New Yorks forslag fra 2022 om tilsynsafgifter for kryptovirksomheder

I december 2022 fremlagde New York State Department of Financial Services, NYDFS, et udkast til, hvordan udgifter til tilsyn og undersøgelser skulle opkræves hos virksomheder med tilladelse til virtuel valutavirksomhed. Artiklen beskrev først ti dages indledende kommentarer og derefter tres dages formel høring efter offentliggørelse i delstatens register. Der var på det tidspunkt tale om et forslag.

Hjemlen til at opkræve bidragene var allerede indført gennem delstatens budgetlovgivning i 2022. Forskriften skulle fastlægge gennemførelsen. NYDFS ville finansiere sit eget tilsyn og ansætte kvalificerede medarbejdere til at styrke forbrugerbeskyttelsen. Det var myndighedens team, der skulle udbygges, ikke virksomhedernes.

New York havde allerede regler om tilladelser, tilsyn og håndhævelse. I 2015 indførtes 23 NYCRR Part 200 med hjemmel i Financial Services Law, FSL. Den kræver tilladelse til den omfattede virtuelle valutavirksomhed i New York med visse undtagelser.

Baggrunden hjælper med at skelne mellem finansieringen af tilsyn, selve tilladelseskravet og de særskilte miljøregler for visse former for kryptominedrift.

Baggrunden for New Yorks regler om virtuelle valutaer

BitLicense har været blandt delstatens mest omtalte og omstridte initiativer på området.

BitLicense

BitLicense er en virksomhedstilladelse, som NYDFS udsteder efter Part 200. Ordningen blev indført i 2015 og gælder den definerede erhvervsaktivitet. Den er ikke en generel tilladelse, som enhver privat ejer af kryptovaluta skal have.

Branchefolk kritiserede kravene som dyre og vanskelige for nye virksomheder. Efter deres opfattelse kunne de hæmme etablering og innovation. Kritikken var ikke dokumentation for, at alle andre finansielle virksomheder havde færre forpligtelser.

En senere ordning med betingede tilladelser gav ansøgere mulighed for at samarbejde med eksisterende indehavere. Formålet var at hjælpe den nye virksomhed gennem processen. Det var altså ansøgeren, som skulle modtage vejledning fra den etablerede aktør.

Samarbejdet betød ikke, at enhver etableret virksomhed var forpligtet til at hjælpe alle ansøgere. Det gav heller ikke automatisk fritagelse for ansøgningsgebyrer, advokatudgifter eller andre krav.

BitLicense forblev et stridspunkt og fik ifølge kritikere virksomheder til at overveje andre jurisdiktioner. I 2022 kom endnu en debat om et midlertidigt stop for bestemte luftemissionstilladelser knyttet til fossildrevet proof-of-work-minedrift.

To års tilladelsesstop for bestemte PoW-anlæg

Guvernør Kathy Hochul underskrev loven den 22. november 2022. Den indførte et toårigt moratorium for visse tilladelser til PoW-minedrift. Det omfattede nye tilladelser til elproducerende anlæg med kulstofbaseret brændsel, der leverede strøm direkte til denne minedrift, samt fornyelser, som ville øge elforbruget til minedriften. Det var ikke et generelt forbud mod al kryptominedrift.

Vandkraft var ikke omfattet af netop denne bestemmelse om fossile brændsler. Eksisterende anlæg kunne fortsat have andre miljøsager; Greenidge Generation var ikke automatisk fritaget for al miljøgodkendelse. Perioden løb fra 22. november 2022 til 22. november 2024 og skal beskrives som historisk.

Repræsentanter for blandt andet Blockchain Association kaldte stoppet en alvorlig hindring og henviste også til BitLicense. Fortalere fremhævede derimod miljøvirkningerne ved proof-of-work-minedrift og ønskede en bred undersøgelse. Debatten afspejlede forskellige vurderinger af gevinster, omkostninger og risici.

På denne baggrund blev forslaget om bidrag til NYDFS’s tilsyn med virksomheder inden for virtuelle valutaer fremlagt. Det var en særskilt finansieringsordning, ikke endnu et forbud mod minedrift.

