Hvad er en ETF (Exchange Traded Fund)?

ETF’er, eller handelsaktier, er en af de vigtigste produktinnovationer i investeringsindustriens historie. ETF’er giver investorer en billig og effektiv måde at få diversificeret eksponering til aktiemarkedet.

ETF’er er nu etableret som værktøjer, der kan danne hjørnestenen i enhver portefølje, enten selvstyret eller styret af investeringsrådgivere eller robo-rådgivere.

Definition af ETF’er

ETF’er er børsnoterede trust, der ejer en portefølje af værdipapirer. Typisk er fonden struktureret til at spejle og følge en indeks. Den vil derfor holde værdipapirer i præcis samme proportion som indekset, det følger. ETF’er er offentligt børsnoterede og kan handles som andre børsnoterede aktier.

Historie om ETF’er

Før ETF’er blev introduceret, var investeringsfonde og investeringstrust de eneste måder, hvorpå detailinvestorer kunne investere i en portefølje af værdipapirer, uden selv at opbygge en portefølje.

Investeringsfonde fik fremdrift i 1970’erne og 1980’erne på grund af stærk præstation fra en håndfuld fonde. Imidlertid blev det i 1990’erne klart, at de fleste investeringsfonde ikke kunne overgå deres benchmark. I denne periode begyndte indeksfonde – investeringsfonde, der følger markedets indeks – også at få fodfæste blandt investorer. Disse fonde var designede til at matche markedets præstation, snarere end at overgå indekset, men til en lavere pris for at gøre det.

Den første handelsaktie blev lanceret i 1993 af State Street Global Investors. Fondens navn er SPY, og enhederne omtales ofte som SPDRs eller Spiders. Den er den største ETF efter værdi, med 298 milliarder dollars i aktiver pr. august 2020.

Siden introduktionen af den første ETF, er der blevet lanceret over 6.000 fonde. Fonde er blevet lanceret for at følge populære indeks, samt bestemte aktiver, sektorer og investeringstemaer. I virkeligheden bliver der skabt en ETF, hver gang der er efterspørgsel efter en bestemt type investering.

Eksempler på ETF’er

Som nævnt, er den første og største ETF SPDR S&P 500-indekset, der indeholder alle 500 aktier i indekset, i præcis samme proportion som indekset. Mindst fem andre ETF’er, der er noteret på amerikanske børser, følger også S&P 500, mens utallige ETF’er, der er noteret på børser verden over, følger samme indeks.

Lignende fonde følger Dow Jones Industrial-indekset med 30 aktier og Nasdaq Composite-indekset med 100 aktier. Den største globale ETF er Vanguard FTSE Developed Markets-fonden, der følger MSCI EAFE-indekset. Denne fond indeholder 1.889 aktier, der er noteret på udviklede markeder uden for Nordamerika.

SPDR Gold Trust (GLD), der indeholder fysisk guld, er den mest handlede råvare-ETF. Den største obligations-ETF er Vanguard Total Bond Market ETF, der følger Barclays Capital U.S. Aggregate Bond Index. Denne fond indeholder amerikanske statsobligationer og statsgaranterede boliglån.

Typer af ETF’er

De fleste store ETF’er følger større aktiemarkedsindeks som S&P 500, FTSE 100 eller Nikkei 225. Disse indeks inkluderer de mest værdifulde selskaber på hvert marked og er typisk vægtet efter markedsværdi. Hvis du investerer i disse ETF’er, vil du altid være investeret i de største selskaber på et givent marked. Imidlertid findes der mange andre typer af ETF’er, struktureret efter andre kriterier.

Følgende er de mere almindelige typer af ETF’er:

• Sektors-ETF’er investerer i bestemte aktiemarkedssektorer som finans- eller teknologisektorerne.
• Obligations-ETF’er investerer i statsobligationer, erhvervsobligationer og højrentebærende obligationer.
• Råvare-ETF’er investerer i fysisk råvarer og ædelmetaller. Nogle fonde som SPDR Gold Trust indeholder kun én aktiv (fysisk guld), mens andre følger råvareindeks og indeholder en portefølje af råvarer.
• Multi-aktiver-ETF’er investerer i en række af aktiver. Disse fonde er ofte designede til at overholde pensionsfondsregler, der begrænser eksponeringen til bestemte aktiver.
• Ejendoms-ETF’er investerer i REIT’er (ejendomsinvesteringstrust) og andre ejendomsrelaterede værdipapirer.
• Internationale ETF’er investerer i aktier fra hele verden. Disse fonde kan yderligere differentieres mellem udviklede og opkommende markeder, og om amerikanske aktier er inkluderet eller ej.

