Banker i euroområdet strammer kreditstandarderne for virksomheder og forbrugerkredit

Den Europæiske Centralbank oplyste den 27. oktober 2026, at bankerne i euroområdet strammede kreditstandarderne yderligere for lån til virksomheder og forbrugerkredit i tredje kvartal af 2026, mens låneefterspørgslen faldt i alle segmenter, ifølge bankernes långivningsundersøgelse i euroområdet fra oktober 2026.

Bankerne i euroområdet indberettede en yderligere nettostr amning af kreditstandarderne for lån eller kreditlinjer til virksomheder i tredje kvartal af 2026, målt som bankernes interne retningslinjer eller kriterier for lånegodkendelse i undersøgelsen. Nettostr amningen udgjorde en nettoprocent på 9 % af bankerne. Nettostr amningen for virksomheder oversteg de 5 %, som bankerne havde forventet i den foregående undersøgelsesrunde. Kreditstandarderne for lån til husholdninger til boligkøb var uændrede med en nettoprocent på 0 %, selv om bankerne havde forventet en mindre nettostr amning. Kreditstandarderne for forbrugerkredit og andre lån til husholdninger blev derimod strammet yderligere med en nettoprocent på 14 %. Det oversteg bankernes forventninger og skyldtes hovedsageligt lavere risikotolerance og øget risikoopfattelse. ECB oplyste, at øget risikoopfattelse og bankernes lavere risikotolerance fortsat var de vigtigste årsager til strammere kreditstandarder. Nogle banker indberettede et stigende pres som følge af geopolitisk usikkerhed og udviklingen på energiområdet.

Bankernes overordnede vilkår og betingelser, dvs. de faktiske vilkår og betingelser, der aftales i lånekontrakter, blev strammet i alle lånesegmenter, hovedsageligt som følge af højere renter. Bankerne indberettede også en samlet stigning i andelen af afviste låneansøgninger for alle låntagergrupper. Stigningen var større for forbrugerkredit end for lån til virksomheder og boliglån. I fjerde kvartal af 2026 forventer bankerne, at kreditstandarderne strammes yderligere for virksomheder og strammes betydeligt for både boliglån og forbrugerkredit.

Låneefterspørgslen falder i alle segmenter

I tredje kvartal af 2026 indberettede bankerne i euroområdet et nett fald i efterspørgslen efter lån eller kreditlinjer til virksomheder med en nettoprocent på -6 %. Faldet stod i kontrast til bankernes forventning om en stigning på 4 % i den foregående undersøgelsesrunde og fulgte efter en mindre nettostigning på 3 % i andet kvartal. ECB oplyste, at låneefterspørgslen især blev dæmpet af det generelle renteniveau. Svagere efterspørgsel efter faste investeringer blandt små og mellemstore virksomheder samt overgangen til alternative finansieringskilder lagde også et mindre dæmpende pres på efterspørgslen. Nogle banker indberettede, at usikkerhed om den geopolitiske udvikling og energiudviklingen fortsat lagde en dæmper på virksomhedernes låneefterspørgsel, mens efterspørgsel efter lagre og driftskapital trak i modsat retning.

Bankerne indberettede et markant nett fald i efterspørgslen efter boliglån med en nettoprocent på -27 %. Faldet var større end de -15 %, der blev registreret i andet kvartal, og oversteg de -12 %, som bankerne havde forventet i den foregående undersøgelsesrunde. Rentestigninger var den vigtigste årsag til faldet, efterfulgt af lavere forbrugertillid og forværrede udsigter for boligmarkedet. ECB oplyste, at renternes bidrag stemmer overens med, at ændringer i styringsrenterne slår jævnt igennem på finansieringsvilkårene, og at efterspørgselsfaldet, selv om det er betydeligt, fortsat ligger langt under toppen fra den foregående renteforhøjelsescyklus.

Efterspørgslen efter forbrugerkredit og andre lån til husholdninger faldt en smule med en nettoprocent på -2 %. Det stod i kontrast til bankernes forventning i andet kvartal om, at efterspørgslen ville være uændret med en nettoprocent på 0 %. ECB oplyste, at renteudviklingen og den lavere forbrugertillid var de vigtigste årsager til faldet, efterfulgt af afdæmpede udgifter til varige forbrugsgoder. I fjerde kvartal af 2026 forventer bankerne et mere markant fald i efterspørgslen efter boliglån (-36 %) og forbrugerkredit (-14 %), mens de forventer, at efterspørgslen efter lån til virksomheder vil være stort set uændret (-1 %).

