Citi forudser vækst for blockchain, digitale centralbankpenge og tokenisering

Citi samlede i marts 2023 brancheeksperter og virksomheder for at drøfte udviklingen inden for digitale penge. Banken så et muligt vendepunkt, hvor blockchainteknologiens længe ventede anvendelser kunne få større udbredelse.

Ifølge Citis daværende rapport, “Money, Tokens, and Games: Blockchain’s Next Billion Users and Trillions in Value”, kunne blockchain nå milliarder af brugere og understøtte aktiver til en værdi af billioner af dollars. Det var prognoser fra 2023.

Banken ventede især vækst gennem digitale centralbankpenge (CBDC’er) og tokenisering af finansielle og andre reale aktiver.

Digitale centralbankpenge som mulig drivkraft

En vigtig faktor var udviklingen af digitale centralbankpenge (CBDC’er). En CBDC er digitale penge i centralbankens egen valuta og en direkte fordring på banken. Det er ikke en privat stablecoin, og systemet behøver ikke bruge blockchain.

I 2023 blev CBDC’er for blandt andet euroen, det britiske pund og den indiske rupee undersøgt eller afprøvet. Projekternes udviklingsstadier og tekniske løsninger var forskellige.

Citi pegede på et muligt brugergrundlag på omkring to milliarder mennesker i Europa, Indien og Storbritannien. Virksomheder kunne også benytte grænseoverskridende forbindelser mellem CBDC-systemer baseret på distribueret registerteknologi (DLT), selv hvis de indenlandske systemer ikke brugte DLT.

Mindre CBDC-projekter brugte ifølge rapporten allerede DLT. Citi drøftede muligheden for delvis anvendelse i større projekter, eksempelvis i Indien. Kinas deltagelse i den grænseoverskridende mCBDC Bridge betød ikke, at hele den indenlandske digitale yuan byggede på blockchain.

Citi anslog, at store økonomier tilsammen kunne have CBDC’er svarende til op mod fem billioner dollars i omløb i 2030. Op til halvdelen af værdien kunne være knyttet til DLT. Sådanne tjenester kunne gøre folk fortrolige med digitale penge uden krav om at forstå teknologien bag.

Tokeniseringens betydning

Rapporten fra marts 2023 fremhævede tokenisering af finansielle og reale aktiver som en anden mulig vækstfaktor.

At repræsentere rettigheder til aktiver med digitale tokens var endnu ikke udbredt. Citi så det som en mulig gennembrudsanvendelse for blockchain, især på unoterede markeder.

Banken anslog dengang tokeniseringens andel til under 0,1 procent af den årlige udstedelse. For unoterede markeder forudså den mere end en 80-dobling til omkring fire billioner dollars i 2030.

Digitale aktiver i spil og blockchainbetalinger på sociale medier kunne også øge anvendelsen.

Rapporten skelnede mellem tokenisering af eksisterende værdipapirer og udstedelse af værdipapirer, der fra begyndelsen er digitale.

I den første model bindes et traditionelt underliggende værdipapir i systemet og repræsenteres af en token. Derimod udstedes oprindeligt digitale værdipapirtokens direkte i DLT-systemer og opbevares i kompatible digitale tegnebøger.

For 2030 forudså Citi omkring fire til fem billioner dollars i tokeniserede digitale værdipapirer: 1,9 billioner i gæld fra ikke-finansielle virksomheder og statstilknyttede udstedere, 1,5 billioner i ejendomsfonde, 700 milliarder i private-equity- og venturekapitalfonde samt 500 milliarder til en billion i værdipapirfinansiering og sikkerhedsstillelse. Separat ventede banken op til en billion dollars i handelsfinansieringsvolumen via DLT. Det sidste tal vedrører strømme og kan ikke direkte lægges til værdipapirernes værdi.

Udbredt anvendelse kunne ifølge banken stadig ligge seks til otte år efter 2023. Regeringer, institutioner og virksomheder gennemførte flere forsøg med tokenisering, men tidsplanen var usikker.

Tokenisering kunne effektivisere fonde og værdipapirer, opdele rettigheder i mindre andele og udvide adgangen. Den kunne også mindske dyre afstemninger mellem registre og fejl i afviklingen uden automatisk at fjerne dem.

Ud over blockchain var der ifølge Citi behov for digitale arbejdsgange, forbindelser til traditionelle finanssystemer, teknologineutral lovgivning, fælles definitioner samt interoperable platforme og standarder.

Flere tidligere blockchainprojekter inden for handelsfinansiering havde haft vanskeligheder. Citi så muligheder for forbedringer gennem tekniske og juridiske ændringer.

I marts 2023 behandlede Storbritannien et lovforslag om juridisk anerkendelse af elektroniske handelsdokumenter. Citi anslog, at omkring 80 procent af verdens handelsfinansieringsvolumen var underlagt engelsk ret, hvilket forklarede forslagets betydning. Det ændrede ikke automatisk lovgivningen i alle lande.

NFT’er og spil

Med over tre milliarder spillere på verdensplan i 2022 kunne spil blive en vigtig vej til bredere brug af blockchain. Selv en lille andel af disse spillere ville udgøre en stor brugergruppe.

Ifølge rapporten interesserer spillere sig først og fremmest for spiloplevelsen, ikke infrastrukturen bag. Web3-spil kunne tiltrække flere brugere, hvis de tilbød tilsvarende kvalitet og mulige ekstra funktioner, herunder indtjeningsmuligheder.

