Top 10 aktier i vedvarende energiinfrastruktur (november 2026)

Energi er liv

Energi driver økonomien og civilisationen. Før industrialiseringen var kilderne begrænsede: menneskers og dyrs muskelkraft, træ, tørv og tidlige vindmøller.

Fossile brændstoffer bidrog til industrialiseringen, først kul og siden olie og gas. De medførte også forurening og klimaforandringer. Det er ikke vedvarende ressourcer, og de udvindes nu også fra skiferformationer og meget dybe forekomster.

Vi er nu på randen af en ny energirevolution, med overgangen til vedvarende energikilder, især sol, vind, geotermisk og vandkraft.

Derfor bør investorer holde øje med denne tendens og lede efter de virksomheder, der sandsynligvis vil drage mest fordel af den.

Top 10 aktier i vedvarende energiinfrastruktur

Artiklen giver et bredt overblik over sektoren ud fra en subjektiv vurdering af teknologi, aktivernes kvalitet, geografisk spredning og finansielle nøgletal.

Aktiernes rækkefølge efter markedsværdi og selskabernes forventninger gælder skrivetidspunktet i juni 2023.

1. NextEra Energy, Inc.

NEE Prisdiagram

NextEra er en stor energikoncern med hovedsæde i Florida. Datterselskabet FPL arbejder dér, mens Energy Resources udvikler projekter bredere i Nordamerika. Den nævnte nettokapacitet på 45,5 GW stammede fra ældre selskabsoplysninger for 2018, ikke en aktuel opgørelse for 2023.

I første kvartal 2023 tilføjede Energy Resources omkring 2,02 GW vedvarende energi og lagring til ordrebogen, ikke til allerede idriftsat kapacitet. Præsentationen fra april forventede 32,7–41,8 GW vind, sol, lagring og fornyelse af vindparker i 2023–2026. Programmet var ikke begrænset til Florida; FPL havde en særskilt udbygning dér, understøttet af solforhold og befolkningstilvækst.

Ledelsen forventede 6–8 procent årlig vækst i justeret indtjening pr. aktie frem til 2026 med udgangspunkt i forventningerne for 2024. Det var et mål, ikke et sikkert resultat.

Kilde: NextEra

FPL’s position i Florida og de bredere vedvarende aktiviteter kunne gavne NextEra gennem reduktion af USA’s CO2-udledning. Artikelns direkte afkast på over to procent var en historisk oplysning, som afhænger af aktiekursen.

2. Iberdrola, S.A.

Iberdrola var en af verdens førende producenter af vedvarende el. De historiske tal beskrev omkring 40 GW vedvarende kapacitet ud af 60,7 GW i alt, med 52 GW som mål for 2025.

Planen for 2023–2025 omfattede investeringer på 47 mia. euro, heraf 17 mia. i vedvarende energi og 27 mia. i elnet. Artiklen beskrev også planlagte grønne projekter på 3,4 mia. euro, såsom brint, grøn metanol, industriel varme, små vandkraftanlæg og ladestandere til elbiler.

Iberdrola har hovedsæde i Spanien, men internationalt spredte aktiviteter i Europa, Nordamerika og Brasilien. Hovedsædets placering betyder ikke, at størstedelen af driften ligger i Spanien.

Kilde: Iberdrola

Politikken for aktionærbetaling angav udlodning af 65–75 procent af den nettoindtjening, som tilfalder selskabet. Det er en andel af overskuddet, ikke et direkte afkast på 65–75 procent af aktiens markedspris.

3. China Yangtze Power Co., Ltd.

China Yangtze Power forvaltede seks store vandkraftværker langs Yangtzes hovedløb med i alt 110 produktionsenheder, ikke 110 dæmninger. De omfatter De Tre Slugters Dæmning og andre af verdens største anlæg.

Kilde: China Yangtze Power

Selskabet var en global leder inden for vandkraft med omkring 71,8 GW installeret kapacitet efter indlemmelsen af de seks anlæg. Det betyder ikke, at det var Kinas største elkoncern på tværs af alle teknologier.

