Anthropic’s Claude Code vs COBOL: IBM‑investorer reagerer

COBOL, eller Common Business-Oriented Language, er en kernekomponent i dagens finanssektor. Denne 60 år gamle kode er rygraden i næsten 80 % af globale forretnings transaktioner. Sådan blev denne kode gradvist standarden i den finansielle sektor, hvorfor den har været så svær at opgradere, og hvad AI kan gøre for at forbedre disse faktorer.

Hvad er COBOL? Hvorfor banker stadig er afhængige af det

Historien om Common Business-Oriented Language går tilbage til 1959, da den amerikanske forsvarsministerium og IBM (IBM ) mødtes med 41 brancheeksperter med målet om at skabe en universel kode-standard.
Behovet for denne standard var blevet tydeligt, da det indtil da var almindeligt, at det stigende antal computere brugte maskinafhængig kodning. Dette standardiserede sprog muliggør mere effektiv forretningsdatabehandling, samtidig med at det gav et alternativ til FORTRAN, udviklet af IBM i 1957 og betragtet som det første højniveau programmeringssprog.

Designet til ikke-tekniske brugere

Et af de centrale aspekter ved COBOL var dens design omkring læsbarhed, hvilket gjorde den afgørende for at lægge grundlaget for fremtidig forretningsprogrammering. Brugen af engelskbaseret syntaks blev betragtet som en stor forbedring, der øgede tilgængeligheden for ikke-tekniske brugere.

COBOL’s tidlige design: Divisioner, filer og batchbehandling

Den første COBOL understøttede hierarkisk databeskrivelse, kontrolflow, sekventielle filoperationer og programmetadata. Dens økosystem var opdelt i fire sektioner. Hver division repræsenterede en kerneforretningsopgave.

Disse divisioner omfattede Identifikationssektionen, som håndterede programmetadata. Miljøsektionen, som håndterede systemspecifikationerne. Der var også Datadivisionen, som håndterede filopbevaring, og den eksekverbare logikfunktion kaldet Procedure‑divisionen.

Det oprindelige program brugte stempelkort som input, da det var den teknologi, der var tilgængelig på det tidspunkt. Det understøttede linjetrykkeroutput, og data kunne gemmes på magnetbånd. Der blev foretaget flere mindre opgraderinger fra COBOL‑61 til COBOL‑68.

Disse opgraderinger omfattede forbedring af de grundlæggende syntaksoperationer. IBM tilføjede også support for mere avanceret aritmetik og mere detaljeret rapportering. Ved COBOL‑68 var sproget blevet den første ANSI-standard, der understøttede avanceret tabelhåndtering, biblioteksfaciliteter og mere.

COBOL‑85 til COBOL 2023: Modernisering uden erstatning

Efter COBOL‑74 og COBOL‑85 introducerede senere standarder (især 2002, 2014 og 2023) trinvis modernisering — såsom objektorienterede funktioner og forbedret datainterchange‑support — uden at ændre COBOL’s grundlæggende rolle i høj-pålidelig transaktionsbehandling.
COBOL’s kerne-design er årtier gammelt, men sproget har fortsat udviklet sig gennem formelle standardopdateringer. Den nuværende COBOL-standard er ISO/IEC 1989:2023, som erstatter 2014‑udgaven med tekniske revisioner, der har til formål at holde sproget levedygtigt i moderne miljøer.

Hvor meget af finanssektoren kører stadig på COBOL? (Hvad vi kan bevise)

For at sætte COBOL’s betydning i perspektiv skal du forstå, at de fleste globale finansinstitutioner kører på ældre systemer. Rapporter viser, at op til 95 % af alle hæveautomat‑transaktioner i USA bruger denne kode.
Kenly, hver gang du swiper dit kreditkort, er der 80 % chance for, at systemet er afhængigt af COBOL for at behandle transaktionen. I alt er COBOL ansvarlig for 85 % af globale transaktioner og bruges af 90 % af Fortune 500. Derudover udnyttes det i 70 % af branchens kerne‑finanslogik.

Hvordan COBOL blev populært, og hvorfor banker stadig bruger det i dag

COBOL forbliver integreret i bankverdenen på grund af sin dokumenterede pålidelighed i sikker håndtering af billioner af daglige transaktioner. Disse systemer er gennemtestede. Derudover kan de skalere og levere uovertruffen oppetid.
Desuden er COBOL blevet optimeret til at fungere gnidningsløst inden for nutidens ældre systemer. Denne optimering omfatter forbedring af syntaks, verifikation af data og sikring af stærk sikkerhed. Derudover er det tilpasset til at arbejde med nutidens mainframes.

Hvorfor modernisering af COBOL er svært: Omkostninger, risici og overholdelse

Som med ethvert system, du har stolet på i årtier, er opgradering meget mere end blot at udskifte et par kodelinjer. Det vil kræve en fuldstændig ombygning af hele de finansielle datasystemer, samtidig med at bagudkompatibilitet bevares.
Der er også tekniske risici forbundet med at bruge et nyt system for første gang. Eventuelle tekniske problemer kan medføre store finansielle afbrydelser og markedsvolatilitet. Derfor skal opgraderingerne være gradvise og testede.

