Citi skitserer en lys fremtid for digitale værdipapirer i ‘Money, Tokens, and Games: Blockchain’s Next Billion Users and Trillions in Value’

Citi afholdt for nylig en samling af brancheeksperter og virksomheder for at udforske de seneste tendenser og fremtidige udviklinger på markedet for digitale penge. Ifølge banken er kryptorummet ved at nå et kritisk vendepunkt, hvor det længe lovede potentiale for blockchain-teknologi snart kan blive en realitet.

Investeringsbankens analytikere antyder, at blockchain-teknologi snart vil se milliarder af brugere og trillioner af dollars i værdi på grund af dens potentiale for daglige aktiviteter, ifølge Citis seneste rapport, “Money, Tokens, and Games: Blockchain’s Next Billion Users and Trillions in Value.”

Den kommende bølge af krypto-adoption forventes at blive drevet af to store faktorer: fremkomsten af centralbank digitale valutaer (CBDC’er) og den stigende tendens til at tokenisere virkelige aktiver.

CBDC’er vejen til krypto-adoption?

En nøglefaktor i denne adoption er væksten af centralbank digitale valutaer (CBDC’er), som er alternativer til kryptovalutaer. CBDC’er er knyttet til en fiatvaluta, eksisterer digitalt, og kontrolleres af den udstedende valuta’s centralbank.

CBDC-projekter er allerede i gang for store valutaer, herunder euroen, britiske pund og indiske rupee, blandt andre. Disse fire jurisdiktioner repræsenterer over en kvart af verdens befolkning og 22 % af globale bankindskud.

Med kun Europa, Indien og Storbritannien, der udgør 2 milliarder individer og virksomheder, er det potentielle brugergrundlag for CBDC’er enormt, bemærker rapporten. Virksomheder i lande med multi‑CBDC bro‑arrangementer ville også bruge DLT‑forbundne CBDC’er, selvom deres indenlandske CBDC’er ville være ikke‑DLT‑forbundne, tilføjer den.

Selvom kun mindre CBDC-projekter hidtil har været baseret på DLT, forestilles det, at store banker kan udstede DLT‑baserede (eller delvist DLT‑baserede) CBDC’er. For eksempel: Indiens detail‑CBDC kunne have en form for DLT, mens Kinas deltagelse i mCBDC‑Broen er baseret på DLT.

Det anslås, at frem til 2030 kan store økonomier verden over have op til 5 billioner dollars i CBDC‑udbud i cirkulation, hvoraf så meget som halvdelen af værdien kan være forbundet med distribueret ledger‑teknologi. Ifølge rapporten vil denne vækst i CBDC’er gøre det muligt for folk at eksperimentere med digitale valutaer og blive mere komfortable med at bruge blockchain‑teknologi uden selv at indse det.

Tokenisering er nøglen

En anden driver for blockchain‑adoption er væksten af tokenisering i finansielle og virkelige aktiver, ifølge Citis marts‑2023‑rapport.

Selvom muligheden for tokenisering gennem blockchain‑teknologi har været promoveret i et stykke tid, har den endnu ikke nået stadiet med udbredt adoption. Men tokenisering af finansielle og virkelige aktiver kunne fungere som den “killer‑use‑case”, som blockchain har brug for at opnå et gennembrud, især for private markedsaktiver.

Rapporten fremhæver, at tokenisering allerede er på vej op, og næsten alt af værdi kan tokeniseres. I øjeblikket har tokeniseringsmarkedet en marginal markedsandel på mindre end 0,1 % af den årlige udstedelse. Men i private markeder forventes det at stige 80‑fold i forhold til den nuværende værdi og nå næsten 4 billioner dollars inden 2030.

Tokeniserede aktiver inden for gaming og blockchain‑baserede betalinger på sociale medier forventes også at drive adoption.

Rapporten skelner mellem to hovedtyper af tokenisering: Tokeniserede udestående værdipapirer og indfødte digitale sikkerhedstoken.

