Elbiler kan gavne både miljøet og sundheden

I 2023 blev elbiler betragtet som en vigtig del af transportens omstilling væk fra fossile brændstoffer, selv om salgsudviklingen varierede. Batteribiler og biler med brændselsceller kan mindske udstødningen, men den samlede virkning afhænger også af energiproduktionen og køretøjernes livscyklus. Renere energi kan give sundhedsgevinster ud over klimafordelene. En undersøgelse offentliggjort i BMJ vurderede den mulige virkning af at udfase fossile brændstoffer på dødsfald forbundet med luftforurening. Den undersøgte ikke alene elbilers effekt.

Undersøgelsen

Observations- og modelundersøgelsen, offentliggjort i BMJ i november 2023, vurderede sundhedsvirkningerne af udendørs luftforurening fra fossile brændstoffer. Den brugte data for 2019 og beregnede scenarier, hvor emissionskilder blev fjernet. Forskerne var blandt andet tilknyttet følgende universiteter og forskningsinstitutioner:

• Max Planck-instituttet for kemi, Tyskland
• London School of Hygiene & Tropical Medicine, Storbritannien
• University of Washington, USA
• Barcelona Institute for Global Health (ISGlobal), Spanien
• University Medical Center Mainz, Tyskland

Den internationale undersøgelse behandlede et globalt folkesundhedsproblem, ikke kun udledninger fra ét land eller transportsektoren.

Tidligere undersøgelser viser, at luftforurening fortsat er en stor udfordring for folkesundheden, men skønnene over dødeligheden varierer med metoden. Med opdaterede atmosfæremodeller, satellitobservationer og en risikomodel anslog undersøgelsen fra 2023, at omkring 5,13 millioner ekstra dødsfald årligt på verdensplan var forbundet med udendørs luftforurening fra fossile brændstoffer. Det tilhørende 95-procents konfidensinterval var 3,63–6,32 millioner. Tallene bygger på modellering af forholdene i 2019 og er ikke direkte observerede fremtidige årlige reduktioner i dødsfald.

Resultaterne

Den anslåede sygdomsbyrde omfattede blandt andet iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og kronisk obstruktiv lungesygdom. Luftforurening forbindes også med andre luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne beskrev deres metode som »global atmosfæremodellering begrænset af observationsdata til beregning af gasformige og partikelbundne luftforurenende stoffer og fordeling på kildekategorier«. Undersøgelsen omfattede især fine partikler, PM2,5, samt ozon. PM2,5 betegner partikler med en aerodynamisk diameter på omtrent 2,5 mikrometer eller mindre, som kan trænge dybt ned i luftvejene. De 5,13 millioner dødsfald knyttet til fossile brændstoffer svarede til cirka 61 procent af alle 8,34 millioner dødsfald forbundet med udendørs luftforurening. Tallet 82 procent var andelen af de dødsfald, som teoretisk kunne undgås ved at kontrollere alle menneskeskabte udledninger. Figuren nedenfor viser modellens virkninger af forskellige scenarier for emissionsreduktion.

Kilde: www.bmj.com/content/383/bmj-2023-077784

Undersøgelsen har begrænsninger. Risikomodellen bygger på epidemiologiske kohortestudier med ulige geografisk repræsentation. Især fra mange afrikanske lande manglede tilsvarende undersøgelser. Modellering, vurdering af eksponering og mulige resterende forvekslingsfaktorer bidrager til usikkerheden.

Trods begrænsningerne tyder resultaterne på, at mindre luftforurening fra fossile brændstoffer kan give store sundhedsgevinster.

Dieselgate

Resultaterne er også relevante i lyset af Dieselgate. Manipulation af emissionsprøver satte fokus på sundhedsskader fra trafikforurening og behovet for renere alternativer.

Dieselgate kom frem i september 2015, da den amerikanske miljømyndighed EPA oplyste om software i visse dieselbiler fra Volkswagen og Audi, som genkendte emissionsprøver og forstærkede rensningen under testen. Under normal kørsel kunne de berørte 2,0-liters biler udlede kvælstofoxider (NOx) på op til 40 gange den tilladte grænse. Softwaren var en ulovlig manipulationsanordning. Senere indgreb omfattede også andre modeller i koncernen, herunder Porsche; overskridelsen var ikke ens for alle biler.

En undersøgelse fra Massachusetts Institute of Technology fra 2017 anslog omkring 1.200 for tidlige dødsfald i Europa som følge af de ekstra udledninger i 2008–2015 fra 2,6 millioner berørte biler solgt i Tyskland. Det var virkningen af denne tyske bilbestand på luftkvalitet og sundhed, ikke samtlige 11 millioner biler i den globale skandale og heller ikke 1.200 dødsfald hvert år.