Det er ikke en simpel portering

De enorme omkostninger ved at migrere hele det finansielle system til en ny platform ville være svimlende. Tidligere har forsøg på at opgradere COBOL‑systemer til mere moderne sprog som Python eller Java krævet, at udvikleren skrev milliarder af kodelinjer, og har resulteret i kortsigtede risici, der har opvejet de langsigtede fordele.

Datatab eller korruption

Et andet vigtigt aspekt af en migration er, at disse finansdata ikke må blive korrupte. Derudover er der kompatibilitetsproblemer, såsom hvad man skal gøre, hvis visse data ikke kan overføres til nye systemer. Disse operationelle farer, kombineret med mangel på COBOL‑udviklere, har fået mange institutioner til at beholde deres 60‑årige systemer.

Mangel på programmører

COBOL er et gammelt programmeringssprog, og dets programmører bliver også ældre, med en gennemsnitsalder på 58 år. Denne demografi er omkring pensionsalderen, hvilket betyder, at antallet af COBOL‑programmører vil opleve et markant fald i de kommende år.
Derudover er det blevet stadig sværere at finde skoler, der underviser i COBOL‑programmering. Dette scenarie efterlader virksomheder til at klare sig selv eller overveje at foretage den store opgradering i de kommende år.

Har nogle banker allerede erstattet det?

Ikke alle finansinstitutioner har taget en passiv tilgang til COBOL‑programmeringsproblemerne. Der findes nogle sjældne eksempler på banker og institutioner, der har flyttet deres drift til nye protokoller med varierende succes.

Bank of China

Bank of China fulgte en gradvis tilgang til sin COBOL‑opgradering. De startede med integration af API‑lag, der forbedrede systemets kerneoperationer. Denne tilgang var glattere end tidligere, fordi den ikke ændrede kerneoperationerne eller krævede massive ombygninger.

Global Investment Bank Case

Global Investment Bank Case opgraderede med succes fra COBOL til en moderniseret Linux‑klynge og Oracle RAC-database. Denne manøvre sparede virksomheden over 125 millioner dollars årligt og forbedrede oppetiden til 99 %. I dette tilfælde tjente virksomheden sine omkostninger tilbage på 14 måneder.

DBS

DBS‑implementeringen er et andet eksempel, der er værd at diskutere. Denne bank migrerede sin drift til en hybrid cloud‑mainframe, som gjorde det muligt for virksomheden at give bedre global adgang til sine operationer og tjenester. Denne forbedring erstattede ikke COBOL fuldstændigt, men opgraderede det med digitale tjenester.

Hvorfor IBM-aktien faldt: Anthropics påstand om modernisering af COBOL

Det er vigtigt at bemærke, at IBM har nydt årtiers indtægter fra brugen af COBOL. Måske er det derfor, IBM‑investorer reagerede så kraftigt på nyheden om, at et nyt COBOL‑AI‑programmeringssystem lanceres. Bemærkelsesværdigt vil Anthropics Cloud Code understøtte flere nøglefunktioner.

Hvad Anthropics Claude Code siger, den kan gøre for COBOL

Ifølge virksomhedens dokumentation vil denne algoritme understøtte fuld automatisering, analyse og dokumentation. Derudover vil den tilbyde komplet support til at konvertere COBOL‑databaser til moderne sprog som Python.

AI-drevet COBOL‑konverteringsværktøj

Det faktum, at dette værktøj specifikt er designet til at omkode databaser til moderne muligheder, er et tegn på, at slutningen for COBOL nærmer sig. Ifølge Anthropic fungerer systemet ved først at scanne hele COBOL‑koden.
Dette trin bruges til at kortlægge afhængigheder, dataflow, relationer og eksekveringsveje for de anvendte systemer. Det udnytter også underagenter, der kører parallelt for at forbedre ydeevnen. Ifølge Anthropic er systemet indstillet til at konvertere COBOL‑logik til idiomatisk Java med designmønstre.

IBMs modangreb: watsonx Code Assistant for Z

Mens Anthropics Claude Code fangede overskrifterne, har IBM implementeret sin egen generative AI‑løsning, Watsonx Code Assistant for Z, designet til at modernisere de mainframes, den selv har bygget. I modsætning til generel AI er watsonx specifikt bygget til IBM Z‑arkitekturen med fokus på en “højt styret” overgang.

• Syntaks vs. System: IBM argumenterer for, at mens Claude kan oversætte syntaks, forstår Watsonx det underliggende z/OS‑økosystem, inklusive transaktionsbehandlingsmonitorer (CICS) og hierarkiske databaser (IMS), som er usynlige for eksterne værktøjer.
• Inkrementel refaktorering: Værktøjet giver udviklere mulighed for selektivt at refaktorere COBOL til Java af høj kvalitet, mens de bevarer “semantisk ækvivalens”. Det betyder, at den nye kode garanteret leverer præcis de samme finansielle resultater som den 40‑årige logik, den erstatter.
• Det “agentiske” skift: I begyndelsen af 2026 opdaterede IBM pakken med agentbaserede arbejdsgange, der proaktivt kortlægger afhængigheder på tværs af millioner af kodelinjer, hvilket reducerer “opdagelsesfasen” i moderniseringsprojekter med op til 90 %.