Finansieringsvilkår, AI-långivning og digitale aktiver

I et særskilt spørgsmål om nye lån til finansiering af virksomheders indførelse eller udvikling af kunstig intelligens oplyste bankerne, at de stadig tilpasser deres långivningspraksis til den voksende anvendelse af disse teknologier. De fleste oplyste, at de endnu ikke havde indført særlige kvantitative kriterier for vurdering af AI-relateret långivning som led i deres kreditstandarder. Et mindre antal banker bemærkede, at indførelsen af AI og de tilknyttede risici i stigende grad indgår i deres kvalitative vurderinger af låntagere, og at IT-virksomheder granskes mest nøje. Flere banker oplyste, at de forventer en gradvis, men vedvarende stigning i låneefterspørgslen til finansiering af digital infrastruktur, især datacentre. Bankerne oplyste også, at deres nuværende og forventede AI-relaterede långivning i højere grad retter sig mod infrastrukt udbydere end mod softwareudviklere eller virksomheder, der indfører AI. De forventer, at dette fokus bliver mere markant i løbet af de kommende måneder.

Bankernes adgang til indlån fra privatkunder, gældsinstrumenter og pengemarkeder i euroområdet blev yderligere forringet i tredje kvartal af 2026, mens adgangen til securitisering stort set var uændret. ECB oplyste, at forringelsen af adgangen til indlån fra privatkunder, selv om den fortsat var moderat, var den største siden seriens begyndelse i 2011 og en smule større end den tidligere top i tredje kvartal af 2023. Forringelsen skyldtes både kort- og langfristet finansiering fra privatkunder. Bankerne forventer, at adgangen til finansiering fra alle kilder vil blive yderligere forringet i løbet af de næste tre måneder.

Bankerne rapporterede, at reduktionen af ECB’s beholdning af aktiver til pengepolitiske formål havde en svagt negativ indvirkning på deres markedsfinansieringsvilkår og likviditetspositioner i løbet af de seneste 12 måneder, samtidig med at den fik dem til yderligere at øge deres beholdninger af statsobligationer fra eurolandene. Indvirkningen på bankernes rentabilitet var svagt positiv, idet højere nettorenteindtægter delvist blev opvejet af mindre kurstab. Bankerne forventer, at disse virkninger vil vare ved de kommende 12 måneder. De rapporterede også, at virkningen var en stramning af udlånsvilkårene på tværs af alle lånekategorier, og forventer, at denne stramning vil tage til i løbet af de næste 12 måneder.

Bankerne i euroområdet rapporterede, at misligholdte lån og andre indikatorer for kreditkvalitet samlet set havde en strammende virkning på deres kreditstandarder for lån til virksomheder, boliglån og forbrugerkredit i tredje kvartal af 2026, hovedsageligt som følge af en øget risikovurdering. I fjerde kvartal af 2026 forventer bankerne, at kreditkvaliteten vil føre til en yderligere stramning af kreditstandarderne for lån til virksomheder og forbrugerkredit.

Som svar på et nyt spørgsmål om digitale aktivers indvirkning rapporterede bankerne i euroområdet, at digitale aktiver havde bidraget svagt positivt til deres forretningsstrategi i løbet af de seneste 12 måneder, mens de vurderede indvirkningen på den bredere finansielle situation i samme periode som neutral. I løbet af de næste 12 måneder forventer bankerne, at digitale aktiver får en stadig mere positiv indvirkning på deres forretningsstrategi og en negativ indflydelse på deres forretning med finansiering fra privatkunder. Digitale aktiver havde en neutral indvirkning på kreditstandarderne i løbet af de seneste 12 måneder og forventes at føre til lempeligere kreditstandarder for boliglån i løbet af de næste 12 måneder.

Den kvartalsvise undersøgelse af bankernes udlån blev udviklet af Eurosystemet for at opnå en bedre forståelse af bankernes udlånsadfærd i euroområdet. Resultaterne i undersøgelsen fra oktober 2026 vedrører ændringer, der blev observeret i tredje kvartal af 2026, og ændringer, der forventes i fjerde kvartal af 2026, medmindre andet er angivet. Undersøgelsesrunden i oktober 2026 blev gennemført fra 21. september til 6. oktober 2026. I alt blev 159 banker adspurgt, og svarprocenten var 100 %. Ifølge undersøgelsens noter defineres nettoprocenter som forskellen mellem summen af procentandelene af banker, der rapporterer en stramning eller en stigning i efterspørgslen, og summen af procentandelene af banker, der rapporterer en lempelse eller et fald.