Typerne af ETF’er ovenfor udgør de største fonde. Mere specialiserede typer af fonde inkluderer følgende:

• Markeds kapital-ETF’er fokuserer på selskaber af en bestemt størrelse, fra stor kapital til mellem, lille og mikro-aktier.
• Industri-ETF’er har en smallere fokus end sektorfonde. Eksempler inkluderer biotek, cybersikkerhed og cannabis-selskaber.
• Investeringsstil-ETF’er følger indeks, der vælger selskaber efter investeringsfaktorer. Disse inkluderer vækst, værdi, volatilitet og indtægt.
• Valuta-ETF’er investerer i porteføljer af valutaer eller i enkeltvalutaer.
• Leverede ETF’er øger fondens eksponering ved at bruge derivater. Disse fonde giver typisk eksponering svarende til 2 eller 3 gange fondens aktiver. Dette betyder, at både positive og negative afkast forstærkes.
• Inverse ETF’er er struktureret til at generere positive afkast, når en indeks falder, men også genererer negative afkast, når indekset stiger. Disse kan bruges til at hedge en portefølje eller til at spekulere på et markedsfald.

Fordele og ulemper ved ETF’er

ETF’er tilbyder investorer flere bemærkelsesværdige fordele, men der er også nogle ulemper at være opmærksom på.

Fordele ved ETF-investering:

• Den mest åbenlyse fordel ved ETF’er er, at gebyrerne er betydeligt lavere end investeringsfonde. Aktieindeks er steget over længere tid, mens få investorer har kunnet konsekvent overgå disse indeks. ETF’er giver dig mulighed for at opnå markedsværdien for så lidt som 0,1% om året.
• De fleste ETF’er tilbyder øjeblikkelig diversificering med kun én investering. For at en portefølje skal være godt diversificeret, skal den inkludere mindst 20 aktier fra forskellige sektorer. Hvis du køber en ETF, der følger en markedindeks med mindst 20 medlemmer, køber du effektivt en diversificeret portefølje.
• ETF-investering er meget effektiv i forhold til tid og handelsomkostninger. Du behøver ikke at bruge tid på at vælge og handle enkeltaktier, og du behøver ikke at betale provision på hver enkelt underliggende aktie.
• ETF’er tilbyder også skattefordele. Hvis du ejer enkeltaktier, kan du være skyldig i kapitalgevinstskat, når du sælger hver aktie. I tilfælde af ETF’er er du kun skyldig i kapitalgevinstskat, når du sælger ETF’en.
• Til sidst giver ETF’er dig mulighed for at starte med at investere tidligere. Investering i investeringsfonde kræver nogen viden, og investering i enkeltaktier kræver endnu mere viden. Meget lidt viden er nødvendig for at begynde at investere i ETF’er, der følger markedindeks.

Ulemper ved ETF-investering:

• De fleste ETF’er vil kun generere markedsværdien og vil ikke generere ekstra afkast.
• Provisioner er betalingspligtige, når du køber en ETF, til forskel fra no-load-investeringsfonde, der ikke opkræver provisioner.
• Specialiserede ETF’er som leverede, inverse, sektors- og industrifonde medfører alle unikke risici.

ETF’er vs. aktier

ETF’er er noteret på børser ligesom andre aktier og handles ligesom andre aktier. Så, hvad er forskellen mellem de to?

Traditionelle aktier repræsenterer ejerskab i et selskab. Aktiens værdi repræsenterer selskabets aktiver og/eller fremtidige overskud. ETF’er giver deres ejere fælles ejerskab af en kurv af værdipapirer. Fondens værdi afspejler prisen, til hvilken disse værdipapirer handles. Prisen, til hvilken en ETF handles, bestemmes af udbud og efterspørgsel, men er normalt tæt på den underliggende værdi af de underliggende aktiver.