Tokeniserede udestående værdipapirer er immobiliseringen af en underliggende traditionel sikkerhed i digital infrastruktur og genudstedelse i et tokeniseret format, mens indfødte digitale Sikkerhedstoken er udstedelsen af nye værdipapirer direkte på DLT‑infrastrukturer og opbevaring i DLT‑forbundne tegnebøger.

Banken forudser imponerende 5 billioner dollars i tokeniserede digitale værdipapirer og 1 billion dollars i DLT‑baseret handelsfinansiering inden udgangen af dette årti. Bankens analyse antyder, at ud af den samlede projicerede værdi på op til 5 billioner dollars, vil 1,9 billioner dollars være tokeniseret gæld, 1,5 billioner dollars vil være i ejendomsaktiver, mens venturekapital og private equity vil udgøre 700 millioner dollars. Derudover anslås tokeniserede værdipapirer såsom aktier til en værdi mellem 500 millioner og 1 billion dollars.

Selvom masseadoption af blockchain‑teknologi stadig kan være seks til otte år væk, har vi set et positivt skift i momentum mod adoption, efterhånden som regeringer, store institutioner og virksomheder begynder at eksperimentere med tokenisering, siger banken.

Rapporten detaljerede de betydelige fordele ved tokenisering, især for private fonde og værdipapirer, og bemærkede, at det giver operationel effektivitet, fraktionering og tilgængelighed for et bredere udvalg af markedsdeltagere, mens det eliminerer dyre afstemninger og afviklingsfejl.

Rapporten dykker også dybt ned i tokenisering for visse typer finansielle aktiver, herunder digitale værdipapirer, og undersøger de vigtigste ingredienser ud over blockchain‑teknologien, der er nødvendige for at skalere værdipapir‑tokenisering, såsom en fuldstændig digitaliseret arbejdsproces, støtte fra traditionelle finans‑lag (TradFi), teknologineutrale love, standardiseret taksonomi, interoperable platforme og standarder, blandt andre.

I finanssektoren har handelsfinansiering og blockchain haft et ubehageligt forhold, men forandring kan være på vej, siger rapporten.

Opmuntrende regulatoriske udviklinger er designet til at bane vejen for digitalisering af handelsdokumentation, og kommende britiske lovreformer vil gøre accept af digitale dokumenter lovlig under common law, et stort skridt for den globale handelsfinansieringsindustri, da omkring 80 % af globale volumener er underlagt engelsk lov, tilføjer rapporten.

NFT’er & spil spiller også en afgørende rolle

Udover CBDC’er og tokenisering er gaming et andet område, hvor blockchain forventes at have en betydelig indvirkning, da der er over 3 milliarder gamere globalt. Kun en lille del af disse gamere behøver at deltage i blockchain‑baserede spil for at opnå succes. Derfor forventes gaming at lede vejen for at gøre blockchain‑adoption mainstream fra et bottom‑up‑perspektiv.

Rapporten fremhævede, at gamere generelt ikke er bekymrede for den underliggende teknologi og innovation, der driver deres yndlingsspil. De søger typisk ikke at forstå fordelene ved cloud‑computing eller hvilken specifik multiplayer‑spil der hostes på en bestemt cloud‑tjeneste. Så længe Web3‑spil kan tilbyde en tilsvarende oplevelse som deres eksisterende spil, med den ekstra mulighed for at tjene mens de spiller, vil gamere sandsynligvis skifte til Web3‑spil.

Selvom play‑to‑earn (P2E)‑modellen har interessante koncepter, har den også udfordringer. Økonomien i sådanne spil kan være kompleks, mens gameplayet ofte er rudimentært og ikke særlig sjovt. Desuden manglede den første generation af Web3‑spil indhold, hvilket resulterede i, at gamere ikke blev hængende længe nok til at gøre et spil til et stort hit.

Med over 3 milliarder gamere i dag anslås det, at 50‑100 millioner kunne blive Web3‑brugere inden 2025, med stigende estimater efterhånden som Web2‑platforme integrerer tokens i deres tilbud.

Derudover kan kunst og samlerobjekter, NFT’er, og digitale samlerobjekter skabe nye veje for indholdsskabere og åbne nye indtjeningsmuligheder, siger banken.

