Bankblip eller noget mere alvorligt?

De reguleringsreformer, der fulgte i kølvandet på finanskrisen i 2008, var designet til at tilføre ny robusthed til banksektoren.

Og selvom de uden tvivl har bidraget til at holde sektoren på en mere stabil kurs, som de nylige sammenbrud af Silicon Valley Bank (SVB) og Credit Suisse har vist, bevarer det globale banksystem stadig en iboende sårbarhed.

Usikkerheden på markedet blev tydeligt afspejlet i, at Euro Stoxx Banks-indekset faldt til et fireårigt lavpunkt, antallet af kreditdefault-swaps steg, og de store banker Barclays, Deutsche Bank (DB ) og Societe Generale led et enormt værdifald.

Hvis det ikke var nok, behøvede vi ikke at vente længe på et nyt chok: det kraftige fald i First Republic-aktier, ned 40 % på en dag, de efterfølgende panikagtige tiltag for at holde banken flydende, efterfulgt af dens beslaglæggelse og efterfølgende salg til J.P. Morgan, som bekræfter, at alt ikke er i orden i verdensbankerne.

Blip? Eller noget værre?

Men er dette blot midlertidige blip i bankens kontinuum eller beviser på noget mere alvorligt?

På overfladen har bankerne klaret sig bedre på det seneste. Det er selvfølgelig godt. Men virkeligheden er, at de fleste banker ikke genererer en tilstrækkelig egenkapitalforrentning (ROE) og har ikke gjort det i et stykke tid.

Selv i 2022, da de økonomiske forhold ikke var særligt udfordrende, var den gennemsnitlige ROE for en europæisk bank kun 6‑7 %, betydeligt mindre end de 9‑11 %, der kræves for at dække kapitalomkostningerne.

Sådan vedvarende er denne tilstand, at der nu eksisterer en underliggende tankegang, som antager, at bankerne ikke vil kunne producere bæredygtige overskud, mens et miljø med lave renter og langsom økonomisk vækst fortsætter.

Men er denne opfattede visdom faktisk sand?

Måske kan vi teste denne hypotese ved at se på blot to banker, der har overgået deres konkurrenter markant, Bawag i Østrig og OLB i Tyskland, begge i stærkt konkurrenceprægede markeder, hvor rentabiliteten traditionelt er lav.

Alligevel var omkostnings‑til‑indkomst‑ratioerne for Bawag og OLB 35,9 % og 42,3 % henholdsvis i 2022, meget bedre tal end de 59,7 %, der var det europæiske gennemsnit for første halvdel af året. Så hvad gør disse ‘outliers’ anderledes?

En opskrift på succes

Måske mest afslørende er, at deres daglige drift er understøttet af solid og sund ledelse. Med andre ord udfører de bankens grundlæggende opgaver godt. En af de væsentlige årsager til SVB’s fald var dens dårlige styring af renterisiko.

De fokuserer også på at spille på deres styrker i stedet for at forsøge at være alt for alle. Banker, der driver en ‘universel’ model, som indebærer at jonglere med et væld af forretningslinjer med forskellige risikoprofilere og afkast, vil have svært ved det, da brugen af ‘anker’-produkter og -tjenester til at støtte uprofitable tilbud bliver stadig dyrere og mere kompleks.

Det er heller ikke måden at skabe den unikke værditilbud, der er nødvendig for effektivt at differentiere dig fra dine konkurrenter.

Således er lektien her først at beslutte, hvad dine kernekompetencer er, uanset om de ligger inden for investering, privat, kommerciel eller andet, og derefter fordoble indsatsen på at levere dem til din målgruppe. Det betyder, at man skal udrydde alle ‘opportunistiske’ og underdimensionerede forretningslinjer, fordi deres underpræstation vil fortsætte med at trække dig ned. Først derefter vil du kunne fokusere på de produkt- og serviceudbud, der vil give dig en langsigtet, bæredygtig konkurrencemæssig fordel.

Men vær opmærksom på, at dette sandsynligvis vil kræve mere end blot kosmetisk beskæring.

Radikal forandring nødvendig

Selvfølgelig er det irrelevant at vide, hvad du skal gøre, hvis du så ikke gør det. Desværre er for få banker tilstrækkeligt proaktive i at foretage de nødvendige positive ændringer for at blive mere robuste og rentable organisationer. Sandheden er, at det er meget lettere at holde fast i status quo ved at retfærdiggøre inerti ved at påpege de høje omkostninger, kompleksiteten og risikoen ved at påbegynde enhver form for hurtig og radikal forandring, selvom netop dette er, hvad der er nødvendigt.

Dette er dog, hvad de skal gøre, især hvis centralbankerne fortsætter med deres mere aggressive tilgang til renten for at bekæmpe inflationen. Dette ekstra pres vil sandsynligvis sprænge flere aktivbobler, gøre flere banker sårbare og yderligere forværre den mistillid, der allerede er skabt af SVB’s fald, den hastige fusion af Credit Suisse og nedgangen for First Republic.

Og i betragtning af bankernes betydning som en primær kilde til personlig og kommerciel finansiering er det afgørende, at de får deres fælles hus i orden, så de kan fokusere på, hvad de bør gøre: støtte den reale økonomi og skabe den aktionærværdi, investorerne desperat søger, i stedet for at bruge kapital på handelsaktiviteter. Dette er en lektie, der endnu ikke er fuldt lært.