Fra hæveautomater til CBDC’er: Penge får en ny makeover takket være blockchain

Før automatiske pengeautomater (ATM’er) blev introduceret i slutningen af 1960’erne, betød det at få adgang til sine egne penge en tur til banken inden for begrænsede åbningstider, en ventetid i køen og en interaktion med en bankbetjent. Men da disse fantastiske små “cash machines” begyndte at dukke op, ændrede den måde, folk fik adgang til og interagerede med penge, sig for altid. ATM’er gjorde bankvirksomhed mere personlig, mere tilgængelig og satte en kurs, der ville demokratisere finansielle tjenester.

Spol frem til 2020’erne, og verden står på tærsklen til en ny finansiel evolution: den digitale centralbankvaluta (CBDC).

Much like the early skepticism that surrounded ATMs, CBDCs have been met with a mixture of excitement, caution, and critique. But if history offers any lessons, the path from skepticism to adoption could be short-lived.

ATM’ernes ankomst: En æra af fysisk penge

ATMs revolutionized the way we interacted with money and brought unprecedented convenience — 24/7 access to cash, reduced dependence on bank hours, and expedited service.

Denne innovation handlede ikke kun om adgang; den handlede om autonomi og empowerment. Den placerede individer i kontrol, så de kunne bestemme, hvornår og hvor de fik adgang til deres midler.

Dog var de tidlige dage for ATM’er fyldt med bekymringer. Ville maskinerne erstatte bankjobs? Kunne de stole på at håndtere transaktioner præcist? Var de sikre mod svindel og tyveri? Over tid, efterhånden som teknologien avancerede, og forbrugerne indså de iboende fordele, blev ATM’er ikke kun universelt accepteret, men også integreret i vores daglige liv. I dag er der 3.2 million automatiske pengeautomater (ATM’er) rundt om i verden.

After ATMs, online and mobile payments burst onto the collective scene, but what comes next? What is the next financial breakthrough that will truly change the way we interact with money? Enter the Central Bank Digital Currency (CBDC).

CBDC’ernes fremmarch: En digital pengemetamorfose

De indledende paralleller mellem ATM’er og CBDC’er er forbløffende. Ligesom ATM’er varslede en ændring i fysiske pengetransaktioner, lægger CBDC’er grunden til en æra af digitale penge. CBDC’er er en ny type digital valuta udstedt og styret af et lands centralbank. En CBDC kan udnytte blockchain-teknologiens kraft til at forbedre økonomien, men i modsætning til kryptovalutaer som Bitcoin er den centraliseret og har officiel status som lovligt betalingsmiddel i udstedelseslandet.

I dag stiller vi os selv spørgsmål, der minder om ATM-æraen: Kan CBDC’er stole på? Hvad vil den globale adoption af digitale valutaer betyde for traditionelle banksystemer, privatliv eller endda pengepolitikker?

Yet, beyond skepticism, CBDCs promise transformative advantages:

• Inklusion: Millionvis af mennesker globalt er uden bankforbindelse. Verdensbanken fortæller os, at 1,4 milliarder voksne er uden bankforbindelse. CBDC’er kunne bygge bro over dette hul og tilbyde adgang til det formelle finansielle økosystem uden de traditionelle bankbarrierer. Derudover er offline‑support fra CBDC’er også relevant, da der stadig er mange lande, der mangler stabil elektricitet og/eller lav internetdækning.
• Effektivitet: Grænseoverskridende transaktioner kan blive hurtigere og billigere, hvilket lindrer mange smertepunkter i vores nuværende system. Desuden vil programmérbarheden af penge, konti og digitale tegnebøger muliggøre nye automatiserede anvendelsestilfælde.
• Gennemsigtighed & Sikkerhed: Ved at udnytte blockchain-teknologi lover CBDC’er mere gennemsigtige transaktioner og forbedret sikkerhed mod svindel.

The promise of CBDCs is already being transformed into practice. In fact, A 2023 white paper from the World Economic Forum states, “The exploration of central bank digital currency (CBDC) has gained significant momentum, with over 100 countries, representing more than 95% of global gross domestic product (GDP), actively engaging in research, development, pilots or fully-launched CBDC initiatives. This exponential increase in exploration highlights the growing recognition of CBDCs as a transformative tool in the future of digital payments.”

Fra adgang til integration

While ATMs made money access convenient, CBDCs could make it integrative. We’re looking at a future where money is not just something we withdraw or deposit but something that’s seamlessly intertwined with our daily digital interactions. Imagine smart contracts that auto-execute terms upon fulfillment or subsidies directly delivered to the digital wallets of those in need.