Stigningen i NFT’er har allerede bragt kunstverdenen ind i blockchain‑rummet, så digital kunst kan tokeniseres og handles som enhver anden aktiv. NFT’er muliggør bevis for ejerskab og ægthed, hvilket har været et vedvarende problem i kunstverdenen. Dette åbner nye muligheder for skabere til at tjene penge på deres arbejde og for samlere at investere i og handle unikke kunstværker.

Fremkomsten af metaverset, en virtuel verden hvor individer kan interagere med hinanden og digitale objekter i et 3D‑rum, har yderligere udvidet mulighederne for kunst i blockchain‑rummet. Kunst kan opleves på nye og immersive måder i metaverset, hvilket udvisker grænsen mellem den fysiske og digitale verden.

Faktisk omfavner store forbrugerbrands som Nike, Uniqlo og Amazon allerede NFT’er og in‑game‑aktiver for at fange yngre generationer og holde deres forretninger relevante. Amazon planlægger for eksempel at lancere en NFT‑markedsplads for sine 167 millioner Prime‑brugere i USA i 2023. Ifølge rapporten forventes disse tendenser at drive milliarder af brugere mod blockchain‑teknologi, hvilket vil føre til betydelig vækst i sektoren inden 2030.

Musikindustrien forventes også at udnytte blockchain‑teknologi i form af NFT’er, hvilket giver en ny vej for indholdsskabere, uanset om de er kunstnere, sangere, dansere eller modebrands, til at forbinde direkte med deres fans eller publikum og skabe nye indtægtsstrømme.

Ifølge Citis rapport vil Web3 ligge inden for Web2, drevet af massemarkedets forbrugerbrands. Kunst og samlerobjekter flytter også ind på blockchain, hvilket muliggør fraktionering af investeringer og styrker tillid og proveniens.

Digitalisering & DAO’er

Bankens blockchain‑rapport taler også om accept af digitale dokumenter for handelsfinansiering for at hjælpe med at drive blockchain‑adoption. Den bemærkede, at digital identitet og dokumentdigitalisering ved brug af blockchain kan forbedre forsyningskædens synlighed og bekræftelse af ejerskab.

Samtidig kan brugen af smarte kontrakter, digitale dokumenter og digitale valutaer potentielt adressere afbrydelsen mellem handelsfinansiering, afregning og varebevægelse. Eksisterende netværk som SWIFT kan også bidrage til et åbent blockchain‑økosystem inden for handelsfinansiering for at accelerere adoption og interoperabilitet.

Citi‑rapporten berørte yderligere potentialet i DAO’er til at drive blockchain‑adoption og transformere den måde, fællesskaber styrer og administrerer sig selv på i Web3‑æraen. Rapporten forklarer, at DAO’er kan give individer mulighed for at leje deres talent eller tid til specifikke projekter og tjene belønninger gennem fraktioneret ejerskab i et fællesskabsstyret økosystem.

DAO’er kan også fremme inklusiv adgang og potentielt åbne adgang til private investeringsmuligheder, som tidligere kun var tilgængelige for velhavende investorer. I det åbne metavers kan DAO’er give indholdsskabere ejerskab og indtjening af deres originale kreationer som NFT’er eller tokens.

Desuden kan DAO’er give øget autonomi, bedre indtjening og mere meningsfuldt arbejde for medarbejdere.

Ved at give ejerskab i projekter, sagde rapporten, kan DAO’er mindske interessekonflikter mellem arbejdsgivere og ansatte, så medarbejderne får mere kontrol over hvor, hvornår og hvordan de arbejder. DAO’er kan også tilbyde forskellige kompensationsstrømme og strukturer, såsom bidrag til indholdsmoderation i den virtuelle verden og tjene indfødte DAO‑ eller Metaverse‑tokens.

