FinTech er kun så grøn som de regler, der styrer det

På en enkelt planet med begrænsede ressourcer er en bæredygtig udvikling af vores industrielle civilisation en presserende bekymring. Dette er naturligvis en teknologisk udfordring, der kræver rene energikilder og bedre genanvendelse af ressourcer såsom metaller, biomaterialer og andre mineraler.

Dette er også en finansiel udfordring, da det er afgørende at finde ud af, hvordan kapital kan rettes mod bæredygtige aktiviteter for at opbygge en mere modstandsdygtig økonomi og samfund.

Parallelt driver FinTech (Financial Technology)-virksomheder en bølge af innovation inden for finansielle tjenester, muliggør ved sammensmeltningen af mobilplatforme, internetteknologi og dataanalyse.

Dette ændrer hurtigt, hvordan finansielle tjenester fungerer, især i forhold til det traditionelle finanssystem, som er afhængigt af forældet infrastruktur, personlige tjenester og langsommere, centraliserede operationer.

FinTech-drevne grønne finansieringsmuligheder flytter sig i stigende grad mod digital infrastruktur, der verificerer klimakrav, prisfastsætter bæredygtighedsrisiko, dirigerer kapital og reducerer greenwashing.

FinTech-innovationer er dog ikke i sig selv bæredygtige. Effektive grønne finansieringsinstrumenter fungerer kun, når stærk styring dirigerer kapital, håndhæver miljøstandarder og begrænser regulatorisk arbitrage.

En ny undersøgelse af en forsker ved Saudi Electronic University undersøger, hvordan styring påvirker effektiviteten af grøn finansiering & FinTech, og udvikler en model til bedre at forudsige denne variabels indvirkning.

Hun offentliggjorde sine resultater i Scientific African¹, under titlen “Undersøgelse af virkningerne af den grønne økonomi og Fintech på bæredygtig udvikling”.

Grøn Finans & International Styring

Data til at forbinde FinTech med bæredygtighed

Andre studier har diskuteret forbindelsen mellem FinTech og grøn udvikling. For eksempel reducerer FinTech-adoption i BRICS-landene forurening ved at lette finansiering af renere energi og forbedre overvågning af urbane emissioner gennem digitale platforme.

Samtidig kan automatiserede lånesystemer og peer-to-peer-finansiering også forværre miljømæssige pres, hvis de implementeres i svage regulatoriske miljøer.

Der var derfor behov for en mere omfattende forståelse af, hvordan FinTech-implementering påvirker bæredygtighed.

Undersøgelsen analyserede data fra 30 udviklede og fremvoksende lande i perioden 1990–2024, hentet fra internationale institutioner såsom Verdensbanken og IMF. Denne periode blev valgt for at indfange store globale overgange, såsom spredningen af miljøregulering i 1990’erne, fremkomsten af digital finans efter 2005 og den efterfølgende hurtige udvidelse af FinTech-teknologier, samt accelerationen af klimaforpligtelser efter Parisaftalen (2015).

Bæredygtig udvikling blev målt gennem drivhusgasemissioner, Environmental Performance Index (EPI) og Human Development Index (HDI), mens den grønne økonomi blev målt ved miljøjusteret grøn BNP, brug af vedvarende energi og skovdække.

FinTech-udvikling blev målt via digital betalingspenetration, peer-to-peer-låneaktivitet og brug af digitale valutaer.

Data om institutionel kvalitet blev indsamlet via et sammensat indeks, der kombinerer styringseffektivitet og korruptionskontrol.

Kontrolvariabler, herunder befolkning, højteknologisk eksport og handelsåbenhed, blev indført for at tage højde for demografiske, teknologiske og strukturelle forskelle mellem lande.

Komplekse korrelationer

Fremvoksende økonomier skal mobilisere næsten 1,3 billion USD årligt for at følge den klimabane, der er defineret ved COP29–COP30. Så den grønne overgang synes tæt betinget af kapitaltilgængelighed, regulatorisk stabilitet og den voksende rolle for digitale finansielle instrumenter.

Dette gør den effektive anvendelse af kapital i grøn finansiering ikke kun til et spørgsmål om optimering, men til et kritisk politisk mål.

Undersøgelsen fandt, at alle disse variable er indbyrdes forbundne. For eksempel er både styringskvalitet og teknologisk fremskridt tæt korreleret med Environmental Performance Index (LEPI) samt digitale valutaer.

Mere interessant er, at miljøpræstation er negativt korreleret med digitale betalinger og peer-to-peer-lån. Forskeren fortolker dette som en afspejling af overvejende fattigere private og ikke-institutionelle finansielle systemer, der prioriterer økonomisk ekspansion over bæredygtighed.

En anden overraskende opdagelse er, at menneskelig udvikling ikke er en direkte determinant for de miljømæssige dynamikker, der måles af LEPI; selvom den er vigtig for menneskelig velfærd, påvirker den ikke direkte bæredygtighed.

Endelig havde vedvarende energiresurser en let negativ korrelation med LEPI. Dette kan skyldes varigheden af teknologiske cyklusser, strukturel inerti i energisystemer eller den fortsatte udbredelse af kulstofintensive sektorer. Samlet set er udrulning af vedvarende energi også forbundet med potentielt miljøskadelig økonomisk vækst og kan alene ikke være tilstrækkelig til at forbedre bæredygtighed.

Kilde: Scientific African

Styring er vigtigt

Undersøgelsen konkluderer samlet, at den grønne økonomi og FinTech udøver heterogene effekter på bæredygtig udvikling afhængigt af institutionel kvalitet.

