Fra pengeautomater til CBDC: Udviklingen i adgangen til penge

Før pengeautomater begyndte at blive indført i slutningen af 1960’erne, krævede kontanthævning ofte et bankbesøg i åbningstiden, kø og kontakt med en bankmedarbejder. Automaternes gradvise udbredelse ændrede adgangen til kontanter og gav kunderne større valgfrihed.

I 2020’erne undersøger centralbanker en anden udvikling: digitale centralbankpenge, også kaldet CBDC.

Ligesom de tidlige pengeautomater vækker CBDC både interesse, forsigtighed og kritik. Sammenligningen er nyttig, men afgør ikke, hvor hurtigt eller bredt CBDC vil blive taget i brug.

Pengeautomaterne og adgangen til kontanter

Pengeautomater muliggjorde hævninger uden for bankernes åbningstid, mindskede afhængigheden af kassebetjening og gjorde mange daglige bankforretninger hurtigere.

Kunderne fik større mulighed for selv at bestemme, hvornår og hvor de hævede kontanter.

I begyndelsen var der bekymring om korrekte transaktioner, sikkerhed, svindel og virkningerne på arbejdspladser. Efterhånden blev automater en del af hverdagen i mange lande. Den kilde, artiklen henviste til i 2023, anslog antallet til omkring 3,2 millioner pengeautomater på verdensplan.

Senere vandt netbank og mobilbetalinger frem. CBDC er endnu en mulig form for digital betaling med en anden udsteder og andre egenskaber end indeståender i forretningsbanker.

CBDC og udviklingen af digitale penge

CBDC er digitale penge, som udgør et direkte tilgodehavende hos centralbanken. De kan udformes til offentligheden eller finansielle institutioner. I modsætning til Bitcoin udstedes de af en centralbank. Teknologien kan bygge på distribuerede registre eller en almindelig central database; blockchain er ikke et krav. Den retlige status følger lovgivningen, og betegnelsen CBDC gør ikke i sig selv et projekt til lovligt betalingsmiddel.

Spørgsmålene vedrører blandt andet pålidelighed, privatliv, forretningsbankernes rolle og pengepolitikken.

De mulige fordele afhænger af udformningen:

• Finansiel inklusion: Mange mennesker har stadig ikke en konto. Ifølge Verdensbanken havde 1,4 milliarder voksne ingen konto i 2021. En tilgængelig CBDC kan potentielt lette adgangen til betalinger og formelle finansielle tjenester. Offlinefunktioner kan hjælpe ved dårlig internetdækning, men kræver fortsat egnede enheder, infrastruktur samt løsninger til strømforsyning og identifikation.
• Effektivitet: Betalinger på tværs af landegrænser kan blive hurtigere og billigere, hvis systemerne kan arbejde sammen. Betingede betalinger kan understøtte automatiserede tjenester. Det skal skelnes fra programmerbare penge, hvor udstederen begrænser, hvad pengene må bruges til; sådanne begrænsninger er ikke en nødvendig egenskab ved CBDC.
• Gennemsigtighed og sikkerhed: Sikkerhed og mulighederne for at følge transaktioner afhænger af systemets udformning. Adgangskontrol, databeskyttelse og modstandsdygtighed skal tilrettelægges særskilt; blockchain garanterer dem ikke automatisk.

Et dokument fra juni 2023 fra World Economic Forum beskrev, hvordan over 100 lande, svarende til mere end 95 procent af verdens BNP, arbejdede med forskning, udvikling, pilotprojekter eller allerede lancerede CBDC. Det er forskellige stadier: tallet betyder ikke, at alle landene havde udstedt en CBDC.

Fra adgang til integration

Pengeautomater lettede adgangen til kontanter. CBDC kan potentielt forbinde betalinger med digitale tjenester, eksempelvis betingede overførsler eller støtte direkte til modtagerens digitale tegnebog. Mulighederne afhænger af den valgte teknologi og lovgivning.

CBDC behøver ikke erstatte kontanter eller pengeautomater. De kan supplere andre former for penge, ligesom pengeautomater ændrede frem for afskaffede bankfilialernes opgaver. Automaternes udbredelse tog årtier. Hastigheden for CBDC vil afhænge af brugernes behov, tillid, infrastruktur og politiske beslutninger.

Standarder og infrastruktur bliver også vigtige for CBDC, men der findes ikke én fælles global teknisk model. Et eksempel på udviklingsarbejde er Nabatech, et fælles selskab, som INX og SICPA præsenterede i september 2023. Selskaberne oplyste, at de ville kombinere teknologi til distribuerede registre (DLT) med digital identitet for at understøtte sikkerhed, privatliv, modstandsdygtighed og finansiel inklusion. Rammerne for staters digitale valutaer og økonomiske strategier var leverandørernes mål, ikke en allerede indført global centralbankstandard.

Udfordringerne fremover

CBDC medfører også udfordringer. Privatliv, anonymitet, risiko for misbrug, skalerbarhed og påvirkning af bankernes finansiering er spørgsmål, som beslutningstagere og andre berørte skal håndtere.

Inflation er et andet vigtigt spørgsmål. En udskiftning af kontanter med CBDC behøver ikke i sig selv ændre størrelsen af centralbankens balance. Betalingsmønstre og pengenes omløbshastighed kan dog påvirkes. Et arbejdspapir fra Den Internationale Valutafond (IMF) fra marts 2023 beskrev, hvordan hurtige digitale overførsler potentielt kan øge omløbshastigheden eller gøre den mindre stabil. Sammenhængen med inflation afhænger også af efterspørgsel, produktion og pengepolitik. Forfatteren understregede behovet for mere analyse; papiret dokumenterer ikke, at effektivitet eller programmerbarhed automatisk dæmper inflation.

Mulighederne rækker ud over digitalisering af kontanter. En passende udformning kan forbedre adgangen til betalinger og andre tjenester. Resultatet afhænger af praktiske og politiske valg. Forretningsbanker og andre udbydere kan få vigtige roller i distribution og kundebetjening, afhængigt af modellen.

Nogle centralbanker havde allerede lanceret CBDC, mens andre forskede eller gennemførte pilotprojekter. I 2023 undersøgte Den Europæiske Centralbank en digital euro uden beslutning om udstedelse eller en bindende lanceringsdato.

Bank for International Settlements (BIS) offentliggjorde en undersøgelse den 10. juli 2023 baseret på svar fra 2022. Den vurderede, at der i 2030 kunne være 15 CBDC til offentligheden og ni til institutionel brug i omløb. Det var et skøn over mulige produkter, ikke bindende planer fra 24 forskellige centralbanker.

Penge i et større perspektiv

Vi holder ofte fast i velkendte rutiner, og forandringer kan medføre både omkostninger og usikkerhed. Pengeautomaternes historie viser, at nye tjenester kan lette hverdagen. CBDC bør dog vurderes ud fra konkrete behov og udformning, ikke alene en historisk sammenligning.

Debatten handler også om menneskers forhold til penge. En hensigtsmæssigt udformet CBDC kan hjælpe visse grupper med at få bedre finansielle tjenester. Lighed og tilgængelighed er mål, som skal realiseres i praksis, ikke resultater, teknologien garanterer. Når finansiel teknologi ændres, bør vi overveje, hvilket finansielt system vi bygger, og hvem det skal tjene.