Rapporten forudsiger yderligere, at efterhånden som Web3‑infrastrukturen udbreder sig, vil flere fællesskaber blive styret af DAO’er, hvilket udfordrer traditionelle organisationsparadigmer og fremmer selvstyrende virksomheder. Selv hvis eksisterende virksomhedstrukturer ikke forsvinder, repræsenterer DAO’er en tankegang og et etos, der kan påvirke eksisterende strukturer til at blive mere deltagende.

Lyder det interessant? Tjek de ti bedste værktøjer for at komme i gang med din rejse ind i DAO‑verdenen og decentralisering.

Teknologiske muliggørere nødvendige for vellykket adoption

Ifølge rapporten skal blockchain opfylde flere teknologiske specifikationer for at opnå mainstream‑adoption, fra transaktionsskala til brugeroplevelse og brugergrænseflade.

Decentraliserede digitale identiteter, zero‑knowledge‑beviser, orakler og sikre broer er opført som de vigtigste teknologiske muliggørere for, at blockchain‑teknologi kan opnå bred accept.

Decentraliseret identitet nævnes som en afgørende komponent i blockchain‑teknologi, fordi den gør det muligt for brugere at kontrollere deres digitale identitet uden at stole på en central myndighed, hvilket udgør rygraden i ethvert digitalt økosystem. Med decentraliseret identitet kan brugere oprette, eje og kontrollere deres digitale identitet, hvilket gør den mere sikker og privat. Digitale identiteter er en grundlæggende byggesten for at levere decentraliseringsløftet i Web3.

Zero‑knowledge‑beviser (ZKP’er) er på den anden side kryptografiske teknikker, der gør det muligt for en part at bevise noget uden at afsløre yderligere information. Dette har været en af de store hindringer for offentlig blockchain‑adoption, som store virksomheder har stået over for, bemærker rapporten, og tilføjer, at ZKP tilbyder en elegant løsning, der udnytter blockchain‑løftet uden at gå på kompromis med fortrolighed og privatliv.

Orakler er essentielle for blockchain‑applikationer, der kræver ekstern data. De er en måde for blockchain‑applikationer at kommunikere med off‑chain‑datakilder og bringe ekstern data ind i blockchainen.

Dokumentet understreger, at orakler fungerer som en vital bro mellem blockchain‑verdenen og den virkelige off‑chain‑data, og fungerer som en kraftfuld connector mellem disse to verdener. Uden dem ville blockchainens fremdrift blive hæmmet. Derfor er orakler nødvendige for, at blockchain kan realisere sit potentiale i at levere uovertruffen gennemsigtighed og sikkerhed.

Sikre broer er også nødvendige for, at blockchain‑teknologi kan nå sit fulde potentiale, ifølge Citi. Forskellige blockchains bygges til forskellige brugssager på forskellige kæder, og der er behov for, at disse kan interoperere og ikke arbejde i siloer for at undgå fragmentering og begrænset adoption.

De tilbyder en løsning på dette problem og gør blockchain mere tilgængelig for et bredere udvalg af brugere. Disse broer gør det muligt for forskellige blockchain‑netværk at kommunikere og udveksle information sikkert. De er især vigtige for DeFi‑applikationer, hvor interoperabilitet mellem forskellige blockchain‑netværk er kritisk, siger rapporten.

Ud over disse teknologiske muliggørere påpegede rapporten, at blockchain‑teknologi også har brug for transaktionsskala og gennemløb, stærke sikkerhedsgarantier og en god brugeroplevelse for at lykkes på mainstream‑markedet.

Desuden er ændringer i den juridiske infrastruktur også nødvendige for at lette brugen af smarte juridiske kontrakter, som vil bane vejen for et nyt sæt globale handels‑ og finans‑rails. Ifølge rapporten er regulatoriske overvejelser yderligere nødvendige for blockchain‑teknologiens udbredte adoption og skalerbarhed for at fremme innovation uden at skabe unødvendige hindringer.

Afslutningsvis, selvom blockchain‑teknologi, som i flere år er blevet omtalt som en transformerende kraft, endnu ikke har opnået masseadoption, er dens potentiale enormt, og vi nærmer os hurtigt et vendepunkt, hvor blockchainens lovede potentiale vil blive realiseret, siger Citi i sin rapport.