælpe dem med at omgå sanktionerne.

Udover økonomiske sanktioner er Irans hastigt voksende kryptomiljø blevet drevet af inflationspres og devaluering af fiat. For landets brugere og virksomheder giver digitale aktiver et praktisk alternativ til at spare, handle og flytte kapital.

Samtidig har hackere med tilknytning til Nordkorea stjålet $1,34 milliarder på tværs af 47 hændelser i 2024, en stigning på 102,88 % i forhold til året før, ifølge data fra blockchain‑analysefirmaet Chainalysis. Disse hackere bruger avanceret malware og kryptotyveri til at finansiere statsstøttede operationer og omgå internationale sanktioner. 

Det var i 2018, at OFAC først annoncerede, at de ville begynde at liste kryptoadresser knyttet til sanktionerede aktører på deres Specially Designated Nationals and Blocked Persons List (SDN‑listen). Deres første indtræden i branchen omfattede også offentligt at identificere kryptoadresser, som finansielle institutioner var forbudt at handle med, og handlede i forhold til kryptovaluta under deres cyber‑relaterede sanktionsbeføjelser.

Over tid fortsatte OFAC med at liste kryptoadresser på deres SDN‑liste. OFAC udstedte 13 designeringer, der inkluderede kryptoadresser. For nylig tilføjede de også privatlivs‑coins som Monero, Zcash og Dash ud over BTC, ETH og Litecoin.

I juli 2025 udgav Det Hvide Hus også sin længe ventede rapport om digital aktiv‑politik, som placerede krypto som en nøglepille i det fremtidige amerikanske finanssystem og indeholdt et detaljeret kapitel om bekæmpelse af ulovlig finansiering i dette område. 

Udviklet af præsidentens arbejdsgruppe for digitale aktivmarkeder sammen med National Economic Council, lagde den vægt på to store forpligtelser. 

Den første er at give regulatorer, retshåndhævere og nationale sikkerheds‑agenter de nødvendige ressourcer, træning og blockchain‑intelligensværktøjer til at spore og forstyrre ulovlig aktivitet on‑chain. Den anden er at etablere robuste safe‑harbor‑rammer, der muliggør både håndhævelse og innovation.

Blockchain‑gennemsigtighed giver uovertruffen synlighed

Efterhånden som regeringer udvider granskning og kontrol med krypto, er det blevet vigtigt for tjenesteudbydere som børser og tegnebøger at demonstrere større ansvar for risikostyring.

Regulatorer kræver nu, at kryptovirksomheder overholder overholdelsesforpligtelser, ligesom traditionelle finansielle tjenesteudbydere, uanset om transaktionerne foretages i digitale eller fiat‑valutaer. Det betyder risikovurdering, interne kontroller, træning, test og revision.

Men mens nationer potentielt bruger krypto til at omgå sanktioner, der forhindrer dem i at bruge traditionelle finansielle systemer, udgør den underliggende teknologis gennemsigtighed og sporbarhed betydelige hindringer.

Blockchain er i sidste ende en uforanderlig registrering af alt, der sker on‑chain. Alt er offentligt tilgængeligt for enhver at tjekke og verificere.

Faktisk er det niveau af gennemsigtighed og uforanderlighed, som blockchain tilbyder, simpelthen ikke til stede i traditionel finans. Som Lagarde har bemærket tidligere, “kryptovalutaers egen blockchain‑teknologi kunne bruges til at kontrollere den.”

Desuden giver blockchain‑analyseværktøjer dybere indsigt i kryptobrug. De muliggør analyse af millioner af adresser, sporing af pengestrømme, identifikation af mønstre og afsløring af ulovlige aktiviteter, hvilket gør det meget udfordrende for sanktionerede enheder at forblive skjulte og let for myndigheder at undersøge.

Udbydere af blockchain‑analyseværktøjer hjælper også konstant regeringer og udgiver rapporter om ulovlige hændelser. For eksempel postede Elliptic for nylig i detaljer, hvordan tegnebøger, tjenester og adfærd på Nobitex, Irans største kryptobørs med over 11 millioner brugere, var forbundet med finansiel aktivitet i tråd med Islamic Revolutionary Guard Corps (IRGC). 

Dette forstærkede børsens position som “et kritisk infrastrukturstykke inden for Irans grænseoverskridende sanktionsundgåelsesapparat,” stod der.

Konklusion 

Kryptovaluta tilbyder et kraftfuldt værktøj for mennesker over hele verden, især i regioner, der står over for inflation, kapitalrestriktioner eller konflikt, til at flytte midler på tværs af grænser effektivt og bevare formuen. Men samtidig bliver krypto også brugt til at omgå regeringens pålagte finansielle kontroller.

Som følge heraf er regulatorer i gang med at etablere rammer, der forhindrer misbrug uden at kvæle innovation. Her tilbyder krypto selv regeringer en måde at opnå denne balance på. Blockchains gennemsigtighed, uforanderlighed og sporbarhed muliggør overvågning af transaktioner, opdagelse af ulovlige strømme og håndhævelse af overholdelse. Samtidig bevarer blockchain sin åbne, grænseløse karakter, som driver kryptoinnovation.

Klik her for at lære alt om investering i Bitcoin (BTC).

Referencer:

^{1. Mo, B., Chen, J., Shi, Q., & Zeng, Z. (2025). Cryptocurrencies as safe havens for geopolitical risk? A quantile analysis approach. The North American Journal of Economics and Finance, 79, 102439. (Version of Record), published 2025. https://doi.org/10.1016/j.najef.2025.102439
2. Diaconaşu, D. E., Mehdian, S. M., & Stoica, O. (2022). The reaction of financial markets to Russia’s invasion of Ukraine: Evidence from gold, oil, bitcoin, and major stock markets. Applied Economics Letters, 30(19), 2792–2796. (Version of Record), published online 2022. https://doi.org/10.1080/13504851.2022.2107608
3. Wang, W., Enilov, M., & Stankov, P. (2025). Can cryptocurrency or gold rescue BRICS stocks amid the Russia-Ukraine conflict? International Review of Financial Analysis, 104(Part A), 104321. (Version of Record), published 2025. https://doi.org/10.1016/j.irfa.2025.104321
4. Almeida, J., & Gonçalves, T. C. (2026). Cryptocurrencies and economic sanctions. The North American Journal of Economics and Finance, 81, 102537. (Version of Record), published 2026. https://doi.org/10.1016/j.najef.2025.102537}