Hvad er en ETF (Exchange Traded Fund)?

ETF’er, eller børshandlede fonde, er en af de vigtigste produktinnovationer i investeringsbranchens historie. ETF’er giver investorer en billig og effektiv måde at opnå diversificeret eksponering mod aktiemarkedet.

ETF’er er nu etableret som værktøjer, der kan udgøre grundstenen i enhver portefølje, uanset om den er selvstyret eller forvaltet af investeringsrådgivere eller robo‑rådgivere.

Definition af ETF’er

ETF’er er børsnoterede trustfonde, der ejer en portefølje af værdipapirer. Typisk er fonden struktureret til at spejle og følge et indeks. Den vil derfor indeholde værdipapirer i præcis samme proportion som det indeks, den følger. ETF’er er offentligt noteret på børsen og kan handles som andre noteret aktier.

Historien om ETF’er

Før ETF’er blev introduceret, var investeringsforeninger og investeringsfonde den eneste måde for detailinvestorer at investere i en portefølje af værdipapirer uden selv at skulle opbygge en portefølje.

Investeringsforeninger fik momentum i 1970’erne og 1980’erne på grund af stærk præstation fra en håndfuld fonde. Men i 1990’erne blev det klart, at størstedelen af investeringsforeningerne ikke formåede at overgå deres benchmark. I denne periode begyndte indeksfonde – investeringsforeninger, der følger markedsindeks – også at få indpas blandt investorer. Disse fonde var designet til at matche præstationen af et indeks frem for at overgå indekset, men de opkrævede en lavere gebyr for dette.

Den første børshandlede fond blev lanceret i 1993 af State Street (STT ) Global Investors. Fondet følger S&P 500-indekset med tickeren SPY, og enhederne omtales ofte som SPDR’er eller Spiders. Den er fortsat den største ETF målt på værdi med 298 milliarder dollars i aktiver pr. august 2020.

Siden introduktionen af den første ETF er der blevet lanceret over 6.000 fonde. Fonduer er blevet lanceret for at følge populære indeks såvel som specifikke aktivklasser, sektorer og investerings‑temaer. Faktisk, når der er efterspørgsel efter en specifik type investering, vil der sandsynligvis blive oprettet en ETF for at imødekomme den efterspørgsel.

Eksempler på ETF’er

Som nævnt er den første og største ETF SPDR S&P 500-indeksfond, som indeholder alle 500 aktier i indekset i præcis samme proportion som indekset. Mindst fem andre ETF’er noteret på amerikanske børser følger også S&P 500, mens adskillige ETF’er noteret på børser verden over følger det samme indeks.

Lignende fonde følger Dow Jones Industrial-indekset med 30 aktier og Nasdaq Composite-indekset med 100 aktier. Den største globale ETF er Vanguard FTSE Developed Markets-fonden, som følger MSCI EAFE-indekset. Denne fond indeholder 1.889 aktier noteret i udviklede markeder uden for Nordamerika.

SPDR Gold Trust (GLD), som indeholder fysisk guldbarrer, er den mest handlede råvare‑ETF.

Den største obligations‑ETF er Vanguard Total Bond Market ETF, som følger Barclays Capital U.S. Aggregate Bond Index. Denne fond indeholder amerikanske statsobligationer og statsgaranterede realkreditobligationer.

Typer af ETF’er

De fleste store ETF’er følger de førende aktiemarkedsindeks som S&P 500, FTSE 100 eller Nikkei 225. Disse indeks omfatter de mest værdifulde virksomheder i hvert marked og er typisk vægtet efter markedsværdi. Hvis du investerer i disse ETF’er, vil du altid være investeret i de største virksomheder i et givet marked. Der findes dog mange andre typer af ETF’er, struktureret efter andre kriterier.

Følgende er de mest almindelige typer af ETF’er:

• Sektor‑ETF’er investerer i specifikke aktiemarkedssektorer som finans- eller teknologisektoren.
• Obligations‑ETF’er investerer i statsobligationer, virksomhedsobligationer og højrenteobligationer.
• Råvare‑ETF’er investerer i fysiske råvarer og ædelmetaller. Nogle fonde som SPDR Gold Trust indeholder kun ét aktiv (fysisk guld), mens andre følger råvareindeks og indeholder en portefølje af råvarer.
• Multi‑asset‑ETF’er investerer i en række aktivklasser. Disse fonde er ofte designet til at overholde pensionsfondsregler, der begrænser eksponeringen mod visse aktivklasser.
• Ejendoms‑ETF’er investerer i REIT’er (real estate investment trusts) og andre værdipapirer relateret til ejendom.
• Internationale ETF’er investerer i aktier fra hele verden. Disse fonde kan yderligere differentieres mellem udviklede og emerging markets samt om amerikanske aktier er inkluderet eller ej.