Den bredere moderkoncern China Three Gorges havde internationale aktiviteter i blandt andet Brasilien, Sudan, Pakistan, Malaysia og Tyskland. Denne geografiske tilstedeværelse betyder ikke, at hvert projekt var fuldt ejet af det børsnoterede China Yangtze Power.

Vandkraft med magasiner kan tilpasse produktionen til efterspørgslen og give elnettet fleksibilitet. Produktionen afhænger dog af vandtilførsel og kan begrænses af tørke, oversvømmelser, driftsvilkår og andre vandbehov. Fleksibiliteten fjerner ikke behovet for investeringer i transmission eller anden infrastruktur.

China Yangtze Power kan interessere investorer, der søger eksponering mod store vandkraftaktiver. Det betyder ikke, at investeringen har den højest mulige sikkerhed.

Ud over infrastrukturens kvalitet skal geopolitiske spændinger mellem Kina og Vesten overvejes. De kan påvirke aktiekursen uden at ændre værkernes praktiske drift.

4. Ørsted A/S

Ørsted gennemgik en stor omstilling. Ifølge årsrapporten for 2022 var 91 % af varme- og elproduktionen vedvarende. Målet var dengang 99 % i 2025.

Kilde: Ørsted

Selskabet var med til at skabe verdens første havvindmøllepark, Vindeby, i 1991, og drev i 2023 Hornsea 2, en af de største havvindmølleparker.

Artikelns tal beskrev 15,4 GW installeret vedvarende kapacitet hos Ørsted, 4,9 GW under opførelse og samlet 30,6 GW i drift og i den bredere projektportefølje. Alle kategorierne er ikke allerede idriftsat kapacitet.

En stor del af Ørsteds portefølje var havvind. Aktiviteterne på land omfattede vind og sol, mens den planlagte vækst især var rettet mod havvind. Installeret effekt skal skelnes fra faktisk produceret energi.

Den internationale vindportefølje omfattede Danmark, Storbritannien, Tyskland, USA og Taiwan. I Vietnam var der tale om planlagt udvikling, ikke allerede fungerende parker. Byggeriet af FlagshipONE i Sverige begyndte i maj 2023 med det daværende mål om 50.000 ton e-metanol årligt fra 2025. Selskabet undersøgte også grøn brint.

Pionerrollen inden for havvind og den geografiske spredning gav investorer adgang til flere vindmarkeder gennem Ørsted. Havprojekterne var vigtige for den fremtidige udvikling.

5. Companhia Paranaense de Energia – COPEL

Copel er en stor brasiliansk energikoncern. Den virksomhedspræsentation, artiklen linker til, angav for 2023 en kapacitet på 6.967 MW: 77 procent vandkraft, 17 procent vind og seks procent termisk kraft. Foz do Areia, Segredo og Salto Caxias i Paraná er blandt de største vandkraftværker. De ældre 5,6 GW og påstanden om, at kun tre dæmninger leverede 95 procent af den samlede produktion, stemmer ikke med præsentationen.

Selskabet planlagde at tilføje 2 GW vedvarende kapacitet inden 2030 gennem vandkraft og vindparker. Det havde også store aktiviteter inden for eldistribution og transmission.

Kilde: Copel

Copel havde en stærk position i reguleret regional eldistribution, men det betyder ikke monopol på al produktion. I den bredere region ligger også Brasiliens og Paraguays fælles Itaipu med 14 GW. Navnet er ikke Itapúa; efter færdiggørelsen af Kinas Baihetan med 16 GW var Itaipu ikke længere verdens næststørste målt på installeret effekt.

I juni 2023 kontrollerede delstaten Paraná Copel gennem flertallet af de stemmeberettigede ordinære aktier. Det er ikke det samme som flertal af hele aktiekapitalen. Beskrivelsen gælder den daværende ejerstruktur.

Det offentlige ejerskab kunne påvirke udbyttepolitikken og følsomheden over for politiske beslutninger. Artiklen knyttede risikoen til valget af Lula og stormen på og ødelæggelsen af regeringsbygninger i Brasília den 8. januar 2023.

Ifølge artikelns vurdering påvirkede politisk usikkerhed investeringsklimaet og værdiansættelsen af selskaber med offentligt ejerskab, såsom Copel og Petrobras.