ETF’er vs. investeringsfonde

ETF’er og investeringsfonde er begge produkter, der giver investorer mulighed for at investere i en portefølje af værdipapirer med kun én transaktion. Der er dog flere forskelle. De mest bemærkelsesværdige forskelle er følgende:

• I de fleste tilfælde følger ETF’er passivt en indeks, mens en fondsmanager aktivt styrer en investeringsfond. Imidlertid kan nogle ETF’er være aktivt styret, mens nogle investeringsfonde er indeksfonde, der følges passivt.
• Investeringsfonde opkræver højere administrationsgebyrer, da de er dyrere at administrere. Investeringsfonde kræver større teams af fondsmanager og analytikere end ETF’er.
• Når du investerer i en investeringsfond, investerer du til en pris, der er lig med fondens nettoaktiver (NAV). Når du køber en ETF, bestemmes prisen af markedet, selvom prisen i praksis vil være tæt på NAV.

Hvordan ETF’er fungerer

ETF’er oprettes og administreres af to typer virksomheder, ETF-udsteder og autoriserede deltagere.

Kendte ETF-udsendere inkluderer iShares, Vanguard, State Street og Invesco. Disse virksomheder er ansvarlige for at lancere, garantere og markedsføre ETF’er. Før en fond lanceres, vælger udsenderen en eksisterende indeks eller opretter en ny indeks til fonden. En juridisk enhed til at holde værdipapirerne oprettes herefter og finansieres.

Autoriserede deltagere (AP’er) er banker eller mæglere, der er ansvarlige for den dag-til-dag-administration af fonden. Dette betyder, at de er autoriserede til at oprette eller inddrage aktier og fungerer som markedsgørere for ETF-aktierne. AP’er citerer et bud- og tilbudspris, over og under fondens NAV, for at sikre, at der altid er likviditet for investorerne.

Når efterspørgslen stiger, vil AP’en oprette nye ETF-aktier og købe de tilsvarende værdipapirer, der skal holdes af trusten. Ligeså, når der er for megen udbud, vil AP’en annullere aktier og sælge de tilsvarende værdipapirer. Hvis der sker ændringer i indekset, vil udsenderen instruere en AP til at købe eller sælge værdipapirer for at sikre, at fonden spejler indekset.

Administrationsgebyrer trækkes fra en ETF’s NAV på en daglig basis. Fordi det årlige administrationsgebyr er fordelt over hele året, er de daglige justeringer meget små og knap nok bemærkede. Udbytte og andre indtægter udbetales med månedlige eller kvartalsvise interval.

ETF-investeringsstrategier

Der er flere måder at gå til investering i ETF’er på. En af de enkleste for langsigtede investorer er dollar kostningsgennemsnit (DCA). I dette tilfælde kan du blot investere et fast beløb ved regelmæssige interval.

Hvis du planlægger at opbygge en portefølje af ETF’er, kan du beslutte at bruge en strategisk aktieallokering-strategi. I dette tilfælde vil du beslutte, hvilken procentdel af din portefølje, du ønsker at holde i hver ETF eller i hver aktivklasse. Du kan herefter gøre efterfølgende investeringer i fonde, der er under deres målvekt, og bringe porteføljen i overensstemmelse med målallokeringen over tid. Du kan også genrejstyre porteføljen ved regelmæssige interval for at holde allokeringen i overensstemmelse med målallokeringen.

En lidt mere aktiv tilgang er taktisk aktieallokering. I dette tilfælde kan vægningen af hver fond eller aktivklasse justeres, når markedsvilkårene ændrer sig.

Kern/satellit-strategien kombinerer ETF’er med enkeltaktier. I dette tilfælde kombineres en kerneholding af ETF’er med en mindre portefølje af enkeltaktier. Denne tilgang søger at generere nogen overpræstation gennem aktievalg, mens markedsværdien opnås fra ETF’er.

Anbefalet ETF-mægler

Konklusion

Handelsaktier er de billigste og mest effektive investeringsprodukter, der giver dig mulighed for at opnå samme afkast som bredde markedindeks. De kan også bruges til at opbygge en portefølje med diversificeret eksponering til bestemte aktiver, sektorer, industrier og investeringstemaer. Måske aller vigtigst er de en måde at begynde at investere med meget lidt kapital eller viden.