I oktober 2022 erklærede Sydafrikas Financial Sector Conduct Authority (FSCA) kryptoaktiver for finansielle produkter i henhold til Financial Advisory and Intermediary Services Act (FAIS). Erklæringen blev offentliggjort den 19. oktober og trådte i kraft ved offentliggørelsen. Den omfattede digitale værdirepræsentationer, som blandt andet anvender distribueret registerteknologi (DLT). Dette var en regulatorisk klassifikation, ikke en anerkendelse af kryptovaluta som lovligt betalingsmiddel eller en garanti for produkternes sikkerhed. Tilladelsesordningen havde overgangsregler: de omfattede udbydere skulle søge mellem 1. juni og 30. november 2023. Valutakontrol er et særskilt regelsæt.

Sydafrikanske myndigheder havde i flere år arbejdet med kryptoregulering. Inter-governmental Fintech Working Group (IFWG), der omfatter centralbanken, finansministeriet og finansielle tilsyn, havde tidligere efterlyst en klar reguleringsramme for kryptovalutaer.

Meddelelse fra Sydafrikas Financial Sector Conduct Authority (FSCA)

I 2022 omtalte vicecentralbankdirektør Kuben Naidoo behovet for en reguleringsramme. Artiklen nævnte også undersøgelser af en mulig digital rand. En digital centralbankvaluta, CBDC, ville være centralbankpenge i digital form; omtalen var ikke dokumentation for en allerede udstedt offentlig detailvaluta.

Kuben Naidoo sagde på et PSG Konsult Think Big-webinar i juli 2022:

”Vores syn har ændret sig, og vi betragter nu kryptovaluta som et finansielt aktiv, som vi håber at regulere som et finansielt aktiv.”

FSCA beskrev klassifikationen som et skridt mod bedre forbrugerbeskyttelse og påpegede, at kryptoprodukter var blevet markedsført uden det nødvendige tilsyn. Artiklen angav Sydafrikas placering som nummer 30 i Chainalysis’ globale adoptionsindeks for 2022 og et skøn om, at 10–13 % af befolkningen ejede eller handlede krypto. Det er historiske indeks- og skønsoplysninger, ikke en aktuel optælling.

Britisk lovforslag omfattede kryptoregulering efter Brexit

Den 25. oktober 2022 vedtog Underhusets lovforslagsudvalg en ændring om kryptoaktiver til Financial Services and Markets Bill. Andrew Griffith fremsatte ændringen. Det var en udvalgsbehandling, ikke den endelige vedtagelse af hele loven. Forslaget fik først kongelig stadfæstelse som Financial Services and Markets Act 2023 den 29. juni 2023.

Ændringen skulle gøre det muligt at inddrage kryptoaktiver i yderligere regulering med hjemmel i Financial Services and Markets Act 2000. Forslaget omfattede blandt andet reguleringsbeføjelser for digitale afviklingsaktiver, herunder visse stablecoins. Registrering af kryptovirksomheder og regler om finansielle reklamervar beslægtede, men særskilte dele af reguleringen. Udvalgets beslutning betød ikke, at alle nye krav allerede gjaldt den 25. oktober 2022.

Debatten fandt sted i samme uge, som en ny kryptopositiv premierminister, Rishi Sunak, tiltrådte efter Liz Truss’ afgang. Som finansminister under Boris Johnson havde Sunak udtrykt ønske om at gøre Storbritannien til et knudepunkt for kryptoteknologi. Beskrivelsen handler om hans rolle og politik i oktober 2022, ikke om den nuværende regeringsledelse.

Nogle i kryptobranchen så dengang Sunaks tiltræden og lovarbejdet som en gunstig udvikling. Det var en vurdering af mulige virkninger, ikke en sikker prognose for udbredelse eller priser.

Forskelle mellem landenes kryptoregulering

I 2022 behandlede regeringer kryptoaktiver meget forskelligt. Nogle begrænsede handel og bestemte tjenester, mens andre udviklede tilladelsesordninger eller undersøgte teknologien. Begrænsninger for handel, betaling, formidling og ejerskab er ikke det samme. Udviklingen var heller ikke ensrettet mod lempeligere regler overalt.

I USA behandlede justitsmyndigheder, SEC og andre myndigheder kryptorelaterede spørgsmål inden for deres forskellige beføjelser. Infrastrukturloven fra 2021 indeholdt udvidede regler om skatteindberetning for digitale aktiver og mæglere. Det skal skelnes fra særskilte forpligtelser om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering (AML/CFT). Artiklen beskrev et lovarbejde og en gennemførelse under udvikling, ikke én allerede fuldt gældende global ordning.

Singapore blev ofte beskrevet som et kryptovenligt marked, men det betød ikke, at handel og tjenesteudbydere var uregulerede. Kryptovaluta var ikke lovligt betalingsmiddel. Artiklen omtalte projekter med DLT til clearing og afvikling af betalinger og værdipapirer samt en udvikling mod strammere regler. Dens omtale af en centralbankvaluta skal læses som datidens projektstatus, ikke som bevis for udstedelse til detailbrug.

Artiklen nævnte Kina, Algeriet og Bolivia som eksempler på restriktive jurisdiktioner i 2022. Reglernes anvendelsesområde var ikke identisk, og begrænsninger for finansielle virksomheder eller handel kan ikke uden videre kaldes et forbud mod enhver persons ejerskab. De historiske eksempler er heller ikke en opdateret beskrivelse af alle tre landes lovgivning.

El Salvador gav Bitcoin status som lovligt betalingsmiddel i 2021. IMF opfordrede senere landet til at fjerne denne status. I april 2022 vedtog Den Centralafrikanske Republik også en lov, der gav Bitcoin status som lovligt betalingsmiddel. Det gjorde ikke Bitcoin til landets eneste officielle valuta. Begivenhederne her beskriver 2021–2022 og fastslår ikke den nuværende retstilstand.

I 2022 var der altså store forskelle på landenes regler. Mere regulering kunne skabe klarere rammer, men der var ingen garanti for global harmonisering eller for, at ejerskab, overførsel og handel ville blive tilladt overalt.