IMF godkender Mexicos anmodning om at reducere adgangen til den fleksible kreditlinje

Den Internationale Valutafond meddelte den 12. november 2026, at dens direktion havde godkendt Mexicos anmodning om at reducere adgangen til den fleksible kreditlinje fra 200 % til 150 % af landets kvote. Beslutningen, der blev truffet den 11. november 2026, fastsætter adgangen til 13,37 mia. SDR, svarende til cirka 18 mia. US$. De mexicanske myndigheder har til hensigt fortsat at betragte aftalen som en sikkerhedsordning.

Direktionen afsluttede også Mexicos artikel IV-konsultation for 2026, IMF’s regelmæssige bilaterale gennemgang af et medlems økonomiske udvikling og politik, samt midtvejsgennemgangen af den toårige aftale, der blev godkendt den 13. november 2025. Direktørerne var enige om, at Mexico fortsat opfylder kriterierne for at få adgang til den fleksible kreditlinje, og henviste til landets meget stærke politikker og institutionelle rammer, tilstrækkelige reserver og de noget aftagende eksterne risici. Nogle direktører mente, at fremtidig adgang og en exitstrategi fortsat bør afhænge af udviklingen.

Eksterne buffere understøtter reduktionen

Vicedirektør og formand Okamura kaldte anmodningen passende og i tråd med myndighedernes hensigt om fortsat at reducere adgangen, efterhånden som de eksterne risici aftager, og de indenlandske buffere styrkes. Mexicos fleksible valutakurs, tilstrækkelige eksterne buffere, troværdige ramme for inflationsmålsstyring og velregulerede finanssektor understøtter denne vurdering, selv om landet fortsat er udsat for betydelige eksterne risici. Risiciene er aftaget som følge af stærkere buffere, modstandsdygtig eksport og en dokumenteret evne til at tilpasse sig globale chok.

IMF forventer, at underskuddet på betalingsbalancens løbende poster mindskes fra 0,5 % af BNP i 2025 til 0,3 % i 2026, understøttet af stærk eksport, før det gradvist vokser igen, efterhånden som den indenlandske efterspørgsel retter sig. De samlede internationale reserver forventes at stige fra 256,2 mia. US$ til 265,7 mia. US$. Reserverne og den eksterne stilling danner tilsammen baggrund for at acceptere en mindre sikkerhedskreditlinje, samtidig med at beskyttelsen mod eksterne chok opretholdes.

IMF forventer, at væksten i realt BNP tiltager fra 0,5 % i 2025 til 1,5 % i 2026 og 1,8 % i 2027. En mindre stram indenlandsk økonomisk politik og stærk eksport understøtter styrkelsen i 2026, mens mindre usikkerhed og en genopretning af investeringerne danner grundlag for den forventede fremgang i 2027.

Desinflation og gæld præger vurderingen af den økonomiske politik

Den samlede inflation er faldet til tæt på Banco de Méxicos mål, men det underliggende prispres og inflationsforventninger over målet forsinker konvergensen mod 3 %. Efter at have lempet politikken tidligere i 2026 har centralbanken fastholdt en moderat restriktiv styringsrente. Direktørerne opfordrede til at fastholde denne kurs og lade den afhænge af data, indtil det underliggende prispres aftager, og var enige om, at den fleksible valutakurs fortsat bør være den vigtigste stødpude mod chok.

Direktionens vurdering beskriver et sundt finansielt system, der understøttes af effektivt tilsyn, stærk kapitalisering og likviditet, solid indtjening og få misligholdte lån. Samtidig understreges behovet for at overvåge forbindelsen mellem staten og banksektoren og for at gennemføre rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) effektivt.

Den finanspolitiske konsolidering er endnu ikke fuldført, selv om underskuddet mindskes. IMF forventer, at det samlede offentlige underskud forbedres fra 4,9 % af BNP i 2025 til 4,2 % i 2026 og 3,9 % i 2027. Den offentlige sektors bruttogæld forventes dog at stige fra 61,7 % af BNP i 2025 til 62,1 % i 2026 og 62,9 % i 2027. Gælden ventes dermed fortsat at følge en moderat opadgående kurs, før den stort set stabiliseres inden 2031. Denne kombination forklarer direktionens krav om en konsolidering, der bringer gælden ind på en faldende kurs og genopbygger det finanspolitiske råderum.

De fleste direktører gik ind for en troværdig, mere ambitiøs og fremrykket tilpasning, baseret på mobilisering af indtægter, bedre målrettede overførsler og stærkere resultater i Pemex, samtidig med at prioriterede sociale udgifter og infrastrukturudgifter beskyttes. Nogle direktører foretrak en mere gradvis tilpasning for at værne om væksten. Direktionen opfordrede også til en stærkere finanspolitisk ramme og en gennemsigtig håndtering af de finanspolitiske risici og forpligtelser, der er forbundet med planlagte investeringer i infrastruktur.

For at fremme væksten opfordrede direktørerne til reformer, der kan frigøre private investeringer og øge produktiviteten gennem en regelbaseret ramme for handel og investeringer, større forudsigelighed i reguleringen, bedre infrastruktur og en pålidelig energiforsyning. De opfordrede også til fremskridt inden for sikkerhed, regeringsførelse, retsstatsforhold, bekæmpelse af korruption og uformel beskæftigelse.

Reduktionen af kreditlinjen afspejler derfor stærkere eksterne buffere, ikke en løsning på Mexicos finanspolitiske udfordringer og udfordringer med at få inflationen ned. Gennemgangen peger på en klar politisk udfordring: at bringe den offentlige gæld ind på en faldende kurs uden at svække opsvinget og samtidig fastholde en tilstrækkeligt restriktiv pengepolitik til at sikre, at inflationen konvergerer mod målet.