Dieselgate førte til omfattende tilbagekaldelser, retssager og en revurdering af reguleringen af dieseludledning. Skandalen øgede interessen for renere biler og praksis. BMJ-undersøgelsen fra 2023 understreger dog, at mindre luftforurening kræver indsatser i industrien og energiproduktionen såvel som transporten.

Brancheaktører

Bilmarkedet omfatter diesel-, benzin- og hybridbiler samt batteribiler og brintbrændselscellebiler. Følgende virksomheder illustrerer forskellige forretninger og teknologier set fra artiklens perspektiv i 2023.

Tabellerne bevarer de historiske tal fra artiklen i 2023, ikke verificerede aktuelle markedsdata. Indtjening pr. aktie kan afspejle den daværende aktiestruktur. Et negativt P/E-tal er ikke en meningsfuld indtjeningsbaseret værdiansættelsesmultipel for en virksomhed med underskud. Indlejrede kurser og grafer kan vise nyere oplysninger.

Børsnoterede

1.  Tesla, Inc.

TSLA Prisdiagram

Tesla (TSLA ), grundlagt i 2003, blev i artiklen fra 2023 fremhævet som en virksomhed med en stærk position på elbilmarkedet. Modellerne omfattede Model S, 3, X og Y samt den dengang præsenterede Cybertruck. Forretningen omfattede også batterilagring og solenergi. Artiklens positive investeringssyn byggede på teknologi, international ekspansion og mærket; disse forretningsforhold er ikke en garanti for afkast.

2.  Rivian Automotive, Inc.

RIVN Prisdiagram

Rivian fokuserede på elektriske pickupbiler og SUV’er. Virksomheden, grundlagt i 2009, fik opmærksomhed med R1T-pickuppen og R1S-SUV’en, som blev markedsført med vægt på eventyr og terrænkørsel.

3. Polestar

PSNY Prisdiagram

Polestar blev i 2017 lanceret som et selvstændigt mærke for elektrificerede biler med høj ydeevne. Polestar 1 var en pluginhybrid med benzinmotor, mens Polestar 2 var en ren batteribil. Artiklen fra 2023 betragtede skandinavisk design, teknologi og fokus på luksusmarkedet som mulige konkurrencefordele, ikke sikre investeringsafkast.

Eksempler på aktiebaseret crowdfunding i 2023

Aptera Motors

Aptera Motors (SEV ) var i artiklen fra 2023 en unoteret virksomhed med aktiebaseret crowdfunding, som udviklede meget energieffektive solelbiler. I oktober 2025 fik virksomheden godkendelse til notering på Nasdaq og meddelte, at handel under symbolet SEV forventedes at begynde den 16. oktober 2025.

Aptera, genstartet i 2019, udviklede et trehjulet aerodynamisk elkøretøj med mål om lang rækkevidde og lavt energiforbrug. Solpaneler kan supplere opladningen og mindske behovet for ekstern strøm, afhængigt af sollys og kørsel. De garanterer ikke ubegrænset selvopladning under alle forhold.

Olympian Motors

Olympian Motors søgte at kombinere eksklusivt elbildesign med bæredygtighed. Artiklen fra 2023 præsenterede dette som en mulig måde at skille sig ud på luksusmarkedet. Det var en virksomhedsambition, ikke dokumentation for, at bilerne slet ikke krævede kompromiser om ydeevne eller miljøpåvirkning.

Ifølge artiklen var oplysninger om modelprogram og teknologi dengang mindre udbredte end hos store producenter. Visionen passede til den voksende interesse for luksuselbiler. Specialiseringen kunne tiltrække investorer, men forretningsmæssig succes og en varig markedsniche var usikre.

Afsluttende tanker

Forskerholdet fremhævede sundheds- og klimafordelene ved overgangen til rene energikilder. Indholdet af konklusionen kan sammenfattes således:

En stor del af dødsfaldene knyttet til luftforurening kunne potentielt undgås ved at mindske menneskeskabte udledninger. Fossile brændstoffer i industri, elproduktion og transport stod i modellen for 82 procent af denne undgåelige del. Erstatning med rene, vedvarende energikilder kunne give betydelige gevinster for folkesundheden og klimaet.

Dieselgate viste betydningen af at kontrollere transportens udledninger. Som led i en bredere energiomstilling kan elbiler reducere udstødning og brug af fossile brændstoffer. Samtidig skal skader fra batterimaterialer, genanvendelse og energiproduktion håndteres bedre. BMJ-studiets globale dødelighedsskøn kan ikke uden videre fortolkes som antallet af dødsfald, der kan undgås alene med elbiler.