Mere præcist strukturerer institutionel kvalitet de processer, hvormed FinTech og drivkræfterne i den grønne økonomi påvirker miljøpræstation. To “regimer” kan defineres:

• Et første regime med dårlig styring, hvor grøn vækst alene ikke formår at reducere drivhusgasemissioner væsentligt.
  • Digitale betalinger og crowdfunding har en positiv effekt, fordi de er mindre underlagt regeringens indblanding.
• Et andet regime med bedre styring gennem høj‑kvalitets institutioner.
  • I dette regime bidrager digitale betalinger og FinTech til emissionsreduktion, sandsynligvis ved at gøre økonomiske transaktioner mere effektive og mindre energikrævende.
  • Investeringer i den grønne økonomi begynder at reducere drivhusgasemissioner.

Som forventet medfører ændringer i institutionel kvalitet, såsom styring og korruptionskontrol, ikke en øjeblikkelig overgang, men en gradvis udvikling i, hvordan økonomiske og teknologiske variable påvirker miljøpræstation.

Når den kritiske tærskel er overskredet, bliver dynamikken i emissionsreduktion hurtigere og mere udtalt, hvilket illustrerer behovet for dybere institutionelle forpligtelser for effektivt at bekæmpe klimaforandringer.

Dog er tærsklen for forbedring meget lav, så selv en minimal forbedring i styringen kan udløse overgangen fra det første ineffektive regime til det andet, mere dydige regime.

Kilde: Scientific African

Hvornår er FinTech virkelig grøn?

Disse resultater understreger, at FinTech og andre teknologier, såsom grøn energi, ikke bør forventes at forudsige bæredygtighed alene.

“De differentierede effekter mellem lav‑styrings- og høj‑styringsregimer understøtter argumentet om, at bæredygtighedsovergange følger ikke‑lineære forløb, hvor institutionel robusthed fungerer som en katalysator for grøn økonomisk effektivitet.”

Kun tilstrækkelig styring, lav korruption og solide evalueringer ved brug af de rette målemetoder i implementeringen af grønne politikker kan gøre dem effektive til at forbedre miljøforholdene og opbygge en virkelig grøn økonomi. Uden dette er FinTech i bedste fald en tvetydig teknologi med hensyn til dens indvirkning på miljøet.

Dette kan sætte mange af de grønne initiativer fra finansielle virksomheder på tværs. Ud over bevidst greenwashing kan det også ske, at et ellers godt initiativ spildes eller endda får en netto‑negativ indvirkning på miljøet, når det kombineres med dårlig styring.

Og det betyder også, at ikke‑grønne finansielle teknologier som anti‑korruptions‑ eller hvidvasknings‑teknologier indirekte kan have en enorm “grøn” indvirkning gennem den overføringsmekanisme, som forbedret styring udgør, og pludselig øge effektiviteten af alle grønne initiativer i en given region eller et land.

Investering i FinTech

MasterCard  Incorporated

MasterCard er en global leder inden for betalinger, sammen med Visa (V ), den anden del af det internationale kredit‑ og betalingskortduopol.

Med hensyn til grøn finans har MasterCard også været en leder ved at implementere en indlejret CO2‑beregner, der gør det muligt for finansielle institutioner at estimere CO2‑aftrykket forbundet med kortindehaveres forbrug.

Virksomheden tilbyder også mange andre “grønne” fokuserede initiativer:

• CO2‑bevidst software- og hardwareoptimering i sin egen teknologiinfrastruktur.
• 100 % grøn energi til at drive sine operationer.
• “Priceless Planet Coalition” for at samle handlende, banker, lokalsamfund og forbrugere for at hjælpe med at finansiere genopretning af 100 millioner træer.
• Et Sustainability Innovation Lab for at samskabe klimabevidste digitale produkter og finansielle teknologier med globale forretningspartnere.

Så for mange virksomheder og endda regeringer er MasterCard ikke kun et betalingssystem, men en nøglepartner til at opbygge bedre grønne finansielle infrastrukturer.

Samtidig er der kun så meget, virksomheden kan gøre, som illustreret i denne undersøgelse, og dens globale rækkevidde udsætter den også for fragmenteret regulering, krav til datastyring og forskellige institutionelle forhold på tværs af markeder, hvilket kan reducere den reelle indvirkning, som MasterCards grønne initiativ kan opnå.

Fra et forretnings- og investeringsperspektiv er andre vigtige emner udover grønne politikker og dens traditionelle kerne inden for betalinger andre teknologiske innovationer.

For eksempel, MasterCard erhvervede for 1,8 mia. USD BVNK, et B2B‑betalingsinfrastruktur‑firma bygget til at levere stablecoin‑fordele til andre virksomheder. Det er også i frontlinjen med at implementere agentbaseret betaling (for AI‑agenter) og AI‑drevet svindelopsporing.

Samlet set vil investorer i virksomheden ønske at følge den fremgang, som virksomheden gør inden for crypto, AI og andre teknologier, som både udgør en trussel mod etablerede aktører som MasterCard, men også nye vækstmuligheder efter år med vækst primært fra at udvide sig sammen med den globale økonomi.

Seneste MasterCard (MA) aktienyheder og udviklinger

Studie refereret

^{1. Sonia Sayari. Undersøgelse af virkningerne af den grønne økonomi og Fintech på bæredygtig udvikling. Scientific African. 5 august 2026. https://doi.org/10.1016/j.sciaf.2026.e03551}