De ovennævnte typer af ETF’er udgør de største fonde. Mere specialiserede fondstyper omfatter følgende:

• Markedsværdi‑ETF’er fokuserer på virksomheder af en bestemt størrelse, fra large‑cap til medium, small og micro‑cap aktier.
• Industrisektors‑ETF’er har en snævrere fokus end sektorfondene. Eksempler inkluderer biotek, cybersikkerhed og cannabis-virksomheder.
• Investeringsstil‑ETF’er følger indeks, der udvælger virksomheder efter investeringsfaktorer. Disse omfatter vækst, værdi, volatilitet og indkomst.
• Valuta‑ETF’er investerer i porteføljer af valutaer eller i enkelte valutaer.
• Leverage‑ETF’er øger fondens eksponering ved brug af derivater. Disse fonde giver typisk en eksponering svarende til 2 eller 3 gange fondens aktiver. Det betyder, at både positive og negative afkast forstørres.
• Inverse ETF’er er struktureret til at generere positive afkast, når et indeks falder, men også negative afkast, når indekset stiger. Disse kan bruges til at afdække en portefølje eller spekulere i et markedst fald.

Fordele og ulemper ved ETF’er

ETF’er giver investorer flere bemærkelsesværdige fordele, men der er også nogle ulemper, man skal være opmærksom på.

Fordele ved at investere i ETF’er:

• Den mest åbenlyse fordel ved ETF’er er, at gebyrerne er væsentligt lavere end for investeringsforeninger. Aktieindeks er steget på lang sigt, mens få investorer har formået at overgå disse indeks konsekvent. ETF’er giver dig mulighed for at opnå markedets afkast for så lidt som 0,1 % om året.
• De fleste ETF’er giver øjeblikkelig diversificering med kun én investering. For at en portefølje skal være veldiversificeret, skal den indeholde mindst 20 aktier fra forskellige sektorer. Hvis du køber en ETF, der følger et markedsindeks med mindst 20 komponenter, køber du i praksis en diversificeret portefølje.
• ETF‑investering er meget effektiv med hensyn til tid og handelsomkostninger. Du behøver ikke bruge tid på at udvælge og handle enkelte aktier, og du behøver ikke betale kommission for hver underliggende aktie.
• ETF’er giver også skattemæssige fordele. Hvis du ejer enkelte aktier, kan du blive pålagt kapitalgevinstskat, når du sælger hver aktie. I tilfælde af ETF’er er du kun skattepligtig for kapitalgevinster, når du sælger selve ETF’en.
• Endelig giver ETF’er dig mulighed for at begynde at investere tidligere. Investering i investeringsforeninger kræver en vis viden, og investering i enkelte aktier kræver endnu mere viden. Meget lidt viden er påkrævet for at begynde at investere i ETF’er, der følger markedsindeks.

Ulemper ved at investere i ETF’er:

• De fleste ETF’er vil kun generere markedets afkast og vil ikke give ekstra afkast.
• Der betales provision, når du køber en ETF, i modsætning til no‑load investeringsforeninger, som ikke opkræver provision.
• Specialiserede ETF’er såsom leveraged, inverse, sektor‑ og industrifonde har alle unikke risici.

ETF’er vs aktier

ETF’er er noteret på børsen ligesom andre aktier, og de handles på samme måde som andre aktier. Så hvad er forskellen mellem de to?

Traditionelle aktier repræsenterer fælles ejerskab i en virksomhed. Aktiens værdi afspejler værdien af virksomhedens aktiver og/eller dens fremtidige overskud. ETF’er giver deres indehavere fælles ejerskab af en kurv af værdipapirer. Fondens værdi afspejler den pris, som disse værdipapirer handles til. Prisen, som en ETF handles til, bestemmes af udbud og efterspørgsel, men ligger typisk tæt på den underliggende porteføljes nettoaktivværdi.