Copel blev især præsenteret som en udbytteaktie med et relativt højt historisk direkte afkast, for investorer der accepterede udenlandske politiske risici.

6. Brookfield Renewable Partners L.P.

BEP Prisdiagram

Brookfield Renewable (BEPC ) Partners (BEP ), eller BEP, er knyttet til den brede kapitalforvaltningsgruppe Brookfield. Præsentationen fra marts 2023 angav Brookfields ejerinteresse til cirka 48 procent. Artikelns ældre tal på 625 mia. dollar under forvaltning gjaldt den bredere gruppe, ikke aktiver som alle tilhører BEP.

Præsentationen fra marts 2023, med data fra slutningen af 2022, beskrev omkring 25 GW i drift og 110 GW under udvikling, ikke udelukkende under opførelse. Artiklen placerede 71,2 GW af den planlagte vækst i Nordamerika, især USA.

De eksisterende anlæg kombinerede vandkraft, vind og sol. Den største planlagte udbygning gjaldt sol sammen med lagring og vind. Artiklen beskrev en plan om at investere 6–7 mia. dollar i ny energiinfrastruktur over fem år.

Kilde: BEP

I juni 2023 manglede opkøbet af Westinghouse gennem Brookfield Renewable, institutionelle partnere og Cameco endnu at blive afsluttet. Det forventedes færdigt samme år. Westinghouse leverer nuklear teknologi, udstyr, brændsel og tjenester og er oprindelig teknologileverandør til omkring halvdelen af verdens reaktorflåde.

Aftalen med Cameco værdiansatte oprindeligt Westinghouse til cirka 7,9 mia. dollar inklusive gæld. Brookfield Renewable og institutionelle partnere skulle sammen eje 51 procent og Cameco 49 procent. Ejerskabet ville især tilføre nuklear teknologi, brændsel og tjenester, ikke direkte ejerskab til alle de pågældende kraftværker eller kun byggekontrakter.

Atomkraft er ikke vedvarende, men en elkilde med lave CO2-udledninger. Den planlagte investering viste, at ledelsen så energiomstillingen bredere end kun vedvarende produktion.

Præsentationen fra marts 2023 viste cirka seks procents sammensat årlig vækst i udbetalingerne i 2001–2023 og cirka 16 procents annualiseret samlet afkast siden 30. november 1999. Det er historiske resultater, ikke prognoser.

Kombinationen af vandkraft, vind og sol samt de forventede nukleare tjenester gav BEP bred eksponering mod emissionsreduktion. Historiske afkast og udbetalinger kunne appellere til investorer uden at fjerne risikoen.

7. Clearway Energy, Inc.

CWEN Prisdiagram

Artikelns historiske tal angav for Clearway Energy (CWEN ) 8 GW effekt, heraf 5,5 GW vedvarende: omkring en tredjedel sol og to tredjedele vind. De øvrige 2,5 GW var effektive naturgaskraftværker. Aktiverne lå primært i USA, med Nordamerika som fokus.

Clearway-gruppens bredere Daggett-projekt kombinerede sol med planlagt batterilagring på op til 450 MW, som artiklen forventede taget i drift i 2024. MW angiver effekt, ikke lagret energi i MWh; tidsplanen var den daværende forventning.

Med både gas- og vedvarende anlæg gav Clearway eksponering mod en omstilling, hvor gas bruges som overgangsbrændstof før en større andel vedvarende energi og atomkraft. Relativt lave nordamerikanske gaspriser takket være skifergas kunne støtte dette, men gør ikke gas vedvarende.

Artiklen beskrev et generøst udbytte og målet om at øge det med 5–8 procent årligt frem til 2026. Det var ikke et garanteret afkast.

8. Algonquin Power & Utilities Corp.

AQN Prisdiagram

Algonquin er en canadisk koncern med el-, vand- og gasaktiviteter. Artikelns ældre tal henførte cirka 80 procent til reguleret forsyning og 20 procent til vedvarende energi, med omkring 4,1 GW. Fordelingen på 72 procent el, 13 procent vand og 15 procent gas beskriver aktivitetsblandingen, ikke kun elproduktion.