Play-to-earn-modellen havde dog udfordringer. Økonomien kunne være kompliceret, og flere tidlige Web3-spil havde begrænset indhold og svag spiloplevelse, så det var svært at fastholde spillerne.

I et interview i rapporten anslog Ryan Wyatt fra Polygon Labs, at Web3-spil kunne nå 50–100 millioner brugere i 2025. Det var en prognose fra 2023, ikke et målt brugertal for 2025.

Desuden kunne kunst, samlerobjekter og NFT’er skabe nye indtægtsmuligheder for indholdsskabere, ifølge banken.

NFT’er gør det muligt at registrere og overføre digitale tokens, der henviser til kunstværker. Ejerskab af en token overfører ikke automatisk ophavsret og garanterer ikke værkets ægthed. Rettigheder og oprindelsesoplysningernes troværdighed skal kontrolleres særskilt.

Metaverset som tredimensionelt virtuelt miljø kunne tilbyde nye måder at vise og opleve kunst på samt forbinde fysiske og digitale oplevelser.

Rapporten nævnte forbrugerbrands som Nike og Uniqlo, der undersøgte NFT’er og digitale spilaktiver. Oplysningerne om en NFT-markedsplads fra Amazon (AMZN ) i 2023 var dengang ubekræftede. Skønnet på 167 millioner amerikanske Prime-brugere beviste hverken, at tjenesten var lanceret, eller at alle abonnenter ville bruge den. Citi så sådanne udviklinger som mulige vækstfaktorer frem mod 2030.

Musikbranchen og andre kreative sektorer kunne også bruge NFT’er til direkte kontakt med publikum og nye indtægter.

Ifølge Citi kunne Web3 integreres i eksisterende Web2-tjenester gennem forbrugerbrands. Registrering af kunst og samlerobjekter på blockchain kunne understøtte investeringer i mindre andele og bedre dokumentation af oprindelse, hvis oplysningerne og rettighederne var pålidelige.

Digitalisering og DAO’er

Anerkendelse af elektroniske handelsdokumenter kunne fremme blockchain inden for handelsfinansiering. Digital identitet og dokumentation kunne også forbedre indblik i forsyningskæder og kontrol af ejendomsrettigheder.

Smarte kontrakter, digitale dokumenter og digitale penge kunne forbinde finansiering, afvikling og varetransport bedre. Netværk som SWIFT kunne bidrage til interoperabilitet uden dermed selv at være en blockchain.

Citi undersøgte også decentraliserede autonome organisationer (DAO’er), der kunne hjælpe fællesskaber med at organisere projekter og beslutninger. Deltagere kunne bidrage med tid eller færdigheder og modtage betaling eller deltagelsesrettigheder.

DAO’er kunne udvide nogle investeringsmuligheder uden at fjerne lovbestemte adgangskrav. Skabere kunne også sælge værker eller tilknyttede rettigheder gennem NFT’er og andre tokens.

Banken så muligheder for større selvstændighed, flere indtægtskilder og mere meningsfuld deltagelse i arbejdet.

Deltagelse i projekter kunne bringe visse interesser hos bidragydere og organisationer tættere sammen. Betaling kunne eksempelvis bestå af tokens for indholdsmoderation i virtuelle miljøer. En token svarer dog ikke automatisk til en virksomhedsaktie eller bestemte medarbejderrettigheder.

Citi forudså, at flere fællesskaber kunne bruge DAO’er, efterhånden som Web3-infrastrukturen voksede. Ideer om fælles beslutninger kunne påvirke eksisterende virksomheder uden at erstatte dem.

Vil du vide mere? Se de ti bedste værktøjer til at komme i gang med DAO’er og decentralisering.

Tekniske forudsætninger for bred anvendelse

Rapporten understregede behovet for tilstrækkelig transaktionskapacitet og brugervenlige tjenester.

Citi fremhævede decentraliserede digitale identiteter, nulkendskabsbeviser, eksterne datatjenester (orakler) og forbindelser mellem blockchains.

Decentraliseret identitet kan give brugere mere kontrol over digitale legitimationsoplysninger og persondata. Sikkerhed og privatliv afhænger dog af systemets udformning og anvendelse og følger ikke automatisk af decentralisering.

Nulkendskabsbeviser (ZKP’er) gør det muligt at bevise en påstand uden at afsløre de underliggende hemmelige oplysninger. Citi så teknikken som en måde at forene verifikation og fortrolighed på.

Orakler leverer oplysninger fra eksterne kilder til blockchaintjenester, der har brug for dem.

De forbinder dermed blockchain med oplysninger uden for netværket. Pålidelige datakilder og sikker behandling er stadig afgørende: forkerte oplysninger bliver ikke sande ved at blive registreret på blockchain.

Citi fremhævede også behovet for samspil mellem forskellige blockchains, så tjenester ikke blev isolerede.

Forbindelser mellem kæder gør det muligt at udveksle oplysninger og aktiver og er vigtige for decentraliseret finansiering (DeFi). De kræver omhyggelig sikkerhedsstyring og er ikke risikofrie.

Rapporten fremhævede desuden skalerbarhed, tilstrækkelig kapacitet, stærk sikkerhed og en god brugeroplevelse.

Der var også behov for passende juridiske rammer for aftaler med automatiseret gennemførelse. Programkode til en smart kontrakt udgør ikke automatisk en juridisk bindende aftale. Citi efterlyste klare regler, der kunne støtte innovation og bredere anvendelse.

Citi så i 2023 store muligheder for blockchain og et muligt vendepunkt for anvendelsen. Prognoserne var fortsat afhængige af tekniske, forretningsmæssige og juridiske fremskridt.