ETF’er vs investeringsforeninger

ETF’er og investeringsforeninger er begge produkter, der giver investorer mulighed for at investere i en portefølje af værdipapirer med kun én transaktion. Der er dog flere forskelle. De mest bemærkelsesværdige forskelle er følgende:

• I de fleste tilfælde følger ETF’er passivt et indeks, mens en fondsforvalter aktivt forvalter en investeringsforening. Dog er nogle ETF’er aktivt forvaltede, mens nogle investeringsforeninger er indeksfonde, der forvaltes passivt.
• Investeringsforeninger opkræver højere forvaltningsgebyrer, da de er dyrere at forvalte. Investeringsforeninger kræver større teams af fondsforvaltere og analytikere end ETF’er.
• Når du investerer i en investeringsforening, investerer du til en pris svarende til fondens NAV (nettoaktivværdi). Når du køber en ETF, bestemmes prisen af markedet, selvom prisen i praksis typisk ligger tæt på NAV.

Hvordan ETF’er fungerer

ETF’er oprettes og forvaltes af to typer virksomheder: ETF‑udstederen og autoriserede deltagere.

Velkendte ETF‑udstedere inkluderer iShares, Vanguard, State Street og Invesco. Disse virksomheder er ansvarlige for at lancere, underwrite og markedsføre ETF’er. Før en fond lanceres, vælger udstederen et eksisterende indeks eller opretter et nyt indeks, som fonden skal følge. En juridisk enhed til at holde værdipapirerne oprettes derefter og finansieres.

Autoriserede deltagere (AP’er) er banker eller mæglere, der er ansvarlige for den daglige forvaltning af fonden. Det betyder, at de har tilladelse til at oprette eller indløse andele og fungere som market makers for ETF‑andelene. AP’er giver et bud- og ask‑pris, over og under fondens NAV, for at sikre, at der altid er likviditet for investorer.

Når efterspørgslen stiger, vil AP’en oprette nye ETF‑andele og købe de tilsvarende værdipapirer, som skal holdes af trusten. På samme måde, når der er for meget udbud, annullerer AP’en andele og sælger de tilsvarende værdipapirer. Hvis der sker en ændring i indekset, vil udstederen instruere en AP om at købe eller sælge værdipapirer for at sikre, at fonden spejler indekset.

Forvaltningsgebyrer trækkes fra en ETF’s NAV på daglig basis. Da det årlige forvaltningsgebyr fordeles over et helt år, er de daglige justeringer meget små og næsten ubemærkede. Udbytter og anden indkomst distribueres på månedlige eller kvartalsvise intervaller.

ETF‑investeringsstrategier

Der er flere måder at investere i ETF’er på. En af de enkleste for langsigtede investorer er dollar cost averaging (DCA). I dette tilfælde kan du blot investere et fast beløb med regelmæssige intervaller.

Hvis du planlægger at opbygge en portefølje af ETF’er, kan du vælge at anvende en strategisk aktivallokering-strategi. I så fald beslutter du, hvilken procentdel af din portefølje du vil have i hver ETF eller hver aktivklasse. Du foretager derefter efterfølgende investeringer i de fonde, der ligger under deres målvægt, og bringer dermed porteføljen i overensstemmelse med målallokeringen over tid. Du kan også genbalancere porteføljen med regelmæssige intervaller for at holde allokeringen i overensstemmelse med målallokeringen.

En lidt mere aktiv tilgang er taktisk aktivallokering. I dette tilfælde kan vægten af hver fond eller aktivklasse justeres, efterhånden som markedsforholdene ændrer sig.

Strategien core/satellite kombinerer ETF’er med enkelte aktier. I dette tilfælde kombineres en kerneholdning af ETF’er med en mindre portefølje af individuelle aktier. Denne tilgang søger at opnå noget overperformance gennem aktievalg, mens den stadig opnår markedets afkast fra ETF’er.

Anbefalet ETF-mægler

Konklusion

Børshandlede fonde er de billigste og mest effektive investeringsprodukter, der giver dig mulighed for at opnå det samme afkast som brede markedsindeks. De kan også bruges til at opbygge en portefølje med diversificeret eksponering mod specifikke aktivklasser, sektorer, industrier og investerings‑temaer. Måske vigtigst af alt er, at de er en måde at begynde at investere på med meget lidt kapital eller viden.