Kilde: Algonquin Power

Algonquins præsentation på investordagen den 14. december 2021

Artiklen nævnte omkring en mia. dollar i planlagte investeringer i vedvarende energi for 2023. Det tidligere foreslåede opkøb af Kentucky Power var ikke gennemført: aftalen blev afsluttet i enighed den 17. april 2023. Andre handler omfattede et vandforsyningsselskab i New York, annonceret i 2019 og overtaget i januar 2022, et chilensk vand- og spildevandsselskab samt et elselskab på Bermuda i 2020.

Artiklen henviste til en ældre flerårsplan frem til 2025 med investeringer på 9,4 mia. dollar og 3,4 GW ekstra vedvarende effekt. Beløbet var næsten dobbelt så stort som markedsværdien i begyndelsen af 2023. Det var ingen allerede gennemført investering, og planen kunne ikke uden videre betragtes som uændret efter den afbrudte Kentucky Power-handel.

Spredningen over el, vand og gas gav Algonquin en anden profil end et selskab med fokus udelukkende på vedvarende energi. Aktien kunne interessere investorer, der søgte bredere eksponering mod forsyningstjenester og energiomstilling.

9. Enefit Green AS

Enefit er et estisk selskab, der gik på børsen i 2021, med målet om at blive den største producent af vedvarende energi i Østersøregionen og en stor producent i Polen.

Kilde: Enefit

Forstyrrelser i russiske gasleverancer havde udløst en energikrise i regionen. Det øgede behovet for alternativer og offentlig støtte til produktion uden brændstofforbrug. Vindpotentialet i Baltikum gav plads til nye projekter.

Artiklen beskrev planen om at øge effekten i Enefits portefølje fra 1.053 til 1.542 MW i 2023 gennem nye vindprojekter, med det daværende mål 1.900 MW i 2026. Det gælder effekt, ikke produceret energi, og forventninger frem for færdige resultater.

Enefit blev præsenteret for investorer, der søgte vækst og afkast i en region med voksende vedvarende produktion. Spændinger med Rusland og Ruslands invasion af Ukraine øgede behovet for alternative energikilder, men også prisudsving og geopolitisk risiko.

10. Vulcan Energy Resources Limited

Vulcan Energy Resources har australsk selskabsbase og aktiviteter primært i Tyskland. Projektet i den øvre Rhindal skulle kombinere geotermisk energi med udvinding af lithium fra geotermisk saltlage.

I præsentationen fra 2023 byggede varmemålet for over en million mennesker inden 2030 på udvikling af større områder og et scenarie med kun varmeproduktion. Lithium til en million elbiler årligt kombinerede prognoser for to faser. En million ton undgået CO2 om året byggede på en livscyklusmodel. Det var ikke allerede opnået produktion; tyske fjernvarmenet var et muligt marked.

Kilde: Vulcan Energy

Der var dengang endnu ingen kommerciel lithiumproduktion, men afsætningsaftaler med Stellantis, Volkswagen, LG, Umicore og Renault. Selskabets reservoirmodel forventede langsomt faldende lithiumkoncentration i saltlagen, cirka 1,6 procent om året, ikke samme fald i hele lithiumressourcen. Produktionsstart sidst i 2025 var målet fra 2023.

De 4,2 MW gjaldt den eksisterende elektriske effekt på Insheim-anlægget. Selskabet beskrev desuden planlagt ekstra effekt på 33 MW el og 30 MW varme. Første fase ville altså ikke blot først give 4,2 MW; energibalancen skal også medtage lithiumanlæggenes forbrug.

Vulcan var en mere spekulativ udviklingsinvestering. Artiklen forventede ingen store pengestrømme før 2026, men så potentiale i kombinationen af lithium og geotermisk energi. Tidsplanen afspejler forventningerne fra 2023.

Dette kunne reducere klimaaftrykket fra elbiler fremstillet i EU, fordi traditionel lithiumudvinding og forarbejdning ofte anvender udstyr og anlæg, som i det mindste delvist drives med fossile brændstoffer.