Dette betyder dog ikke, at CBDC’er straks vil erstatte kontanter eller ATM’er. Ligesom ATM’er ikke varslede slutningen på bankbetjente, men snarere omdefinerede deres roller, vil CBDC’er sameksistere med andre former for penge, hver med sit formål i et komplekst finansielt økosystem. Forskellen ligger dog i timingen. ATM’er tog årtier at blive en fast bestanddel af vores fælles pengeoplevelse. CBDC’er vil tage en brøkdel af den tid. Når de er fuldt implementeret på globalt plan, vil adoptionshastigheden være hurtig og omfattende.

With that said, just as ATMs were built on a standard set of technology protocols and globally recognized infrastructure, so are CBDCs. A new joint venture called Nabatech combines Decentralized Ledger Technology (DLT) infrastructure and digital identity technologies to fulfill critical CBDC) requirements – from security and privacy to resilience and financial inclusion. This global initiative is set to propel the establishment and launch of a secure and scalable framework for central banks to execute digital strategies that support GDP growth, along with fiscal & monetary policies in the digital era.

Udfordringer fremad

CBDC’er er ikke uden udfordringer. Spørgsmålene omkring privatliv / anonymitet, potentialet for misbrug, de tekniske udfordringer med skalerbarhed og risiciene for traditionelle banksystemer er gyldige bekymringer, som politikere og andre interessenter globalt kæmper med.

En af de aktuelle udfordringer, som mange lande står over for, er inflation. Hvordan kan CBDC’er hjælpe med at bekæmpe inflation? Generelt set vil udskiftning af fysiske kontanter med CBDC’er ikke ændre balancen. Dog kan det påvirke pengenes omsætningshastighed, ligesom ATM’er gjorde dengang, men på steroider. Ifølge en seneste rapport fra Den Internationale Valutafond (IMF) er “fordi CBDC’er er digitale, kan transaktioner gennemføres fjernbetjent, og modtagerens digitale tegnebog krediteres straks. Denne hurtige omsætning i betalinger kan fremkalde strukturelle stigninger i pengenes hastighed eller få den til at blive ustabil.” Instabilitet kan fremme inflation. På den anden side vil et supereffektivt økosystem samt programmérbare funktioner indeholde inflationen og hjælpe med at håndtere den inden for den pengepolitik, som en centralbank har designet.

Alligevel synes kursen klar. På samme måde som ATM’er gik fra nyhed til nødvendighed, er CBDC’er på vej til at blive en grundpille i det finansielle system. Men deres sande løfte ligger ikke kun i at spejle fortiden, men i at forme en fremtid, hvor penge er mere end et udvekslingsmiddel — de bliver et værktøj for øget lighed, tilgængelighed og samfundsmæssig fremgang. I denne sammenhæng er rollen for kommercielle banker og store finansielle institutioner i implementeringen af CBDC kritisk, da de er i hjertet af forbindelsen mellem centralbanken og slutbrugerne.

Fremkomsten og adoptionen af CBDC’er er gået fra ren spekulation til konkret virkelighed. En række centralbanker verden over har taget springet og integreret CBDC’er i deres finansielle systemer. Den Europæiske Centralbank, en betydningsfuld aktør i den globale finans, har sat sig for at udgive en CBDC inden for dette tiår, som af 2023.

Some two dozen central banks across emerging and advanced economies are expected to have digital currencies in circulation by the end of the decade, the Bank for International Settlements (BIS) found in a survey published earlier this month.

Penge: Det større billede

Ofte holder vi fast i velkendte processer eller tilgange af komfort, selvom de er forældede og ineffektive. Bekymringen for forandring og dens potentielle omkostninger kan være skræmmende. Historien viser dog konsekvent, at det at omfavne forandring kan være gavnligt. Spørg enhver, der nogensinde har måttet stå i kø i en bank for at få kontanter, før ATM’er fandtes.

Når vi kortlægger fremtiden for penge, handler det ikke kun om transaktioner; det handler om at ændre vores forhold til penge. I en æra, hvor vi kæmper med massiv økonomisk ulighed, kan CBDC’er, hvis de implementeres korrekt, være mere end en bekvemmelighed — de kan være et værktøj for større finansiel lighed. Når vi står ved endnu et krydsfelt i finansiel teknologi, er det værd at overveje: Hvilken slags finansiel verden bygger vi? Og endnu vigtigere, hvem er den for?