Bidrag til tilsyn med virtuelle valutaer

NYDFS mente, at opkrævningshjemlen kunne finansiere personale, kontrol og forbrugerbeskyttelse. Assessment betyder her fastsættelse og opkrævning af et omkostningsbidrag. Forslaget gjaldt indehavere af tilladelse efter Part 200. Det lagde op til fire foreløbige kvartalsregninger og en årlig slutafregning, altså fem opkrævninger.

Grundlaget for opkrævningen

De fire kvartalsbidrag skulle hver udgøre omtrent en fjerdedel af det forventede årsbeløb med de relevante myndighedsomkostninger som grundlag. Det var ikke en afgift på 25 procent af virksomhedens omsætning.

Slutafregningen skulle tilpasse det samlede bidrag til de faktiske udgifter. Den kunne give efterbetaling eller et tilgodehavende, frem for automatisk at blive en femte lige stor kvartalsbetaling. New Yorks regnskabsår løber fra 1. april til 31. marts.

En tilladelse, der var gyldig i en del af et kvartal, ville udløse bidrag for hele kvartalet. Betalingsfristen var tredive dage efter fakturadatoen, hvilket ikke altid svarer til en kalendermåned.

Hvilke driftsomkostninger indgår?

Årsbidraget skulle bestå af en tilsynskomponent og en reguleringskomponent. Beregningen tog udgangspunkt i NYDFS’s relevante udgifter, ikke virksomhedens egne driftsomkostninger.

Tilsynskomponenten byggede på aktivitetens omfang. Halvdelen af tilsynstimerne skulle fordeles efter transaktionsantal og den anden halvdel efter værdien af virtuelle valutaer opbevaret for kunder. Transaktionsantallet beskrev derfor ikke hele modellen.

Transaktioner blev opgjort for det foregående kalenderår, mens kundemidler blev målt i dollar som et gennemsnit af tidligere kvartalers slutbalancer. Små, mellemstore og store grupper fik henholdsvis 5, 15 og 30 procent af hver halvdel af tilsynstimerne. Gruppens timer blev fordelt mellem dens tilladelsesindehavere. Satserne var ikke direkte afgifter på kundernes formue.

Reguleringskomponenten afspejlede undersøgelsesomkostninger og blev fordelt ud fra de relevante samlede omkostninger efter fradrag af tilsynskomponenten. Timeprisen i tilsynsberegningen byggede på medarbejdernes gennemsnitlige løn og personalegoder.

Der indgik desuden et af myndighedens øverste leder fastsat tillæg for en rimelig andel af fælles driftsudgifter. Det var ikke en strafmultiplikator på kundernes aktiver.

En tilladelsesindehaver kunne være en fysisk person, et selskab, en forening, en trust eller anden organisationsform med tilladelse efter 23 NYCRR Part 200. Ordningen omfattede den tilladelsespligtige aktivitet.

Forsinkelsesgebyrer og håndhævelse

Manglende betaling kunne medføre forsinkelsesgebyrer, renter og andre følger efter FSL, State Finance Law og anden relevant lovgivning. Lovene var hjemmelsgrundlag, ikke navne på myndigheder. Afhængigt af sagen kunne indgreb mod tilladelsen omfatte suspension eller tilbagekaldelse; en forsinkelse medførte ikke automatisk bortfald.

Andre tilladelser og bidragsordninger

Bankorganisationer og trustselskaber med begrænset virksomhedsområde skulle fortsat betale efter Part 101 for den aktivitet. Part 102 gjaldt tilladelsen efter Part 200. En virksomhed med både trusttilladelse og virtuel valutatilladelse kunne få separate regninger. Det var ikke en generel undtagelse fra at finansiere tilsyn.

Stærkere tilsyn eller en hindring for nye virksomheder?

NYDFS så finansieringen som en mulighed for at styrke tilsyn og tillid. Det var myndighedens mål og begrundelse, ikke et løfte om, at alle problemer ville forsvinde.

Kritikere frygtede, at omkostningerne ville presse nye virksomheders økonomi og hæmme væksten. Debatten handlede om at afveje tilsynets værdi mod udgifterne for de regulerede virksomheder.

Artiklen beskrev debatten i 2022 sammen med BitLicense og det afgrænsede tilladelsesstop for minedrift. Bidragsmodellen blev senere vedtaget som 23 NYCRR Part 102 i april 2023. Forslaget skal derfor ikke fremstilles som en høring, der stadig er åben.