Ranglister
Kryptobegrænsninger i ti lande: oversigt fra 2023 med senere ændringer

NøglepunkterKina forbød alle kryptobørser og mining på trods af at have Asiens største…
Vis mere
- Kina forbød alle kryptobørser og mining på trods af at have Asiens største kryptofællesskab.
- Egypten og Indonesien erklærede kryptovalutaer for haram under islamisk lovgivning, hvilket begrænser muslimsk deltagelse.
- Indiens kryptoskatter forårsagede et fald i handelsvolumen på 80 % på trods af stigende regeringsinteresse.
Artiklen beskriver ti lande, som en oversigt fra 2023 kaldte vanskelige for kryptobrugere, uden indbyrdes rækkefølge. Det var ikke en objektiv rangliste over de værste lande at bo i. Betalingsforbud, handelsregler, beskatning og religiøse vurderinger er forskellige forhold. Her præciseres forskellene og vigtige senere ændringer.
Myndigheders politik og borgeres holdninger
Et lands politik afspejler ikke nødvendigvis alle borgeres holdninger. Kryptofællesskaber kan findes trods begrænsninger. Decentralisering gør dog ikke forbud umulige at håndhæve og fritager ikke brugere fra lovgivningen.
1. Kina
Kina begrænsede fra 2013 finansielle institutioners Bitcoinaktiviteter og advarede om risici. Bitcoin fik ikke samme status som lovlige penge. Det indebar ikke et forbud mod al brug af blockchain.
I 2017 skærpede Kina indsatsen mod indenlandske kryptobørser og finansiering gennem tokens. Mange platforme lukkede eller flyttede. Originalen nævnte 173 lukkede platforme, men viste ikke tydeligt periodens og aktiviteternes afgrænsning.

Kilde: Kinas centralbank, People’s Bank of China
Kina udviklede samtidig den digitale yuan. Det er centralbankpenge, ikke en privat kryptovaluta som Bitcoin. Centralbanken har gentagne gange advaret om risikoen ved kryptohandel.
I september 2021 klassificerede en fælles myndighedsmeddelelse kryptorelateret forretningsvirksomhed som ulovlig finansiel aktivitet. Indsatsen mod kryptomining var et separat initiativ under den nationale udviklings- og reformkommission. En ny fælles meddelelse af 6. februar 2026 fastholdt strenge erhvervsbegrænsninger og behandlede også tokenisering af virkelige aktiver. Det er ikke et forbud mod enhver blockchainanvendelse.
2. Egypten
Dar al-Ifta offentliggjorde i begyndelsen af januar 2018 en religiøs vurdering dateret 28. december 2017, som anså Bitcoinhandel for religiøst utilladt. En religiøs vurdering er ikke i sig selv en straffelov.
Centralbankloven fra 2020 krævede tilladelse til blandt andet udstedelse, handel og markedsføring af krypto samt drift af handelsplatforme. Det betyder ikke, at sådanne tilladelser rutinemæssigt kan opnås. Centralbanken har udtrykkeligt advaret offentligheden mod aktiviteterne.
Centralbankens advarsel var dateret 12. september 2022, ikke 13. september. Den omtalte volatilitet, kriminalitetsrisici og manglende statsgaranti. Mulige sanktioner var fængsel og/eller bøder på en til ti millioner egyptiske pund afhængigt af overtrædelsen.
3. Algeriet
Artikel 117 i finansloven for 2018 forbød køb, salg, brug og besiddelse af virtuel valuta. Artiklen henviste til gældende sanktionsregler uden selv at fastsætte én bestemt straf. I 2025 blev forbuddet mod virtuelle aktiver udvidet, blandt andet til udstedelse, mining og markedsføring. Originalen dokumenterede ikke, at ICO-svindel var lovens særlige eller eneste begrundelse.
4. Bangladesh
Bangladesh har en stor befolkning og strenge begrænsninger for virtuelle valutaer. Centralbanken henviser blandt andet til eksisterende valutalovgivning. Det er ikke det samme som en ny lov i 2017, der automatisk gør enhver Bitcointransaktion til terrorfinansiering.