Testflaskehalsen: Bevis på ækvivalens i produktionssystemer

Måske er den vigtigste funktion i det nye økosystem testmiljøet. Denne mulighed giver institutioner mulighed for at teste deres nye database‑kodning, før de deler den med deres kunder. Denne omfattende testpakke gør det muligt for virksomheder at garantere fuld interoperabilitet og funktionalitet, så de undgår potentielt pinlige lanceringer.

Hvor IBM tjener penge på ældre systemer (og hvor det ikke gør)

Introduktionen af COBOL hjalp IBM med at bevare sin dominans i den finansielle datasektor. Dette programmeringssprog forbliver branchens standard og er en af virksomhedens mest pålidelige indtægtskilder.

Er slutningen på COBOL nær?

Nyheden om AI‑systemet ramte IBM‑investorer som en mursten. IBM‑aktier faldt omkring 13,2 % den 23. februar 2026, deres stejleste enkelt‑dags procentvise fald siden 18. oktober 2000, efter at investorer reagerede på påstande om, at AI‑værktøjer kunne accelerere moderniseringen af COBOL. Markedsreaktionen var klar – der er stor efterspørgsel efter et bedre alternativ til COBOL, og nu hvor det er blevet overkommeligt, vil de fleste virksomheder foretage skiftet.

Derudover kan systemet udføre disse opgaver for en brøkdel af omkostningerne ved traditionelle COBOL‑udviklere, som kan koste fra 500 $ om dagen og opefter. Disse lavere omkostninger og effektivitet vil udhule mange af de tjenester, som COBOL tilbyder, og påvirke nye virksomheder, der ønsker at komme ind på markedet.

Dette skift ville udelukke IBM fra en industri, som den har domineret i over et halvt århundrede. Det er dog vigtigt at bemærke, at mange mener, at dette kan være en overreaktion, da der stadig er mange indbyggede omkostninger og risici forbundet med migration, uanset forbedrede kodeporteringer.

Tidslinje‑realitetskontrol: Hvorfor migration stadig kan tage 5–10 år

På trods af de pludselige markedsbevægelser er de fleste analytikere enige om, at investorernes impulsive reaktion er en smule overdrevet. Brug af COBOL er så udbredt, og de systemer, den kontrollerer, så vitale for samfundets kerneaspekter, at enhver migration til et nyt system uden tvivl vil blive gennemført langsomt.
Mængden af testning, der vil være nødvendig for at færdiggøre en migration på tværs af hele sektoren, vil også tage tid. Derfor kan det, selv med mere kapable alternativer og et AI‑drevet konverteringsværktøj, tage næsten et årti, før reelle ændringer gennemføres.

Innovative virksomheder i databasesektoren

Markedsundersøgelser anslår det globale databasesmarked til omkring 171 milliarder $ i 2026, med fortsat vækst forventet i de kommende år, efterhånden som AI‑arbejdsbelastninger udvider kravene til datainfrastruktur. Branchens succes kan indskrænkes til nogle få top‑performende virksomheder, der løbende investerer i F&U, såsom Oracle (ORCL ) og Microsoft SQL Server (MSFT ).

IBM

IBM’s historie begyndte for over 100 år siden i 1911. Det var da virksomheden blev lanceret som Computing-Tabulating-Recording Company (CTR). Den blev grundlagt af den kendte investor Charles Ranlett Flint med målet om at fremme den nye teknologi.
I 1924 omdøbte virksomheden sig til IBM (International Business Machines). Dette nye navn var en del af en bredere overgang mod forretningscomputing under ledelse af Thomas J. Watson Sr. I 1951 havde virksomheden lanceret den første videnskabelige computer.

IBM dominerede computersektoren i årtier. Det begyndte kun at miste sin dominans, da computere gik fra store rum‑størrelse enheder til mindre muligheder. IBM var stærkt investeret og førte markedet inden for disse større enheder, så der var kun lidt økonomisk incitament til at ændre sin model.

I dag er IBM kun en glimt af sin tidligere storhed. Virksomheden betragtes dog stadig som en innovativ kraft på markedet af investorer og har en stærk tilstedeværelse i den finansielle og offentlige sektor, hvor ældre systemer stadig hersker.

De, der søger en computervirksomhed med en rig historie, der spænder over et århundrede, bør foretage yderligere research om IBM‑aktier. Virksomheden har for nylig udvidet til AI, blockchain og kvantecomputing, hvilket signalerer fremtidige innovationer på markedet.

Seneste IBM (IBM) aktienyheder og udviklinger

Hvad er COBOL, og hvorfor panikker IBM‑investorer | Konklusion

Det er let at se, hvorfor IBM potentielt kan miste noget finansiering i fremtiden på grund af dette AI‑system. I årevis har COBOL‑programmering været begrænset til en eksklusiv og aldrende klasse af programmører, der tager premiumpriser for deres tjenester. Nu vil enhver virksomhed have mulighed for at modernisere disse systemer overkommeligt.

Lær om andre vigtige markedsnyheder her.