Bangladesh: begrænsninger for virtuelle valutaer
I cirkulære 24 af 15. september 2022 fastslog Bangladesh Bank, at virtuelle valutaer ikke er godkendt fremmed valuta eller tilladte transaktioner og investeringer efter valutaloven. Banker må ikke understøtte den berørte handel og overførsler. Påstanden om op til tolv års fængsel for enhver Bitcointransaktion var ikke underbygget; ansvar afhænger af loven og sagens forhold.
5. Nordmakedonien
Originalen hævdede, at Nordmakedonien havde forbudt al krypto i 2016, men belægget var utilstrækkeligt. Centralbanken advarede om risici og om, at krypto ikke er lovligt betalingsmiddel. Manglende betalingsstatus er ikke automatisk et generelt forbud mod besiddelse.
Regler om udenlandske transaktioner og bekæmpelse af hvidvask kan stadig gælde. Originalen gav ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at alle kryptovirksomheder var forbudt.
6. Vietnam
Vietnam begrænsede udstedelse, udbud og brug af krypto som betalingsmiddel, ikke enhver besiddelse eller handel.
Loven om den digitale teknologiindustri fra 2025, med virkning fra 2026, gav digitale aktiver en retlig ramme. Resolution 05/2025/NQ-CP af 9. september 2025 indførte også et reguleret pilotmarked for kryptoaktiver. Det gjorde ikke krypto til lovlige penge eller ubegrænset tilladte betalingsmidler.
7. Bolivia
Bolivias centralbank begrænsede brugen af virtuel valuta fra 2014 og senere betalingskanaler for kryptotransaktioner. Originalen knyttede dette til voldsom inflation og kapitalflugt uden tilstrækkeligt belæg for motiverne.
Resolution 082/2024 af 25. juni 2024 ophævede den tidligere resolution 144/2020. Elektroniske betalingskanaler blev dermed tilladt til køb og salg af virtuelle aktiver. Beskrivelsen fra 2023 af et fortsat fuldstændigt forbud er derfor forældet, men krypto blev ikke automatisk lovligt betalingsmiddel.
8. Indonesien
Bank Indonesia forbød krypto som betalingsmiddel, ikke al besiddelse eller reguleret handel som aktiv.
Ulemarådets religiøse vurdering fra november 2021 skelnede mellem anvendelse som valuta og aktiver, der opfylder bestemte religiøse betingelser. Det var ikke et generelt strafferetligt handelsforbud. P2SK-loven fra 2023 foreskrev overførsel af kryptotilsyn fra Bappebti til finanstilsynet OJK, ikke alle kryptoopgaver til centralbanken. Overdragelsen fandt sted 10. januar 2025. Bank Indonesia fik andre opgaver vedrørende visse finansielle derivater; kryptoaktiver hører under OJK.
9. Afghanistan
Originalen beskrev hårde indgreb mod kryptohandel under Taliban. Da Afghanistan Banks officielle advarsel af 2. marts 2024 fastslog, at onlineveksling ikke havde fået tilladelse og var forbudt. Det dokumenterer betydelige begrænsninger, men er ikke en fuldstændig beskrivelse af alle regler for ethvert kryptoaktiv. Originalens politiske motiver var ikke særskilt dokumenteret.
10. Indien
Indien har begrænset og beskattet krypto, men det er ikke det samme som et generelt forbud. RBI begrænsede banktjenester til kryptovirksomheder i 2018. Højesteret ophævede foranstaltningen 4. marts 2020. Udviklingen af en digital rupie er et særskilt projekt.
I 2021 advarede regeringen om spekulationsrisici og annoncerede et lovforslag om private kryptovalutaer. Et forslag er ikke et vedtaget totalforbud, og de annoncerede undtagelser gør formuleringen ”alt undtagen CBDC” for kategorisk.
Skattereglerne fra 2022 omfattede 30 % skat af indkomst fra overdragelse af virtuelle digitale aktiver med gældende tillæg samt 1 % kildeskat af vederlaget ved visse overdragelser med beløbsgrænser og undtagelser. Kildeskatten er ikke en særskilt skat på 1 % af gevinsten. Originalen nævnte et volumenfald på 80 %, men viste ikke, at det omfattede hele markedet eller udelukkende skyldtes skatten.
Originalen gav ingen objektiv målestok for vurderingen af Indien som et af landene med de højeste skatter eller strengeste kryptoregler. Skat, hvidvaskregler, tjenesteudbyderes tilladelser og betalingsstatus må skelnes fra hinanden.
En historisk liste er ikke en aktuel juridisk rangordning
Landene havde forskellige begrænsninger, og nogle regler ændrede sig efter 2023. Listen er derfor ikke en færdig handelsstrategi eller garanti for, at en handling er tilladt.
Regler bør vurderes for landet, aktiviteten og det relevante tidspunkt. Især forskellen mellem besiddelse, handel, tjenesteydelser og betalinger forhindrer, at en begrænset foranstaltning fremstilles som et totalforbud.











